Ny ”Rocky”-film er en 1980’er-anakronisme
Det er synd, at Sylvester Stallone ikke stoppede historien om Rocky efter fornyelsen med ”Creed”. I toeren går der kitsch og gammeldags machoplathed i den.
Det kan godt vaere, at det er en kaerlig hyldest til 1980’ernes actionfilm og en lidt selvglad, men oprigtigt kaerlig homage til den filmserie, der gjorde Sylvester Stallone til den, han er i dag. Og det kan godt vaere, at jeg hoppede lidt i stolen af gensynsglaede og aerligt talt også kitschhenrykkelse, da jeg så Brigitte Nielsen entrere scenen i en gentagelse af sin rolle fra ”Rocky IV” som ekskone til boksedyret Ivan Drago, og at Dolph Lundgren igen er dette muskelbundt med lige så lidt talent for at spille skuespil, men lige så voldsom fysisk tilstedevaerelse som før, men jeg ville stadig ønske, at man havde ladet det vaere med den første
”Creed” (2015), der var den syvende film i ”Rocky”universet. Der spillede Michael B. Jordan rollen som den unge bokser Adonis Creed, der bliver traenet af Rocky Balbao, der tidligere var aerkerival til Apollo Creed, Adonis’ far. En smart og rørende og også herligt sentimental film, der retfaerdigvis indbragte Sylvester Stallone en oscarnominering for sin luntende og lune praestation som den gamle Rocky.
Faedre og sønner
Vi bliver i sporet fra sidst og fortsaetter historien om nedarvede talenter og haevnambitioner. Denne gang går man tilbage til ”Rocky IV”, hvor Ivan Drago draebte Apollo Creed i ringen. Senere tog Rocky haevn og ydmygede Drago i en kamp, der blev udspillet i Rusland. Den kolde krig blev pludselig personlig og varm. Denne gang er det Dragos søn, Viktor, et containerstort brød af en mand, der bliver traenet af sin ukaerlige far, som udfordrer Adonis. Sønnerne skal nu udkaempe en ny kamp i ringen, og Creed får laesterlige taev. Rocky er da heller ikke med i ringhjørnet som hans traener. Men da Drago bruger beskidte kneb, bliver han diskvalificeret og taber dermed kampen – det er alt i alt Creeds held. Men så skal der tages revanche, eller er det mon haevn? Det er den del af fortaellingen, der i saerdeleshed bliver postuleret og også temmelig langtrukken Der står en bekymret kaereste og en stolt, men aengstelig mor på sidelinjen, mens Adonis puster både muskelmasse og machoegoet op.
Alt imens er det svaert at forstå, hvad der skulle drive ham til at lege med sit eget helbred og sin families fremtid på den måde. ”No pain, no gain” lyder sloganet dog, og moralen bliver gammeldags vejrbidt: Man(d) må bide taenderne sammen, slikke smerten i sig, naermest nyde slagene og lade det hele kanalisere ud som energi i ringen og så slå igen. Det virker saert gammeldags, at den unge, moderne Adonis Creed skulle lade sig forblinde af vikingetidsaeresdyrkelse og blodhaevnstanker, og så er kropsdyrkelsen naesten kaelen, mens handlingen er firkantet og stivbenet i denne anakronistiske bokseringsmisere.
DRAMA CREED II USA, 2018 Instruktion: Steven Caple Jr. 2 timer og 10 minutter Premiere 20. december