Verden fortsaetter med at afbraende kul i stor stil

ENERGI: Effekten af FN’s klimaaftaler er ikke for alvor begyndt at påvirke det globale kulforbrug.

Klapsalverne er dårligt døet ud ved FN’s 24. klimatopmøde (COP24) i Katowice, før Det Internationale Energi Agentur (IEA) bringer alle tilbage til virkeligheden.

Selv efter COP24 har verden ifølge FN’s klimapanel kurs mod en global temperaturstigning på tre grader celsius i forhold til niveauet, før industrialiseringen begyndte, og det er blot to måneder siden, at klimapanelet slog fast, at en temperaturstigning på 1,5 grader vil få meget alvorlige konsekvenser.

Det er med disse advarsler in mente, at IEA offentliggør rapporten Coal 2018, hvori det bl.a. slås fast:

N At det globale forbrug af kul i 2017 atter voksede efter to års tilbagegang.

N At kulforbruget falder i Europa og USA, men stiger i Indien, Kina og andre dele af Asien.

N At det globale kulforbrug forventes at vaere stabilt frem til 2023.

N At kuls andel af den energi, der anvendes i kraftvaerksindustrien, ligger stabilt på 38 pct.

N At kuls andel af det samlede globale energiforbrug vil falde fra 27 pct. i dag til 25 pct. i 2023, primaert som følge af øget anvendelse af naturgas og vedvarende energikilder.

Hvis det betragtes som en synd at afbraende kul, er Kina fremdeles synderen over dem alle.

Byrden hviler på Kina

Kina tegner sig for halvdelen af det globale kulforbrug, og dette forbrug er så stort, at det alene svarer for 14 pct. af verdens samlede forbrug af primaer energi.

»Miljøproblemerne i og omkring Kinas millionbyer kan i al vaesentligt henføres til brugen af kul, og de kinesiske myndigheder arbejder målrettet på at nedbringe kulforbruget, men der er tale om en langsom proces. Vi forventer således, at Kinas kulefterspørgsel kun vil falde 3 pct. frem til 2023,« påpeger IEA i rapporten.

Hvis verden for alvor skal reducere forbruget af kul, hviler byrden på Kina.

IEA vurderer, at vaeksten i den kulbaserede elproduktion vil ophøre i 2020, men imod denne forudsigelse taler, at Kina med strategien ”Made in China 2025” har ambition om ikke blot at blive verdens største producent af eldrevne køretøjer, men også verdens største forbruger, hvilket alt andet lige vil betyde et stigende elforbrug.

»Kan Kina holde målsaetningen, vil efterspørgslen efter kul opleve et strukturelt betinget fald fra 2020, men det vil blive på mindre end 1 pct. om året,« understreger IEA.

Kul er blevet attraktivt

En central problemstilling i forhold til klimadebatten er, at fordi isaer industrilandene arbejder på at frigøre sig fra brugen af kul, har priserne vaeret faldende, hvilket for mange udviklingslande har gjort kul mere attraktivt.

Kulpriserne er i dag stigende, fordi kulindustrien ikke vil investere i nye kulminer af frygt for at skabe en overkapacitet i en situation, da der er ved at vaere noget naer politisk konsensus om, at kul er det fossile braendsel, der først bør udfases.

»Vesteuropa arbejder målbevidst på at udfase kul. I 2023 vil to lande – Frankrig og Sverige – lukke deres sidste kulfyrede kraftvaerker, hvilket efterlader Tyskland som den eneste store kulforbruger. Østeuropa derimod har ikke bebudet planer om at udfase kul. Tvaertimod er kulfyrede kraftvaerker under opførelse i Graekenland og Polen samt på Balkan. I nogle østeuropaeiske lande er brunkul fremdeles det primaere braendsel i kraftvaerksindustrien,« konstaterer IEA.

Miljøproblemerne i og omkring Kinas millionbyer kan i al vaesentligt henføres til brugen af kul. Det Internationale Energi Agentur (IEA)