Brexit stopper London-eventyr
En ny britisk udlaendingelov rammer unge danskere, der vil prøve lykken i London og arbejde som ufaglaert på en pub eller i en butik.
I efteråret havde den 20-årige Patrick Lang Sørensen fra Give lyst til, at der skulle ske noget nyt. Som tusindvis af andre unge danskere gennem årene flyttede han til London.
Det er – i dag – let som EUborger. Den unge mand fra Give bestilte en seng på det danske ungdomshjem i byen, KFUK, købte en enkeltbillet, pakkede sine sager, og så flyttede han til Storbritannien og fandt arbejde.
»Det har simpelthen vaeret så nemt; der har ikke vaeret noget som helst, ud over lidt med skattevaesnet,« fortaeller Patrick Lang Sørensen, der har arbejde som tjener i et cateringfirma og derudover på det seneste har haft 32 timer om ugen som juleassistance i en London-afdeling af Flying Tiger Copenhagen.
Men den uhindrede adgang til Storbritannien slutter med brexit. Da får briterne nemlig fuld selvbestemmelse over indvandringspolitikken, og det betyder massive stramninger for EUborgere, isaer de ufaglaerte.
Onsdag eftermiddag løftede indenrigsminister Sajid Javid sløret for, hvordan fremtiden skal se ud. Den fri bevaegelighed forsvinder, og indvandrere fra Give, Ghana og Georgien stilles lige. Samtidig skal det nye system målrettes faglaerte og højtuddannede (og -lønnede), der har en aftale med en britisk arbejdsgiver.
»For første gang i mere end 40 år vil vi vaere i stand til at sige, hvem der kan – og hvem der ikke kan – komme ind i dette land. Det er et historisk øjeblik,« sagde ministeren i Underhuset og lagde også vaegt på, at den nye frihed skal føre til mindre indvandring.
Elsker London
Og så er vi tilbage ved Patrick Lang Sørensen og alle de andre EU-borgere. Han har taget en EUX-uddannelse fra handelsskolen i Vejle og håber, at det vil gavne karrieren, at der står London på cv’et. Og så er han også bare glad for oplevelsen.
»Jeg elsker London. Det er megafedt. Det er en kaempestor by, og der er så mange muligheder. Det er en stor omvaeltning fra Give, men det er på en god måde,« siger han, der holder af at gå op på bakketoppen Primrose Hill og skue ud over metropolen.
Regeringen laegger op til et krav om en årsløn på mindst 30.000 pund – et spørgsmål, der dog først skal i høring. Beløbet svarer til 250.000 kr. om året og lyder måske ikke af meget, men britiske lønninger er lavere end danske. På jobportaler kunne man således onsdag se et job som rengøringsassistent til ca. 18.000 pund årligt, mobiltelefonsaelger til 21.500, og chauffør til 23.000.
»Jeg synes, det er en skam. Der er rigtigt mange unge, der gerne vil herover, men det kan de ikke, hvis man skal have et job til 30.000 pund,« siger Patrick Lang Sørensen om beløbsgraensen.
Nogle af de ufaglaerte danskere i Storbritannien bliver der i kort tid. Andre ender som nordjyske Iben Muriel, der som 17-årig kom til Storbritannien som au pair i 1988 efter at vaere droppet ud af handelsskolen. Der gik ikke så laenge, før hun måtte ringe til sin mor og sige, at hun ikke kom tilbage.
»Det er den eneste gang, hun har smaekket røret på,« mindes Iben Muriel.
»Det skulle kun vare seks måneder, men det var alt for spaendende,« fortaeller hun, som efter au pair-jobbet arbejdede lidt på McDonald’s, så på en pub.
»Jeg havde ingen uddannelse, så det var lidt her og der.«
På et tidspunkt blev hun receptionist hos en forsikringsmaegler og mødte en engelsk advokat. De flyttede sammen og fik to børn. Ad to omgange flyttede de til Moskva, hvor manden døde uventet. Iben Muriel og parrets to døtre flyttede dog ikke til Danmark, men tilbage til huset i London, for det var der, hvor de følte sig mest hjemme som familie.
Hun kalder linjen i den kommende britiske indvandringspolitik for »en kaempe skam«:
»Det er synd for de unge, der ikke får muligheden, og det er synd for briterne.«
»På en måde kan jeg godt forstå, at man selvfølgelig gerne vil have nogen, der kan bidrage til økonomien, men de EU-borgere, jeg kender – eksempelvis polakker – er virkelig hårdtarbejdende,« lyder det fra Iben Muriel, der selv arbejder på kontor for svaerd- og knivsmedenes historiske lavsammenslutning i City of London.
Hun betaler både indkomstskat og kapitalskat af nogle investeringer. Hendes søster og bedste veninde hjemme fra nordjyske Vestbjerg bor også i Storbritannien, for, som Iben Muriel grinende fortaeller, hun er »ret god til at overtale folk«. Også de bidrager, forklarer hun.
Personalemangel
Den nye udlaendingelov har medført advarsler om, at den vil forøge personalemanglen i sundhedssektoren, ligesom der vil mangle medarbejdere på eksempelvis Londons restauranter og caféer, hvor EU-borgere i dag typisk står for betjeningen. Sajid Javids modargument er, at lande som USA og Australien har klaret sig fint uden fri indvandring for lavtuddannet arbejdskraft.
Flere detaljer i den nye udlaendingepolitik kan blive aendret i høringsperioden og lovbehandlingen. Den nye lov skal efter planen gaelde fra 2021, når overgangsperioden efter brexit er overstået. I de første år herefter kan der komme endnu en omstillingsperiode, hvor lavtuddannede mod støt stigende gebyrer kan få lov at arbejde maksimalt 12 måneder i landet og så skal rejse ud.
Men den fri adgang som i dag er en saga blot.
Det er synd for de unge, der ikke får muligheden, og det er synd for briterne. Iben Muriel, dansker i London