Stilfaerdigt polardrama er bjergtagende smukt
AEgteparret Nanook og Sedna lever et traditionelt fangerliv i deres jurte, men civilisationen banker på.
De er omgivet af is og sne, aegteparret Nanook og Sedna, men der er masser af hjertevarme mellem de to aeldre. De bor i en jurte alene i naturen i den russiske provins Sakha. Deres eneste selskab er deres hund, der driver slaeden, når Nanook tager ud for at fiske i det barske landskab. Deres eneste kontakt til civilisationen er en ung mand, der kommer med braende og andre fornødenheder til dem. Han kan fortaelle, at titlens Ága arbejder i en diamantmine. Den samme Ága har Sedna talt om, så vi kan regne ud, at det er deres datter. Men Nanook bliver tavs, når talen falder på hende. Selvom parret tilsyneladende lever et stille og udramatisk liv, så gemmer fortiden altså på et dramatisk brud. Og nutiden bliver også snart inficeret af ulykke og tragedie.
Familiestrid
Det er en bjergtagende smuk film, som bulgarske Miko Lazarov har instrueret og co-skrevet. Vi får serveret den ene horisontale visuelle laekkerhed efter den anden af fotografen Kaloyan Bozhilov, der stort set ikke bevaeger kameraet, men lader den stilfaerdige handling udspille sig i knivskarpe og mageløse indrammede indstillinger. Sneen, isen, jurten, hunden, de vejrbidte ansigter hos Nanook og Sedna, når de ligger på deres sengeleje og kigger op i loftet, mens de enten fortaeller om deres barndom eller om drømme, de har haft, alt er smukt vinklet og fokuseret af kameraet. Fortaellingens dramatik drives frem af små bemaerkninger eller af Nanooks magiske fortaellinger. Der bores ikke i, at forskellen mellem natur og kultur eller tradition og modernitet er store i områder som Sakha, selv om det selvfølgelig er åbenbart. Men historien om familiestrid og om tilgivelse og
DRAMA ÁGA BULGARIEN, TYSKLAND, FRANKRIG, 2018 Instruktion: Miko Lazarov 1 time og 36 minutter Premiere 20. december
kaerlighed er jo allemandseje. ”Ága” bliver derfor aldrig en eksotisk naturfolksfolklore, for vi praesenteres for virkelige mennesker med aegte følelser. Nok er vi langt, langt mod nord, men det er en universel fortaelling, som Miko Lazarov har lavet.