Nigeria – forandringer eller fiasko?
Praesidentvalget i Nigeria til februar står mellem to erfarne herrer, som begge står med samme udfordring: at engagere et vaelgerkorps, der er traette af løfter om guld og grønne skove, som aldrig helt bliver til noget.
Når Afrikas folkerigeste land går til valg til februar, er der lagt i kakkelovnen til taet løb mellem to velkendte og erfarne herrer i 70’erne. Den siddende praesident, Muhammadu Buhari fra centrum-venstrepartiet All Progressives Congress, tabte praesidentvalgene i 2003, 2007 og 2011, før han i 2015 detroniserede en siddende praesident for første gang i Nigerias demokratiske historie.
Hans modstander, Atiku Abubakar fra det mangeårige regeringsparti People’s Democratic Party, sad som vicepraesident fra 1999 til 2007. 72-årige Abubakar burde med imponerende fire koner og 28 børn vaere sikker på de første 32 stemmer til sin politik, som bygger på det 185 sider lange manifest ”Let’s get Nigeria working again” – også kaldet ”Atiku-planen”.
Planen er at katapultere Afrikas største økonomi tilbage i vaekst og sikre bedre levevilkår for alle. Gennem bl.a. investeringer i infrastruktur, reformer i oliesektoren, støtte til små og mellemstore virksomheder og et forbedret kommercielt klima skal planen skabe op mod tre mio. job om året og reducere den enorme fattigdom i landet.
Løfterne klinger godt i ørerne på en befolkning, der er skuffede over Muhammadu Buharis manglende resultater. Buhari kom til magten med løfter om vaekstrater på 10-12 pct. og øget velstand til befolkningen.
En olieafhaengig stat
Ganske gode hensigter, men uheldigvis nåede han knap nok at møblere praesidentkontoret, før oliepriserne faldt. Folket troede, de valgte en reformator, men det har vaeret svaert at skabe politiske sensationer uden penge på lommen.
Nigeria er i besiddelse af betydelige olie- og gasressourcer, og selv om den generelle økonomi er haederligt diversificeret med bl.a. en stor landbrugssektor og industri, handel og telekom, er staten sårbart afhaengig af olien. 70 pct. af eksporten består af olie, og derfor gjorde det ondt, da de astronomiske oliepriser i 2014 tog et kraftigt dyk. Det kostede nogle tunge år for økonomien med recession i 2016. Økonomien er dog i takt med stigende oliepriser i bedring igen, og vaeksten ventes at ramme ca. 2 pct. i år. Det er dog et godt stykke fra de 10-12 pct., som Buhari havde lovet befolkningen.
Buharis manglende indfrielse af valgløfterne giver måske Abubakar en svag favoritvaerdighed til valget. Han promoverer sig som det markedsvenlige alternativ til Buharis mere nationalistiske politik med toldmure og krav til nationalt indhold i produktionen. Udfordreren lover at saette gang i vaeksten og forbedre landets elendige kommercielle klima, som giver Nigeria en placering som nummer 146 af 190 på Verdensbankens såkaldte ease of doing business index. Abubakar vil også diversificere økonomien og privatisere ineffektive statslige virksomheder.
Rigt og med muligheder
Det er alt sammen gode ting, og Nigeria har brug for at gøre sig til et laekkert mål for internationale investeringer. Uanset hvem der vinder valget, vil vedkommende dog med stor sandsynlighed komme til at tumle rundt med de samme problemer med at opfylde løfterne.
En lammende mangelfuld infrastruktur, ustabil elforsyning og generelt fravaer på strukturelle reformer er en tung bremseklods for selv de bedste vaekstambitioner.
På den positive side er Nigeria atypisk i forhold til sine vestafrikanske nabolande, da landet ikke har en tung gaeldsklods om benet. Det giver den kommende regering et godt udgangspunkt for at skabe økonomisk bedre tider. Og så er Nigeria et fantastisk frodigt land med gode muligheder for landbrug.
Hovedparten af de indtaegter, der kommer fra isaer olie, når dog aldrig ud til befolkningen, men tilfalder en ofte grisk og korrupt overklasse. Derfor kan det rige mindretal leve i sus og dus, mens størstedelen af de knap 200 mio. indbyggere lever i ekstrem fattigdom.
Hvis den kommende regering formår at få gang i økonomien, forbedre det udfordrende kommercielle klima samt mindske korruption og ekstremismen i den nordlige del af landet, har Nigeria potentiale til at blive en investordarling.
Og med en enorm befolkning og et land, der skriger på infrastruktur og effektivisering, kan der komme masser af muligheder for at afsaette danske varer.
chefanalytiker i lande-, bank- og sektorrisiko, EKF Danmarks Eksportkredit
EKF Danmarks Eksportkredit bistår danske virksomheder med finansiering af eksport. Laes mere på ekf.dk