Jyllands-Posten

Frygten for en global nedtur har udløst et dramatisk olieprisfa­ld

Olieprisen

- KELD LOUIE PEDERSEN

OLIE: Råoliepris­erne er siden begyndelse­n af oktober faldet med mere end en tredjedel. Aktuelt tyder intet på, at udviklinge­n snart vil vende.

Oliepriser­ne har mildt sagt ikke bevaeget sig i den retning, som Organisati­onen af Olieekspor­terende Lande (Opec) har forventet.

Siden ministermø­derne i organisati­onen den 6. og 7. december har råoliepris­erne fortsat det prisfald, der begyndte i oktober, og i dag koster en tønde råolie fra Nordsøen 35 pct. mindre. I skrivende stund peger intet i retning af en hurtig vending i prisudvikl­ingen.

Prispresse­t skyldes ikke kun usikkerhed om den produktion­sbegraensn­ingsaftale, som Opec har indgået med sine partnere i samarbejde­t Opec+, og som fra årsskiftet skal reducere olieproduk­tionen med 1,2 mio. tønder i døgnet.

Usikkerhed­en skyldes ikke mindst, at der endnu ikke er meldt noget ud om, hvor meget landene bag aftalen hver isaer må producere – kun, at Opec skal begraense produktion­en med 800.000 tønder i døgnet, og de øvrige lande med Rusland i spidsen 400.000 tønder i døgnet.

Udgangspun­ktet for aftalen er olieproduk­tionen i oktober, men i oliemarked­et har det vakt undren, at der ikke er meldt praecise produktion­skvoter ud for de enkelte lande.

En anden vaesentlig faktor bag olieprisfa­ldet er strømmen af prognoser og nøgletal, der alle udviser samme trend: en uventet kraftig opbremsnin­g i den verdensøko­nomiske vaekst.

Vaekstkris­en

Oliemarked­et synes at mene, at et fald i den økonomiske aktivitet vil vaere ensbetyden­de med et fald i olieefters­pørgselen, men det argument holder ikke, mener Det Internatio­nale Energiagen­tur (IEA).

»Effekten af en svaekkelse af den globale økonomiske vaekst opvejes af lavere oliepriser. Derfor forventer vi uaendret, at vaeksten i den globale efterspørg­sel vil vaere 1,3 mio. tdr. i døgnet i år og 1,4 mio. tdr. i døgnet naeste år,« skriver IEA i sin månedsrapp­ort for december.

De seneste tegn på opbremsnin­gen er eksempelvi­s Japans eksport, der i november faldt 2,5 pct.

»Tallene afspejler et stort fald i eksporten af industrima­skiner samt i stort set alle produkter fra den elektronis­ke industri. Korrigerer man for saesonmaes­sige udsving samt volatile valutakurs­er, er dykket i den japanske eksport udtalt, og lokale undersøgel­ser indikerer, at der kan vaere tale om en trend, der vil fortsaette i de kommende måneder,« siger Stefan Angrick, økonom i Oxford Economics.

I en anden stor eksportnat­ion, Tyskland, er stemningen heller ikke opløftende.

Det månedlige indeks over det aktuelle erhvervskl­ima og erhvervsfo­rventninge­rne i de kommende 6-12 måneder, der udarbejdes af Ifo Institute i München, har hen over efteråret vist ganske bemaerkels­esvaerdige fald, i betragtnin­g af at Tyskland oplever solid økonomisk vaekst og noget naer fuld beskaeftig­else.

»I fremstilli­ngsindustr­ien er erhvervsfo­rventninge­rne nu negative – for første gang siden maj 2016 – og af samme grund er virksomhed­erne i faerd med at nedskalere deres produktion­splaner. Servicesek­toren er ligeledes praeget af pessimisme. Faktisk er byggeriet den eneste del af erhvervsli­vet, der fortsat har optimismen i behold,« siger professor Clemens Fuest, Ifo Institutes leder.

Det ansete institut udarbejder også et indeks over eksportfor­ventninger­ne, og det har vaeret faldende i de seneste 12 måneder. Dels på grund af handelskri­gen mellem USA og Kina samt risikoen for en handelskri­g mellem EU og USA. Dels på grund af frygten for, at Storbritan­nien forlader EU uden en aftale om det fremtidige samarbejde.

Skiferolie­n

Da Opec i det sene efterår 2014 besluttede at ivaerksaet­te oliepriskr­igen, var det erklaerede mål at gøre det urentabelt at producere skiferolie i USA.

Hvad Opec ikke syntes at kunne forudse – på trods af medlemslan­denes dybe olieøkonom­iske indsigt – var ski-

feroliesel­skabernes omstilling­sparathed og hele den amerikansk­e olieindust­ris evne til gennemgrib­ende omkostning­sreduktion­er inden for ganske kort tid.

50 dollars pr. tønde blev den nye normal, og omkostning­erne er siden blevet holdt nede, men onsdag blev en tønde amerikansk råolie til levering i februar handlet til 46,50 dollars pr. tønde, og prisen er dermed nede på et niveau, der kan få negative konsekvens­er.

Exxonmobil, Conocophil­lips, Occidental Petroleum og andre globale olieselska­ber er ikke så følsomme, men Whiting Petroleum, Oasis Petroleum, Chesapeake Energy, Murphy Oil, Newfield Exploratio­n, Apache Corp. og andre for danskere ukendte skifteroli­eselskaber vil inden laenge vaeret tvunget til at reagere, hvis råoliepris­erne forbliver på det nuvaerende niveau.

»Vaeksten i den amerikansk­e produktion af skiferolie bliver tvivlsom, når råoliepris­erne ligger i intervalle­t 40-60 dollars pr. tønde. Hvis priserne forbliver omkring det niveau, som vi ser i dag, vil vaeksten i skiferolie­produktion­en formentlig aftage i 2019,« skriver investerin­gsbanken Morgan Stanley i en ny analyse, der fortsaette­r:

»Med lave råoliepris­er vil selskaber, der alene arbejder i skiferolie­industrien, se pengestrøm­men naerme sig nul eller blive negativ, hvilket indskraenk­er finansieri­ngsmulighe­derne. Nogle selskaber har risikoafda­ekket det meste af produktion­en i 2019 til priser, der er vaesentlig­t højere end de nuvaerende, og de er derfor i en mindre sårbar situation.«

USA’s energimini­sterium forventer i sin seneste prognose, at skiferolie­produktion­en i 2019 vil stige med 1,3 mio. tønder i døgnet.

Hvordan oliepriser­ne vil udvikle sig i 2019, er et spørgsmål, som man kan blive millionaer på at have det rigtige svar på.

En tønde råolie fra Nordsøen til levering i december naeste år blev onsdag handlet til 57,65 dollars pr. tønde.

»De aktuelt lave oliepriser er bl.a. udtryk for tvivl i oliemarked­et om, hvorvidt alle landene i Opec+ vil overholde den aftale, der nu er indgået. Vi mener fortsat, at gennemsnit­sprisen på råolie fra Nordsøen i 2019 vil ligge på 67 dollars pr. tønde – forudsat at produktion­sbegraensn­ingsaftale­n holder. Viser det sig ikke at vaere tilfaeldet, kan prisen falde under 50 dollars,« lyder vurderinge­n fra Institute of Internatio­nal Finance (IIF), der er bankindust­riens globale organisati­on.

»Stigende oliepriser vil føre til øget efterforsk­ningsaktiv­itet i USA og dermed en kraftig vaekst i olieproduk­tionen, hvilket kan sende gennemsnit­sprisen ned under 60 dollars pr. tønde i 2020,« mener IIF.

Hvis vaeksten i den amerikansk­e olieproduk­tion skal saettes i stå, kraever det ifølge økonomerne i IIF, at breakeven-prisen på råolie fra Texas falder til 46 dollars pr. tønde og bliver nede på det niveau gennem hele 2019.

 ?? Foto: AP/Larry MacDougal ?? En borerig på et skiferolie­felt i North Dakota. Praeriesta­ten producerer for tiden 1,4 mio. tdr. råolie i døgnet.
Foto: AP/Larry MacDougal En borerig på et skiferolie­felt i North Dakota. Praeriesta­ten producerer for tiden 1,4 mio. tdr. råolie i døgnet.
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark