Splittelsens støj: Europa skal holdes sammen af kulturen
Der blev uddelt verbale lussinger til Rusland og brexit og kaldt på sammenhold og solidaritet til den store europaeiske filmprisfest European Film Awards.
»Film er den lim, der skal binde os sammen,« sagde den tyske filminstruktør og praesident for det europaeiske filmakademi (EFA) Wim Wenders på den røde løber til den 31. European Film Awards, der blev afholdt i Sevilla lørdag aften.
Og Europa har mere og mere brug for noget, der kan holde os sammen, hvis man skal tro talerne fra scenen den aften, hvor europaeisk filmkunst ellers blev hyldet og fejret.
»Der er uden tvivl en krise i Europa,« sagde skuespilleren Ralph Fiennes, da han modtog den saerlige pris European Achievement in World Cinema, en aeresbevisning givet for Fiennes’ mangeårige arbejde, der ud over hans utallige, prisbelønnede skuespilpraestationer også inkluderer tre spillefilm som instruktør.
»I England kan vi kun høre splittelsens støj lige nu,« sagde med henvisning til brexit og den debat, der foregår i hans hjemland om tilhørsforholdet til Europa.
Selv erklaerede han sig som både englaender og europaeer, og det var i høj grad de dobbelte tilhørsforholds aften. Mantraet for European Film Awards har i mange år vaeret, at man står sammen i al sin forskellighed i europaeisk film. Det har samtidig vaeret en af de helt store udfordringer for saerligt udbredelsen af kendskabet til filmprisen, der er blevet uddelt siden 1988 (med to års undtagelse).
En europaeisk Oscar?
European Film Awards bliver af mange kaldt den europaeiske Oscar; noget, som akademiet dog ikke bryder sig om. Og det på trods af, at prisen blev skabt for at promovere europaeisk filmkultur, som i årtier har måttet slås med den amerikanske industris overlegenhed i popularitet og markedsdominans. Det kan dog godt se ud, som om man kaemper mod vejrmøller, for manglen på sproglig homogenitet, og det faktum, at mange af de nominerede og prisvindende film enten ikke har haft eller aldrig får regulaer biografpremiere i alle de europaeiske lande, gør det svaert for et ikkeindviet publikum at maerke spaendingen og suset af begejstring, når prisvinderne annonceres.
På den anden side kan en pris vaere afgørende for, om en film kan få bredere distribution og saelge flere billetter, om skuespillere kan bryde igennem og arbejde hen over landegraenserne, alt sammen noget, der er med til at styrke kendskabet til europaeisk film. Ligesom kontinentet Europa er også European Film Awards fyldt med paradokser.
Der findes naeppe en så stor filmscene andre steder i verden, hvor der er plads til så mange (kultur)politiske og praegnante udmeldinger som til European Film Awards. Det er en arena, hvor der kaempes utraetteligt for den kunstneriske frihed og retten til at udtrykke sig frit. Siden 2014 har det saerligt udmøntet sig i en genkommende protest over den ukrainske filmskaber Oleg Sentsovs faengsling i Rusland.
Han blev i 2014 tilbageholdt og anklaget for at stå bag planlaegningen af terrorhandlinger i forbindelse med Ruslands overtagelse af Krim-halvøen, men anklagerne er højst sandsynligt baseret på en falsk og fremtvunget forklaring fra anden impliceret. I august 2015 blev Oleg Sentsov ikke desto mindre dømt 20 års faengsel i det, som Amnesty International har kaldt en uretfaerdig rettergang. Det europaeiske filmakademi har siden maj 2014 vaeret involveret aktivt i protesterne mod Sentsovs tilbageholdelse og faengsling, blandt andet ved at sende et åbent brev til Putin og de russiske myndigheder underskrevet af hundredvis af europaeiske filmskabere.
Den tomme stol
Desuden har man benyttet et nu populaert protestsymbol. Siden 2015 har man stillet en tom stol med Oleg Sentsovs navn frem for at tilkendegive, at han mangler i faellesskabet. Det har andre filmbegivenheder såsom filmfestivalen i Venedig også taget til sig. Men lige lidt har det hjulpet. Det var med aegte sorg i stemmen, at den engelske producer og naestformand i EFA Mike Downey trådte frem og sagde: »Sidste år stod jeg på denne scene med en drøm. En drøm om, at Oleg Sentsov ville stå her med mig i aften, og vi kunne fejre hans frihed.« Sådan kom det ikke til at gå. Sentsov er fortsat faengslet.
»Situationen i Europa forandrer sig drastisk. Forvridninger af sandheden er ved at kile sig ind i vores liv. Vores frihed som kunstnere og filmskabere er i fare. Kolleger og venner saettes bag tremmer,« sagde den polske filminstruktør og bestyrelsesformand for EFA Agnieszka Holland, der ud over Oleg Sentsov også naevnte den russiske filminstruktør Kirill Serebrennikov, der tilbageholdes og sidder i husarrest efter en anklage om svindel.
Det var ikke sidste gang, at der blev peget på Rusland som et saerdeles svaert sted at få kunsten til at blomstre og gro. Den skotsk-italienske satiriker og filminstruktør Armando Ianucci, der vandt prisen for bedste komediefilm for ”Stalins død”, sagde i sin takketale, at medlemmer, der havde stemt på hans film, var modige. Filmen er nemlig bandlyst i Rusland.
»I er alle på listen nu. Spis og rør intet nu,« jokede han og fortsatte:
»Dette er en europaeisk film. Jeg er skotsk-italiensk, vi optog mest i England, vi blev finansieret mest af franskmaendene, lavede en del postproduktion i Belgien, vi optog lidt i Ukraine og i Moskva. Det viser bare, hvor god en idé det er, hvis flere forskellige lande i Europa samarbejder med briterne. Vi kan kalde det et europaeisk faellesskab, en europaeisk union. Den idé tror jeg, jeg vil tage med hjem til England efter i aften,« sagde han til stor applaus fra salen.
Det var den polske film ”Cold War” af Pawel Pawlikowski, der blev aftenens store vinder. Den fik fem priser, blandt andet for bedste film, bedste instruktør og bedste manuskript. Det blev til én dansk pris. Peter Hjorth blev årets European Visual Effects Supervisor for sit arbejde på den svenske film ”Graense”.
Forvridninger af sandheden er ved at kile sig ind i vores liv. Agnieszka Holland, filminstruktør