En kongelige søstertrio åbner stor smykkeudstilling på Koldinghus
Lørdag bliver det en kongelig søstertrio bestående af dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og eksdronning AnneMarie, som besøger Koldinghus i anledning af dets 750-års jubilæum.
De tre søstre har i mange år brugt, genbrugt og udlånt smykker til hinanden, og i dag skal det igen handle om smykker, for søstrene skal være med til åbningen af jubilæumsudstillingen ”Magtens Smykker”. Det fremgår af kongehusets officielle kalender.
»Jubilæumsudstillingen fortæller magtens historie fra 1268 og frem til i dag gennem kongelige smykker, medaljer og ordner, som bl.a. er udlånt af det danske, svenske og britiske kongehus,« skriver det danske kongehus på sin hjemmeside.
Blandt de smykker, som det danske kongehus har udlånt til udstillingen, er bryllupsdiademet, som både dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og eks-
Udstilling:
dronning Anne-Marie har båret til deres respektive bryllupper.
»Diademet er fra 1904 og kom til den danske kongelige familie gennem dronning Ingrid, der havde det fra sin mor, prinsesse Margareta af Storbritannien,« skriver det danske kongehus på Instagram til et billede af diademet og billeder af de tre søstre på deres bryllupsdage.
Jubilæumsudstillingen ”Magtens smykker” på Koldinghus i Kolding former sig som et sandt slalomløb mellem historiens skiftende styreformer, vekslende magtsymboler fra Middelalderen, Renæssancen og Enevælden til dagens demokratiske udgaver af samfundsordenen samt herskende krops- og kønsopfattelser, der afspejles i de mange ydre attributter.
Udstillingen varer frem til den 30. september.
Jyllands-Posten bringer en større reportage fra udstillingen mandag.