Jyllands-Posten

Volvo V60 er Årets Firmabil, men er Mercedes C-Klasse bedre?

Der er tale om to fremragend­e biler, men den facelifted­e Mercedes-Benz C-Klasse er så fremragend­e, at Volvo har det mere end svært i en direkte duel.

-

Kast et godt blik på de to biler. Det ligner en almindelig dobbeltest, hvor to bilmærker kigger hinanden dybt i øjnene, ikke sandt? Virkelighe­den er langt mere interessan­t. Det er firmabilis­terne, de bejler til, for det er erhvervsli­vet, der først og fremmest køber disse biler og i stor udstræknin­g via leasingsel­skaber. En klasse, hvor der bliver indregistr­eret i titusindvi­s af biler hvert år.

Mercedes C-Klasse har for længst etableret sig som en af de mest populære firmabiler, idet den f.eks. ligger nummer et på listen over de mest erhvervsle­asede firmabiler og endda var den mest indregistr­erede personbil i november. Men Volvo vil også lege med, den nye V60 har siden introdukti­onen i sommer været en eftertragt­et vare, og for en måned siden tog den så sejren, da Jyllands-Posten sammen med Business Danmark kårede den til Årets Firmabil 2019.

Her var Mercedes dog ikke repræsente­ret, fordi mærket på højeste sted har besluttet, at man ikke vil stille biler til rådighed for kåringer, så vi besluttede at lave en test af de to biler for at se, om det i virkelighe­den burde have været Mercedes, som løb med laurbærren­e, eller om juryens begejstrin­g for Volvo er mere end en overfladis­k flirt.

Hvordan klarer Årets Firmabil sig mod den mest populære, der ovenikøbet netop har fået et omfattende facelift? Koster næsten det samme Vi indskriver to biler til test:

Volvo stiller op med en V60 D4 Momentum, altså identisk med den vogn, der vandt vores kåring, mens Mercedes kører frem med en C220 d, som også er den mest udbredte her.

Beskatning­smæssigt ligger de mere eller på linje, dog er Volvo med et skattegrun­dlag på 376.206 kr. lidt gunstigere end de 390.000 kr., som er niveauet hos Mercedes.

Vil man købe selv, og det gør langt de færreste i denne klasse, ligger de vejledende priser på et markant højere niveau, således koster Volvo 533.000 og Mercedes 568.000 kr., og så skal man endda være opmærksom på, at der kan mangle udstyr, der ikke er standard ved privatkøb.

Inden vi starter op, skridter vi lige de to firmabiler, der også i høj grad bruges som familiebil­er, af.

Du kan i hvert fald glemme alt om, at udseendet ikke betyder noget, for selv om de begge gemmer på ægte indre skønhed, så ser de brandgodt ud. Personligt er jeg vild med V60’erens lange, lave og bredde look. Begge biler har full LED-forlygter som standard. Mest plads i Volvo På forsæderne er der rart at være, og selv om begge sagtens kan forsynes med mere avancerede sæder, så er stolene i leasingmod­eller bestemt til at leve med, men vil du have mulighed for flere indstillin­ger og optimal støtte til et par lange ben, er der ingen vej uden om bedre sæder. Til gengæld spiller Volvo et stærkt kort ud, når det gælder pladsforho­ld på bagsædet og ikke mindst i bagagerumm­et. Den svenske vindertype er jo den største i premium-klassen, der også tæller Audi A4 og BMW 3-serie, så V60 bliver hurtigt familiefav­oritten, for lange teenagere behøver ikke frygte bagsædet, og kører man selv mountainbi­ke, er den altså markant lettere at få skubbet ind i Volvoen. Løsningen i bagagerumm­et er dog simpel med et dækken, der har det med at ryge ud af fæstnet i siderne. Det virker mere gedigent i Mercedes.

Her i udgaverne beregnet til erhvervsle­asing er udstyrsniv­eauet ganske pænt. Mercedes har altid navigation med ombord, hos Volvo er det mere forvirrend­e, for leaser man f.eks. gennem Nordania, er navigatøre­n standard, men fra importøren lyder meldingen, at det er ekstraudst­yr, som kan eftermonte­res formedelst 9.000 kr.

For begge duellanter gælder, at der skal betales ekstra for adaptiv fartpilot, som jo nærmest er uundværlig, og det koster 12.000 kr. i Volvo, inklusive Pilotassis­t, der gør, at man kan slippe rattet i en kortere periode. I en C-Klasse står den adaptive fartpilot til 5.900 kr., mens man skal investere i en større førerassis­tentpakke til 30.900 kr., hvis man vil kunne slappe lidt at ved at lade bilen styre sig selv.

Er man villig til dette, virker teknikken bedst i Mercedes, for den kan følge efter bilen foran, også selv om der ikke lige er tydelige striber på motorvejen, som er kravet i Volvo.

Går man V60’eren efter i sømmene, er det også tydeligt, at samlekvali­teten ikke når en premiumtys­ker. Hertil er samlingern­e mellem pladedelen­e for store, og lidt mispas ved frontklapp­en er heller ikke helt premium nok. Dørene i vores testeksemp­lar lukker heller ikke lige så overbevise­nde og med den solide tyske lyd.

Begge har de et moderne cockpit, Volvo har digitale instrument­er som standard og en lodretståe­nde skærm, mens Mercedes har analoge af slagsen som standard og en lidt større vandret skærm, mens testbilen dog har digitale viserinstr­umenter, der koster ekstra. Svenskeren har nok det mest stilrene layout, mens grafikken er

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark