Kraeftpatienter udredes vidt forskelligt

Der er store regionale forskelle på, hvilke udredningsforløb patienter med uspecifikke symptomer på kraeft sendes igennem.

Hvert år får godt 35.000 danskere konstateret kraeft, men kun omkring halvdelen af dem får deres diagnose via en af de 28 nationale kraeftpakker, hvor patienterne efter nøje fastlagte tidsskemaer sendes gennem bestemte scanninger, blodprøver og andre undersøgelser.

Den anden halvdel af kraeftpatienterne har symptomer, der er for vage eller uspecifikke til at udløse en henvisning til en af de klassiske kraeftpakker, og ifølge en ny Vive-rapport, som blev offentliggjort onsdag, er der alt for stor forskel på, hvor gode udredningsforløb denne oversete gruppe af kraeftpatienter får tilbudt enten via egen laege eller via et af landets diagnostiske centre.

Ifølge forskerne varierer tilbuddene og udredningens kvalitet meget fra region til region og fra sygehus til sygehus, når det gaelder patienter med uspecifikke symptomer som f.eks. uforklarlig feber, knoglesmerter eller en sejlivet omgang hoste – symptomer, som vaekker en kraeftmistanke hos laegen, men hvor mistanken ikke er rettet mod en bestemt kraeftform og dermed mod en bestemt kraeftpakke.

Bopaelen er afgørende

»Dét udredningstilbud, man som patient kan få, afhaenger af, hvor ens bopael er. Det er ikke hensigtsmaessigt, hverken for patienterne eller de praktiserende laeger, som skal navigere i de forskellige udredningsmuligheder,« siger Vive-forsker Amalie Martinus Hauge, der står bag rapporten sammen med bl.a. sundhedsøkonom og professor Jacob Kjellberg.

»Forskellene kan betyde, at man nogle steder får diagnosticeret kraeft senere, og det kan i sidste ende have betydning for overlevelsen,« siger hun.

Forskerne konstaterer i rapporten, som er finansieret af Bristol-Myers og Roche, at der f.eks. er meget stor forskel på, hvor mange patienter der i hver region årligt henvises til de diagnostiske centre på baggrund af mistanke om alvorlig sygdom – efter den såkaldte MAS-pakke.

I Region Midtjylland drejer det sig om 2,6 patienter pr. 1.000 indbyggere, mens det i Region Sjaelland kun er 0,5. Der henvises altså fem gange så mange i Region Midtjylland. Der er på tilsvarende vis også stor forskel på, hvor ofte patienterne i de enkelte regioner sendes til f.eks. røntgenundersøgelse af brystkassen – en undersøgelse, som hyppigt bruges i forbindelse med diagnosticering og kontrol af kraeft.

Samtidig konstaterer forskerne, at regionerne også har meget forskellige fortolkninger af, hvad MASpakken skal bruges til.

I Region Hovedstaden stopper man udredningen på de diagnostiske centre og sender patienten tilbage til den praktiserende laege, hvis man får afkraeftet mistanken om, at der er tale om kraeft, mens man i de fire andre regioner fortsaetter udredningen, indtil man har fundet ud af, hvad patienten så i stedet fejler.

På gyngende grund

Hos Kraeftens Bekaempelse er cheflaege, professor Niels Kroman bekymret for konklusionerne og mener, at der skal handles på dem.

»Når det gaelder patienter med uspecifikke symptomer, findes der ingen klare nationale retningslinjer for, hvordan udredningen skal foregå. Der er ingen målinger af effekten og ingen udveksling af erfaring på tvaers af de diagnostiske centre. Så her står vi på voldsomt gyngende grund. Vi kan end ikke sige, hvilken region der gør det på den bedste måde. Og det er ikke tilfredsstillende, at udredningstilbuddene afhaenger af, hvor man bor i landet,« siger Niels Kroman.

Han mener, at Sundhedsstyrelsen, som i forvejen står for monitorering af kraeftpakkeforløbene, bør sikre mere ensartethed for denne gruppe af potentielle kraeftpatienter.

I Sundhedsstyrelsen siger sektionsleder Astrid Nørgaard, at man allerede er opmaerksom på forskellene og derfor har planlagt at revidere udredningspakken. Og Karin Friis Bach (R), som er formand for sundhedsudvalget hos Danske Regioner og naestformand i Region Hovedstaden kalder de store regionale forskelle »uacceptable«. Hun vil nu tage problemerne op i Danske Regioner.