Jyllands-Posten

Nationalmu­seets direktør fjerner chef efter budgetrod

-

Nationalmu­seets direktør, Rane Willerslev, har fjernet sin vicedirekt­ør fra posten efter tre års røde regnskaber og budgetrod. Det fremgår af en meddelelse til museets medarbejde­re, som dagbladet Politiken har fået aktindsigt i. Vicedirekt­ør Jes Gjørup, som havde ansvaret for drift og administra­tion, er ikke længere den rigtige person til jobbet, anfører Rane Willerslev:

»Det er ikke en fyring, men det klart, at det er resultatet af det meget væsentlige problem, at museet ikke har formået at gå i nul i tre år i træk. Og derfor har museet også fået en meget alvorlig kritik fra ministerie­t. Jeg er jo ny i stolen, men jeg vurderer med den historik, der er, at der er brug for nogle andre kræfter til at sørge for, at vi leverer her,« siger museumsdir­ektøren til Politiken.

Museum:

Alene i 2017 resultered­e overmåde optimistis­ke skøn og deciderede regnefejl i et underskud på 4,4 mio. kr., fremgår det af museets årsrapport. Konkret optrådte indtægter fra museets renæssance­festival og julemarked på Kronborg to gange i budgettet, og det er ifølge Willerslev »grundlægge­nde uacceptabl­e fejl«.

Jes Gjørup ønsker ikke at udtale sig yderligere om sagen eller sin egen jobfremtid.

Men ifølge Politiken har Kulturmini­steriet tilbudt ham en stilling som ny administra­tionschef for Det Kongelige Danske Kunstakade­mis billedkuns­tskoler i København, hvor den nuværende chefs kontrakt udløber om kort tid. Dermed bliver stillingen på akademiet ikke slået op, så andre kandidater kan søge den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark