4.000 år gammel havneby tiltrækker fritidsfiskere og kreative godtfolk
menes også at have haft Napoleon Bonaparte overnattende, da han indtog Jaffa og slagtede hundredvis af byens dengang tyrkiske beboere ved et blodigt slag i 1799.
På pladsen findes også Old Jaffa Visitor Center, hvor man kan få udleveret kort til en gåtur gennem Jaffas begivenhedsrige fortid. Det er bygget på ruinerne af et jødisk hus fra det 1. århundrede, hvis ejer også spiller en stor rolle i centrets lærerige visuelle fortælling om Jaffas mange historiske berømtheder. Tæt på ligger Old Jaffas Museum for Antikviteter, der gemmer på betagende arkæologiske fund fra byens mange udgravninger, der vækker fortiden til live. En perlerække af gode madsteder Bag den gamle bydel ligger HaPisga-haven som samlingspunkt for et virvar af ruiner, der kan dateres hele 3.000 år tilbage. Haven har også et amfiteater med en spektakulær udsigt over Tel Aviv. God udsigt har man også fra Ønskebroen. Her er der vue til fristelsens by Tel Aviv, og det er en skik, at man lægger hånden på ens stjernetegn og ønsker lige, hvad man vil.
Et stenkast væk hos Bino finder man en god kandidat til Tel Avivs bedste shawarma. Friskbagt, luftig pita danner ramme om de tykke og saftige lammeskiver og sesamdressingen
Hummusmesteren Abu Hassan har til gengæld byens bedste kikærtemos. Omkring frokosttid og på fredage er køen lang, men det kan godt betale sig at tilslutte sig køen og vente. Drop gaflen og skovl løs med friske løgbåde – det er en himmelsk kombination. Her serveres kun hummus, der kan toppes med enten pinjekerner, lemonolie-tehina-blandingen eller den anbefalingsværdige (hestebønnemos). Populære PRISNIVEAU MORTEN BERTHELSEN OG CECILIA FLAGSTAD