Donald Trump har blaest retraete fra Syrien
USA har påbegyndt tilbagetraekningen af sine soldater fra Syrien, meddelte Det Hvide Hus onsdag.
»Vi er begyndt at sende USA’s tropper hjem, idet vi går over til den naeste fase i denne kampagne,« lød det i en erklaering fra praesident Donald Trumps pressesekretaer, Sarah Sanders.
Udmeldingen kom noget overraskende, da både udenrigsministeriet og forsvarsministeriet i Washington inden for de seneste dage havde indikeret, at man ønskede og forventede en fortsat amerikansk tilstedevaerelse i landet.
Som saedvanligt indvarslede Donald Trump beslutningen med et tweet: »Vi har besejret Isis i Syrien, min eneste grund til at vaere der i min praesidentperiode,« skrev han på Twitter.
Tilbagetraekningen falder fint i tråd med Trumps overordnede udenrigspolitiske linje.
Gennem hele sin praesidentperiode har han talt mod kostbare og langvarige militaere engagementer i udlandet. USA har kun en forholdsvis beskeden styrke på ca. 2.000 soldater i området, men landets tilstedevaerelse har vigtige storpolitiske implikationer.
Det er da også en kontroversiel beslutning, bl.a. i Trumps eget republikanske parti. »Tilbagetraekningen af den lille amerikanske styrke fra Syrien ville vaere en enorm fejltagelse i Obamastilen,« skrev den indflydelsesrige senator Lindsey Graham på Twitter.
Under de første år af borgerkrigen, der begyndte i 2011 og har kostet hundredetusinder af liv, kritiserede Republikanerne davaerende praesident Barack Obama for hans uvilje til at engagere USA i konflikten.
Trods den gensidige modvilje Trump og Obama imellem har de to praesidenter stort set vaeret enige om ikke at involvere sig i større omfang på slagmarken i Syrien.
Aftale med Erdogan
Beslutningen kommer, blot nogle få dage efter at Tyrkiets praesident, Recep Tayyib Erdogan, erklaerede, at han vil rykke ind i det nordlige Syrien for at bekaempe de kurdiske YPG-tropper, som han anser for at vaere en terrorgruppe. For USA, derimod, har YPG udgjort grundstammen i de SDFtropper, de har udstyret og traenet til kampen imod Islamisk Stat, og der er amerikanske baser i det SDF-kontrollerede område øst for Eufrat, som udgør omkring 35 pct. af Syriens territorium.
En tyrkisk invasion har hidtil indebåret risikoen for et militaert sammenstød mellem de to Nato-lande, men for nogle dage siden meddelte Erdogan, at han telefonisk har fået Trumps opbakning til, at hans tropper kan invadere.
USA har på sin side laenge forsøgt at traekke Tyrkiet vaek fra Rusland og Iran ikke mindst i spørgsmålet om Syrien, og på det seneste er bestraebelserne intensiveret.
Det saetter gang i spekulationer om, at Trump har indgået en aftale med Erdogan om at traekke sig ud af Syrien, mod at Erdogan til gengaeld laegger afstand til Rusland og Iran.
USA har brug for Tyrkiet, for Tyrkiet kan underminere hele USA’s mellemøstpolitik. Og USA’s primaere interesse i Mellemøsten er at bekaempe Iran.
For kurderne er der tale om et enormt svigt fra USA’s side. Uden USA’s opbakning vil de formentlig blive drevet i armene på Syriens praesident Bashar al-Assad i håb om at kunne forhandle en aftale på plads om en eller anden form for selvstyre.
De amerikanske tropper traekkes ud, netop som de sammen med SDF-styrkerne efter voldsomme kampe har fordrevet Islamisk Stat fra byen Hajin, den eneste by, den kontrollerede i det sydøstlige Syrien.
Minutter inden praesident Trump udsendte sit tweet om sejren over Islamisk Stat, tog terrorgruppen ansvaret for endnu et angreb imod byen Raqqa, hovedstaden i det tidligere kalifat.
I sidste uge udtalte SDFstyrkernes øverstkommanderende, Mazloum Kobane, til Reuters, at der stadig er mindst 5.000 IS-krigere tilbage i området omkring Hajin.
Tilbagetraekningen af amerikanske styrker fra Syrien er begyndt, men beslutningen deler vandene i Washington. For kurderne i Syrien er der tale om et enormt svigt.