Said Mansour sigtet for terror i Marokko
Under en uge efter sin udsendelse til Marokko er terrordømt eksdansker igen sigtet i en terrorsag.
Den terrordømte Said Mansour, kendt som ”Boghandleren fra Brønshøj”, er af marokkanske myndigheder blevet anholdt, faengslet og sigtet for medvirken til terror. Det oplyser den marokkanske ambassadør i Danmark, Khadija Rouissi, til TV 2.
Det er angiveligt et terrorangreb i Casablanca i 2003, som Mansour ifølge marokkanske myndigheder skal have medvirket til. I angrebet døde 41 mennesker, mens flere hundrede blev såret.
Said Mansour blev fredag i sidste uge udsendt til Marokko, knap to et halvt år efter at Højesteret havde stadfaestet en dom mod Mansour, som udsendte ham på livstid.
Jyllands-Posten har ved gentagne lejligheder, senest onsdag, forsøgt at få Udlaendingeog Integrationsministeriet til i detaljer at oplyse, hvilken aftale Danmark har fået med Marokko angående Said Mansour.
Onsdag lød svaret fra ministeriet:
»Ministeriet kan ikke udtale sig om detaljerne i den konkrete personsag, men det kan oplyses, at udsendelsen af Said Mansour er sket inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.«
I weekenden, umiddelbart efter Mansours udsendelse til Marokko, oplyste Udlaendingeog Integrationsminister Inger Støjberg (V) dog til Jyllands-Posten, at den danske regering har fået garanti for Mansours sikkerhed, så han ikke udsaettes for f.eks. tortur, nedvaerdigende behandling eller dødsstraf.
Ministeriet ville onsdag ikke svare på, om man kender til sigtelsen af Mansour i Marokko.
Advokat kender ikke aftale
Said Mansours advokat i Danmark, Eigil Strand, siger, at han ikke havde regnet med, at Mansour ville blive sigtet for terror i Marokko.
»Men Said Mansour selv sagde hele tiden, at han havde på fornemmelsen, at Marokko ville beskylde ham for et eller andet, når han kom derned,« siger Eigil Strand, som påpeger, at Mansour efter egne oplysninger ikke har vaeret i Marokko siden 1989.
»Nogen har jo vidst, at han ville blive sigtet for terror dernede. Marokkanske myndigheder vidste det selvfølgelig, og det er muligt, at danske myndigheder også har vidst det,« siger Strand.
Heller ikke han er informeret om, hvilken konkret aftale der ligger mellem danske og marokkanske myndigheder for udleveringen af Said Mansour.
»Jeg tror faktisk ikke, at man har indgået en egentlig skriftlig aftale om behandlingen af ham dernede. Måske en mundtlig diplomatisk aftale om, at der ikke må ske brud på menneskerettighederne eller internationale konventioner,« siger Eigil Strand.
Han har ikke hørt fra hverken danske eller marokkanske myndigheder, siden Said Mansour blev udsendt i fredags. Han regner heller ikke med at høre mere fremover, da Mansour har fået frataget sit danske statsborgerskab.
Dansker tidligere dømt
I en retsbog fra Østre Landsret fra 2015 kan man se, hvordan marokkanske myndigheder flere gange gennem årene har forsikret Danmark om, at Mansour ikke ville blive udsat for brud på menneskerettighederne. I 2008 lød det f.eks. til Københavns Politi, at dødsstraf ikke ville blive anvendt mod Mansour, hvis Danmark skulle vaelge at udlevere ham.
En dansker er tidligere dømt for medvirken til angrebet i Casablanca i 2003.
Det drejer sig om danskmarokkaneren Omar Maarouf, som først blev dømt til dødsstraf i Marokko, men som via en benådning fra kongen blev løsladt i 2016, hvorefter han flygtede til Danmark. I marts 2018 kunne Radio24syv fortaelle, at Maarouf bor på Nørrebro i København.
Jyllands-Posten har vaeret i kontakt med den marokkanske ambassade i Danmark for at få yderligere oplysninger om sagen mod Mansour i Marokko.
Ambassaden har endnu ikke givet avisen et svar.