Renten steg efter staerke jobtal i USA
En staerk amerikansk jobrapport sendte fredag det danske obligationsmarked på weekend med kursfald og tilhørende rentestigninger. Investorerne fandt i stedet nye graesgange på aktiemarkederne, der steg markant i både Europa og USA.
Den amerikanske jobrapport viste en jobskabelse uden for landbruget på 312.000. Det var betydeligt mere end økonomernes forventning om 184.000 flere beskaeftigede ifølge Bloomberg News.
»Jobrapporten bør daempe frygten hos investorerne for en recession på kort sigt. Den staerke jobvaekst viser, at virksomhederne fortsat efterspørger arbejdskraft, og det ville de ikke gøre, hvis de så en markant svaekkelse i salget,« konstaterer chefanalytiker i Jyske Bank Kim Faester.
Herhjemme steg den 10-årige danske rente med 5 basispoint til 0,19 pct. Stigningen kom efter en uge praeget af rentefald. Over ugen dykkede renten med 3 basispoint fra 0,22 pct.
Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, fik ud på eftermiddagen opmaerksomhed, da han talte under et arrangement i Atlanta. Her sagde han, at lønstigningerne, der havde vist sig ganske høje i jobrapporten, ikke giver anledning til bekymring for inflationen. Han sagde desuden, at Federal Reserve lytter til markedets bekymringer over en mulig økonomisk opbremsning.