Han var med til at skrive KU’s kraenkelsespolitik: »Vi havde slet ikke undervisningsfriheden på radaren«
MeToo-bevaegelsen indledte nye ambitioner om et trygt studiemiljø på Københavns Universitet. I stedet blev universitetet en kampplads for den akademiske frihed. Nu skal universitetets omstridte nultolerancepolitik aendres, siger en af forfatterne bag.
Han taler på vegne af forskere på Københavns Universitet (KU), og han var en af penneførerne bag tre centrale sider, der skulle understrege KU’s nultolerance over for kraenkende adfaerd og klargøre, hvordan chikanesager fremover skulle takles. I dag mener Thomas Vils Pedersen, at retningslinjerne skal revideres.
»Da vi skrev de her retningslinjer, havde vi slet ikke undervisningsfriheden på radaren,« siger Thomas Vils Pedersen, der er ansat på Institut for Matematiske Fag og tillige er faellestillidsrepraesentant samt naestformand i Dansk Magisterforening.
De nye retningslinjer så dagens lys i sommer med MeToo-bevaegelsen i frisk erindring. Hashtagget, der blev brugt af kvinder til at dele deres oplevelser om seksuel chikane, var i 2017 på opsigtsvaekkende vis blevet kåret som årets person i magasinet Times. Afledt af den verdensomspaendende bevaegelse ønskede man på KU et saet retningslinjer for, hvordan ledelsen skulle håndtere en klage over f.eks. sexchikane eller en grov omgangstone.
Den 25. juni blev ”Retningslinje for håndtering af kraenkende adfaerd som mobning og seksuel chikane” skrevet under.
De studerendes oplevelser skulle vaere i fokus og kraenkende adfaerd kunne omfatte emner som etnicitet, religion, køn, seksualitet, alder og handicap.
Men det, der skulle skabe et godt og trygt studiemiljø på KU, forvandlede sig i sensommeren til en haesblaesende diskussion om ytringsfrihed med amerikanske universiteter som skraemmebillede.
Det skete, efter at en prodekan på Det Juridiske Fakultet skrev en henstilling til en raekke studerende om at droppe deres planlagte udklaedningstemaer til en introtur, heriblandt temaerne mexicanere og indianere, fordi enkelte studerende havde følt sig kraenket over dem. Selv om KU afviste, at sagen havde en sammenhaeng med de nye retningslinjer, rasede debatten.
Jacob Mchangama, ekspert i menneskerettigheder og direktør i den juridiske taenketank Justitia, advarede i et indlaeg på Facebook mod en kultur, »hvor de studerende aktivt opfordres og belønnes for at kraeve identitetspolitiske begraensninger af akademisk frihed, reel diversitet og sund fornuft på højere uddannelsesinstitutioner«.
Siden har tre tillidsrepraesentanter og undervisere på KU fulgt op og advaret mod, at den akademiske frihed, ytringsfriheden og retssikkerheden er truet på universitetet.
Udtalte sig racistisk
I sidste uge kom retningslinjerne igen i et uheldigt fokus, da Weekendavisen skrev, at KU-ledelsen havde besluttet, at en lektor på Det Humanistiske Fakultet ikke måtte undervise resten af semestret samt skulle gennemgå et forløb med råd og vejledning til at håndtere saerlige problemstillinger, som kan opstå med internationale studerende.
Lektoren havde forinden modtaget en anonym klage fra 10 studerende om kraenkende opførsel i undervisningen. Heriblandt at have brugt n-ordet (neger eller nigger, red.) og ikke at have grebet ind, da medstuderende ifølge klagen havde udtalt sig racistisk.
Andre studerende forsvarede lektoren og skrev i et brev til ledelsen, at de havde oplevet »et hypersensitivt miljø« blandt en lille gruppe studerende, og de frygtede at sige noget i auditoriet af frygt for at blive kaldt racist, skriver Weekendavisen.
Rektor Henrik C. Wegener har i forlaengelse af sagen fastholdt, at »der (ikke) er tegn på«, at friheden til at forske og undervise er truet. Han har dog alligevel foreslået, at
KU’s ledende organ, Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), skal drøfte en aendring af retningslinjerne. Den proces indledes med et møde torsdag på universitetet.
Allerede nu står det klart, at der er ønsker om at praecisere retningslinjerne blandt nogle af dem, som selv var med til at skrive dem.
»Siden vi skrev retningslinjerne, er vi blevet gjort opmaerksomme på, at der er en frygt for, at retningslinjerne kan understøtte de amerikanske vinde, der risikerer at blaese ind over os. Undervisningen skal tilrettes efter de faglige behov og ikke efter, om studerende føler sig kraenkede af det pågaeldende materiale. Derfor skal det skrives eksplicit ind i retningslinjerne, at underviserens valg af emner ikke må begraenses,« siger Thomas Vils Pedersen.
Han afviser at kommentere sagen fra Weekendavisen, men påpeger, at der på amerikanske universiteter er eksempler på, at det »er lykkedes grupper af studerende at påvirke, hvad der skal undervises i og af hvem«.
Kirsten Busch Nielsen sidder i spidsen for det personalepolitiske udvalg og er dekan på Det Teologiske Fakultet. Hun fortaeller, at hun »bestemt er åben« for at skrive retningslinjerne om.
»Meget tyder på, at noget kan praeciseres i retningslinjerne. Så vidt jeg har forstået, mener nogle, at retningslinjerne ikke siger tydeligt nok, at Københavns Universitet skal vaerne om forskningsfriheden. Og det skal Københavns Universitet naturligvis gøre,« siger hun.
Spørger man en tredje medskribent fra det
personalepolitiske udvalg, Ole Bested, der er faellestillidsmand for håndvaerkere og ingeniørassistenter på KU, mener han ikke, at der er behov for en omskrivning af retningslinjerne.
»Jeg tror, vi har vaeret for dårlige til at formidle dem. Man har talt om, at den akademiske frihed er blevet haemmet, men det har ikke vaeret meningen med det. Det har vi en opgave med at forklare,« siger han og tilføjer:
»Der er måske nogle, medarbejdere og andre, der har overfortolket det lidt.«
Det var Ingrid Kryhlmand, faellestillidsrepraesentant for HK Kontor ved KU og naestformand i HSU, der underskrev retningslinjerne sammen med rektor Henrik C. Wegener i sommer. Hun fortaeller, at de var taenkt som »god personalepolitik«.
»Da jeg skrev under, havde jeg ikke fantasi til forestille mig det scenarium, vi har oplevet. Der er ikke nogen af os i det personalepolitiske udvalg og senere i Hovedsamarbejdsudvalget, der har godkendt retningslinjerne, som havde taenkt forskningsog undervisningfrihed ind i det her,« siger Ingrid Kryhlmand, der også er en del af det personalepolitiske udvalg.
Ingrid Kryhlmand vil ikke laegge sig fast på, hvorvidt der skal aendres i retningslinjerne og i givet fald, hvad der skal aendres:
»Jeg er én ud af et stort udvalg, der skal drøfte det. Plus vi skal høre, hvad der bliver sagt torsdag på debatmødet, før jeg vil begynde at gisne om, hvad der skal ske.«
Professor: »lappeløsning«
Men vil aendringer kunne lukke munden på kritikerne? Ikke hvis man spørger Jacob Mchangama. Sagen handler nemlig i høj grad også om, hvad studerende og ansatte kan tillade sig at føle sig kraenket over.
»Det er ikke alt, der kan vaere en kraenkelse. Hvis man ikke har en mere stringent definition af den graense, man laegger man op til, kan der føres klagesager over alt muligt, som man måtte mene er kraenkende i forhold til ens identitet som farvet eller handicappet, eller hvad det nu måtte vaere,« siger Jacob Mchangama.
Flemming Dela, professor, dr.med. og tillidsrepraesentant på KU, mener, at retningslinjerne kan tvinge undervisere til at laegge bånd på sig selv for at undgå at havne i en sag om at have kraenket elever. Han kalder det for en »lappeløsning« at tilføje, at underviserens valg af emner ikke må begraenses.
»Jeg tror ikke på, at man kan skrive sig ud af det ved at lappe på noget, der ikke virker.«
Isaer én saetning i retningslinjerne bliver fremhaevet som problematisk. At »det er medarbejderens eller den studerendes oplevelser af at have vaeret udsat for kraenkende adfaerd, der er udgangspunktet«. En saetning, der kan vaere en glidebane, hvor man legitimerer enhver oplevelse af at føle sig kraenket – stort eller småt. Men det var ikke intentionen, siger Thomas Vils Pedersen.
»Det, vi mener med den saetning, er, at en henvendelse ikke bare må blive fejet af vejen med, at man f.eks. er sart. Den skal altid undersøges,« siger Thomas Vils Pedersen.
Noget andet, som han gerne gøre fuldstaendig klart i retningslinjerne, er, at ledelsen ikke må indkalde en medarbejder til en tjenstlig samtale, før der er dokumenterede overtraedelser. Det handler om, at medarbejderen ikke må blive mistaenkeliggjort uden grund.
»Der bør ikke afholdes tjenstlige samtaler, hvis man er uskyldig, eller det er den enes ord mod den andens,« siger han.
Amanda Büchert, forperson for Studenterrådet, beskriver retningslinjerne som en sikkerhed for, at der bliver fulgt op på de oplevelser, som studerende henvender sig med.
Den konkrete sag beskrevet i Weekendavisen mener hun ikke er et eksempel på, at den akademiske frihed er blevet begraenset.
»I den konkrete sag handler det ikke om, at underviseren er blevet begraenset, i forhold til hvad han må udtale sig omkring, men måden, han har udtalt sig på. Når der kommer kritik af, at den akademiske frihed er blevet indskraenket, så er det enormt vigtigt at huske, at der ikke er emner, der forbydes, men at det handler om måden, man italesaetter ting, og det klima, det skaber på studieholdet,« siger Amanda Büchert.
Meget tyder på, at noget kan praeciseres i retningslinjerne. Kirsten Busch Nielsen, formand for det personalepolitiske udvalg, Københavns Universitet