Gule veste og angsten hos diktatorer
I Israel er der efterspørgsel efter den nye, symbolske påklaedning for demonstranter. I Egypten er den forbudt. I Kina udstråler den øverste leder ikke ligefrem selvsikkerhed.
BERLIN
Det har vaeret et maerkeligt år, og ikke blot på grund af Trump, Rusland, Italien og naturligvis brexit, der undertiden ligner søslangen fra Loch Ness – alle taler om den, men ingen har endnu set den.
Der er nogle andre ting, knapt så dramatiske på overfladen, som har det med at drukne i nyhedsstrømmen. Lad os se på et par stykker. I denne uge er det 40 år siden, Kina skrinlagde de mest brutale og idiotiske forehavender fra Mao-tiden. Kommunistpartiet lagde sin såkaldte kulturrevolution, der kostede skønsmaessigt 400.000 mennesker livet, bag sig.
Helt kunne man ikke få den til at forsvinde, millioner af kinesere er blevet torteret, sendt i opdragelseseller arbejdslejre og på anden måde ydmyget. Den slags opløses ikke i den blå luft. Men folk fik travlt med at højne deres egen levestandard, de var flittige og indfaldsrige, da man gav dem lov, og så taenker man måske ikke så meget på tidligere raedsler.
Nationalmuseet i Beijing har netop åbnet en udstilling i anledning af reformerne, der også åbnede landet mod resten af verden. Ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung er det et noget besynderligt projekt. Arkitekten bag reformerne, Deng Xiaoping, dukker kun op to gange i en billedpraesentation, og f.eks. ses den nuvaerende leder, Xi Jinping, 12 gange.
Det kan overraske, fordi Xi kun har vaeret ved magten de seneste seks år og intet har med reformerne at gøre, ud over at han har videreført dem, samtidig med at undertrykkelsesapparatet er blevet styrket.
Xi har åbenbart ladt sig inspirere af Mao, der drev personkulten ud i det absurde; der er billeder af ham alle vegne. Han er ikke den eneste, som laerte af Mao på pr-området. Rumaeniens mangeårige leder Nicolae Ceausescu overførte principperne til hjemlandet efter et besøg i 1971.
Det hindrede ikke, at han blev henrettet i forbindelse med revolutionen i Rumaenien 18 år efter. Der var gået noget galt. Da Ceausescu var i Kina, var Maomodellen allerede kørt fast, og Den Store Rorgaenger, som han kaldtes, døde fem år senere
Men hvorfor vender persondyrkelsen så tilbage? Kina-eksperten Frank Pieke siger til avisen, at Xi »må fremvise sin magt så overdrevet, fordi han føler sig usikker«. Pieke taler mest om rivaler inden for partiet, men det kunne da også vaere interessant at høre, hvad den brede befolkning mener. Den er Xi nok lige så usikker over for, for ellers ville han vel have holdt frie valg for laengst.
Også Egyptens praesident Sisi ser ud til at have grund til bekymring. Han er bange for gule veste, De ved, dem, som franskmaend i den sidste måned har brugt, når de ville protestere mod alskens ting. Det er nu forbudt at købe eller saelge gule veste i Egypten uden saerlig tilladelse.
Otteåret for demonstrationerne på Tahrir-pladsen i Cairo, der indledte Det Arabiske Forår, står for døren. Der er ikke noget tilbage af det forår, naermest tvaertimod. Sisi har genoprettet og forfinet politistaten, og det sidste, han har brug for, ud over at terrorangrebene vender tilbage, er utilfredse egyptere i gule veste.
I Israel går salget af gule veste derimod strygende. Her demonstrerede hundreder af mennesker op mod weekenden mod stigende leveomkostninger, boligmangel og andre genvordigheder. Israelere lader sig gerne inspirere. Under Det Arabiske Forår blev der opslået en teltlejr i Tel Aviv, hvor man også demonstrerede mod regeringen.
Nu kan man anfaegte en del omkring Israel – besaettelser og bosaettelser, hårdhaendet behandling af palaestinensere og en muligvis korrupt regeringschef. Men det er et demokrati og en retsstat. Det er i modsaetning til Kina og Egypten helt i orden at kritisere magthaverne.
Det betyder, at gule veste er, om ikke velkomne, så dog lovlige. Premierminister Benjamin Netanyahu ville vaere til grin, hvis han forbød dem. Der er også graenser for, hvor mange gange hans portraetter kan vises rundt omkring, selv om han er den mest afholdte regeringschef siden statens grundlaegger Ben-Gurion.
Mange protester i et demokrati løber ud i sandet, og tingene er ikke altid så klare, som de virker. En kommentator i Financial Times påpeger, at 20.000 mennesker deltog i en klimademonstration i Paris for snart et par uger siden. De gule veste, der også var på gaden, tiltrak kun halvt så mange, om end der også var nogle af dem, som marcherede for klimaet.
På samme måde gør kommentatoren Simon Kuper opmaerksom på, at det er en myte, at den amerikanske praesident repraesenterer globaliseringstabere, mens Hillary Clinton, der tabte valget (men fik flest stemmer) i 2016, repraesenterer dem, der er ved muffen. Praesidentens vaelgere havde en højere gennemsnitsindkomst end Clintons. Og 90 pct. stemte også republikansk ved forrige valg. Hov, nu kom vi alligevel til at strejfe Trump. Glaedelig højtid.
Xi har åbenbart ladet sig inspirere af Mao, der drev personkulten ud i det absurde.