PYRAMIDERNE I GIZA
tioner, som er afdaekket for første gang.
»Hatnub-minen er et enormt og usaedvanligt velbevaret kompleks, som har potentiale til mange flere store opdagelser,« siger Yannis Gourdon, men af frygt for gravrøvere vil han ikke komme naermere ind på, hvad potentialet består i.
En daemper på triumfen
I den kommende tid skal han og Roland Enmarch have indsamlet de sidste oplysninger om, hvordan rampesystemet helt praecist virkede.
»Gennem tiden har der vaeret fremsat mange andre teorier om, hvordan Keopspyramiden blev bygget,« skrev Roland Enmarch for nylig i en artikel i Newsweek.
»Eksempelvis, at en rampe har snoet sig rundt om pyramidens sider. Andre teorier involverer løftestaenger og tilsvarende mekanismer. Og så er der selvfølgelig dem, som mangler fantasi og ikke kan acceptere en menneskelig forklaring og i stedet for tyer til aliens. Gevinsten ved vores opdagelser er, at de giver os et solidt arkaeologisk bevismateriale, som vi kan bruge til at teste tidligere teorier.«
Og midt i begejstringen opdagede Roland Enmarch så, at han og Gourdon alligevel ikke er de første, der er kommet på idéen om et rampesystem, hvor stenblokkene på én og samme tid bliver både trukket og halet på plads.
»Der er en Hollywood-film fra 1950’erne, som hedder ”Faraonernes Land”, hvor Joan Collins spiller dronning Keops,« fortalte Roland Enmarch for nylig til The Times i London.
I filmen spottede han noget, han havde set før: »Der er en scene, hvor de er ved at bygge pyramiderne. Og pludselig dukkede denne her tingest op i nogle få sekunder …«
Instruktøren af filmen havde ”opfundet” rampesystemet.
»Det lagde jo alligevel en vis daemper på triumfen.« Pyramidekomplekset ved Giza består af Sfinksen og i alt ni pyramider. De tre største pyramider er opkaldt efter faraoerne Khufu, Khafra og Menkaura (på graesk Kheops, Khefren og
Mykerinos).
Keopspyramiden er den aeldste og største af de tre og daekker et areal på lidt over 53.000 kvm.
Da den stod faerdig omkring år 2.560 før vores tidsregning, var den 146,5 meter høj. De følgende ca. 3.800 år var den verdens højeste menneskeskabte bygning. Pga. erosion måler den i dag 138,8 meter.
Den er bygget af ca. 2,3 mio. sten, som hver isaer vejer mellem 2 og 30 tons. Enkelte blokke vejer op til 50 tons.
Oprindeligt var den daekket af glatpolerede, hvide limsten, som har reflekteret sollyset.
Egyptologer skønner, at byggeriet af Keopspyramiden har taget mellem 10 og 20 år. Hvis den blev bygget på 20 år, har man skullet laegge gennemsnitligt over 12 sten på plads i timen døgnet rundt.