KL advarer: Flere aeldre laegger økonomisk bombe under den kommunale velfaerd

I de kommende år skal bevillingerne til pleje af aeldre mere end fordobles, fastslår KL. AEldre Sagen er ikke så bekymret.

Som en østrigsk lavine af sne. Bare i form af kommende milliardudgifter.

Sådan ser kommuneforeningen KL udfordringen med de mange flere aeldre, som i de kommende år vil kraeve bl.a. kommunal pleje.

»Vi er nødt til at gøre noget nu, hvor vi kan se, at uanset at mange aeldre har levet sundt og gjort gymnastik, så venter der er en voldsom regning. For i de sidste år af deres liv bliver disse aeldre ganske tunge og plejekraevende,« siger KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S).

Når KL torsdag åbner det årlige Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg med deltagelse af lokalpolitikere fra hele landet, vil netop mange nye aeldre – med et lidt teknisk udtryk: det demografiske traek – blive et af de altdominerende temaer, og på forhånd har kommuneforeningen skytset klar:

Fra 2019 til 2040 vil der vaere brug for at øge det offentlige forbrug på plejeområdet med 56 pct., hvis gennemsnitsudgifterne til de aeldre ikke skal skaeres ned. I rede penge betyder det, at der hvert år skal bruges 6,3 mia. kr. af det økonomiske råderum frem mod 2025. Med det lange lys helt frem til 2040 vil det ifølge KL’s analyse betyde en samlet udgift på ekstra 54 mia. kr.

AEldre koster ikke ens

»Selvfølgelig har vi kendt befolkningsprognoserne laenge, men det her kan ikke løses fra økonomiaftale til økonomiaftale, men kraever, at landspolitikerne på Christiansborg kommer på banen, for det her er ikke alene et kommunalt ansvar,« siger Jacob Bundsgaard.

Laegeforeningen og regionerne var før jul i JyllandsPosten ude med samme bekymring, når det gaelder udgifterne til de aeldre, der skal behandles på hospitalet. En analyse udarbejdet af Vive – Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfaerd – konkluderede, at den årlige udgiftsstigning på 1 pct. på sygehusene bør dobles op til omkring to for at klare fremtidens udfodringer.

Finanspolitisk ordfører Jacob Jensen (V) maner til besindighed og minder om, at der løbende er afsat flere penge til at passe og pleje de aeldre i kommunerne. Hans fastslår i naeste åndedrag, at selv om der kommer flere aeldre, er der basisomkostninger, som er betalt.

»Den sidste aeldre, der kommer ind på et plejecenter, koster jo ikke det samme som den første. Man løser altså ikke alverdens genvordigheder ved at saette lighedstegn mellem et stigende antal aeldre og tilsvarende stigende udgifter,« siger han.

Jacob Jensen anerkender dog, at kommunerne står med store udfodringer, når antallet af aeldre over 80 år vokser med 47 pct – svarende til 79.000 personer – og regeringens helt store svar vil vaere det kommende sundhedsudspil, siger han.

»Her vil det helt sikkert lykkes at gøre nogle arbejdsgange mere smidige og smarte, for der er ingen tvivl om, at der i dag spildes mange arbejdstimer på plejeområdet, fordi sygehuse, kommuner og praktiserende laeger ikke arbejder godt nok sammen,« siger finansordføreren.

KL-formanden ser ikke den kommende reform som løsningen:

»Selv om man flytter rundt på nogle kasser og organiserer sig anderledes, bliver der ikke faerre aeldre,« siger han.

I AEldre Sagen anerkender vicedirektør Mikael Teit Jensen, at der bliver flere og flere aeldre – også af den plejekraevende slags – men han afviser at bruge dommedagstoner.

Ud af proportioner

»Vi skal passe på med ikke at få diskussionen ud af proportioner. Men når det gaelder det økonomiske råderum, er der jo netop taget højde for de flere aeldre for år tilbage med bl.a. tilbagetraekningsreformen, som betyder, at folk skal arbejde laengere. Derfor har vi som land råd til at håndtere opgaven,« siger han og henviser til samme konklusion fra de økonomiske vismaend.

Han kan til gengaeld godt saette sig ind i situationen hos det udførende led – f.eks. kommunerne.

»Hvis jeg sad som borgmester eller kommunaldirektør, ville jeg da også vaere optaget af, om den økonomiske robusthed så også betyder, at der bliver kanaliseret penge ud i kommunerne. For selvfølgelig bliver der tale om øgede udgifter,« siger han.