Politikerne ville løfte eleverne i skolen. Lykkedes det? Nej, nej, nej – og atter nej

Siden folkeskolereformen blev indført i 2014, er det ikke lykkedes at nå reformens fire konkrete mål.

Der er ”nej” naermest over hele linjen til spørgsmålet om, hvorvidt folkeskolen har indfriet de fire mål, som blev stillet i forbindelse med reformen af folkeskolen, der trådte i kraft i 2014. Både når det gaelder, hvor dygtige eleverne bliver til at laese og regne. Og hvor godt de trives fagligt og socialt.

Det fremgår af en statusredegørelse for folkeskolens udvikling, som Undervisningsministeriet offentliggør torsdag.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er ikke tilfreds med situationen. I en skriftlig kommentar skriver hun:

»Det er ikke godt nok, at vi ikke er kommet laengere i forhold til de målsaetninger, der blev sat i 2013. Jeg haefter mig isaer ved de faglige målsaetninger, hvor jeg mener, vi har en bunden opgave.«

Skoleleder: Ganske fint

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, haefter sig ved, at udviklingen for de fleste af målene er nogenlunde status quo gennem de seneste fire år.

»Jeg kan godt tåle, at det står stille. På de betingelser, som reformen er blevet budt fra starten og indtil nu, må vi sige, at status quo er ganske fint,« siger Claus Hjortdal.

Han peger på, at der siden reformens vedtagelse reelt har vaeret konflikt mellem kommunerne og laererne, indtil en ny overenskomst blev aftalt i år. Han peger også på, at der er sket en rationalisering på undervisningsdelen på 10 pct., og at skolen siden har fået faerre og faerre penge. Desuden har folkeskolen mistet 15 pct. af laererne og 16 pct. af lederne. Og der er nedlagt skoler.

»Samtidig slås politikerne som vilde inde i Folketinget. Vi skal simpelthen have løsnet grebet. Vi bliver presset på alting med afrapporteringer, kontrol og styring. Den del er skadelig for muligheden om at nå i mål,« siger Claus Hjortdal.

Han mener, at folkeskolen generelt ligger på et meget højt niveau, og at de politiske ambitioner om at ligge endnu højere ikke står mål med de ressourcer, der bliver afsat. Både han og rapporten haefter sig også ved, at erfaringen fra andre lande viser, at det kan tage vaesentligt flere år at opnå den ønskede effekt.

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen, Via University College, er enig i, at folkeskolereformen fik den vaerst taenkelige start.

»Politikerne har gjort reformens liv så vanskeligt som overhovedet muligt ved allerede i begyndelsen at lockoute de laerere, som i praksis skulle udføre den,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Reformen halter

Som omtalt i Jyllands-Posten i sidste uge er der en raekke vigtige elementer i folkeskolereformen som åben skole og undervisning med to laerere, som det halter med at få indført. Selv succeshistorien med mere idraet er ikke laengere entydig, fordi de aeldre elever igen er begyndt at røre sig mindre.

Det fik to skoleforskere, bl.a. Andreas RaschChristensen, til at opfordre politikerne til nu at give reformen et gennemgribende tjek. Andreas RaschChristensen mener dog, at det på nuvaerende tidspunkt er vanskeligt at konkludere, om reformen virker.

»Nogle steder er reformens elementer slet ikke kommet i spil. Derfor er det vanskeligt at vurdere, om de i det hele taget har en positiv betydning,« siger han.

Det er planen at gøre endeligt status over reformen i 2020. Andreas RaschChristensen frygter, at status i forhold til målene til den tid bliver den samme – men også at det bliver svaert at handle på den baggrund:

»Man risikerer at tage reformelementer ud, som er gode – og beholde andre dele, som faktisk modvirker elevernes udvikling,« siger han.

På de betingelser, som reformen er blevet budt fra starten og indtil nu, så må vi sige, at status quo er ganske fint. Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

Politiske forhandlinger

Lige nu forhandler politikerne på Christiansborg om justeringer i folkeskolereformen.

»Som undervisningsminister er jeg øverst ansvarlig for folkeskolen, og det ansvar tager jeg på mig. Derfor har regeringen også taget initiativ til at justere folkeskolelovgivningen nu, og ikke i 2020 når slutevaluering er planlagt,« skriver Merete Riisager.

I spil er ifølge hende bl.a. et bedre greb om fagligheden, en smule kortere skoledag isaer for de yngste, samt nedbringelse i antallet af vikarer.