Jyllands-Posten

Tyske medier mindes ”Benny aus der Olsenbande”

-

Olsen-banden står ikke kun danske hjerter nær. Også i Tyskland, og særligt det tidligere Østtysklan­d, var Egon, Benny og Kjeld kendte og afholdte ansigter. Derfor er der også en række tyske medier, der skriver om Morten Grunwalds død. Den 83-årige skuespille­r, der blev kendt som den kække og langbenede Benny, døde onsdag af en kræftsygdo­m.

» Mächtig gewaltig, Morten, « skriver tyske Bild som afsked til Grunwald.

En mere politisk korrekt udgave af Bennys »skide godt«, der altid blev rettet mod Ove Sprogøes Egon.

Olsen-banden formåede i flere omgange at liste sig om på den anden side af Jerntæppet og uden om østtysk censur.

Måske var det filmtrioen­s evige jagt efter storka-

Dødsfald:

pitalens penge, der gjorde dem særligt populære, men faktum er, at alle 14 Olsen-banden-film blev flittigt distribuer­et i Østtysklan­d. Også på tyske nyhedstjen­ester er Grunwalds død blevet delt.

»Kampen mod de rige og magtfulde. Altid Benny med dansende skridt og humor,« skriver dpa i en nekrolog. Med Morten Grunwalds død er alle tre skuespille­re, der gjorde Olsen-banden til folkeeje, ikke længere i live. Ove Sprogøe døde i 2004, og Poul Bundgaard, der spillede Kjeld, døde i 1998.

Tyske fans af Olsen Banden har i flere uger kunnet fejre filmserien­s 50-års jubilæum ved en stor udstilling i Potsdam.

Udstilling­en kører frem til februar 2019 og hedder meget passende: ”Mächtig gewaltig”.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark