HISTORISK LUKNING
Der er fyldt godt op langs disken på vaertshuset, men det ville vaere en overdrivelse at påstå, at bargaesterne på The Barrel (Tønden) følger Donald Trumps første direkte tv-tale som praesident med tilbageholdt åndedraet. Musikken i højttalerne fortsaetter ufortrødent, mens praesidenten taler om sin foreslåede graensemur, men som en service over for saerligt interesserede har personalet sat undertekster på en af lokalets fladskaerme.
The Barrel ligger midt i Washingtons politiske minefelt på Capitol Hill, ikke langt fra Kongressens karakteristiske bygning med den store kuppel.
Vaertshuset frekventeres af ansatte både fra Kongressen og fra hovedstadens talløse ministerier og styrelser. En af dem er Justin Jones, der arbejder med offentlige it-systemer og i lighed med hundredetusinde andre har vaeret sendt på ufrivillig orlov siden før jul.
Trump har dårligt fået åbnet munden i sin tale tirsdag aften lokal tid, før Justin Jones er klar til at afsige dommen over praesidentens forsøg på at skabe bred opbakning bag sit projekt om en mur ved graensen mod Mexico.
»Det her er et sidste gisp, før de begynder på realitetsforhandlinger,« siger han.
»Det er et desperat traek.«
I talen, der varede ca. 10 minutter, gjorde Trump ellers sit bedste for at overbevise amerikanerne om, at situationen på graensen udgør en virkelig trussel mod nationens sikkerhed og velbefindende.
»Dette er en humanitaer krise – en krise for hjertet og for sjaelen,« sagde Trump.
Offentligt ansatte er hårdt ramt
Det er en bevilling på 5,7 mia. dollars (ca. 33 mia. kr.), som er det springende punkt i forhold til at opnå enighed om et budget for dele af det amerikanske statsapparat.
Finansieringen af ca. en fjerdedel af statens aktiviteter udløb umiddelbart før jul, og ca. 800.000 offentligt ansatte har nu vaeret berørt af konflikten i mere end 18 dage.
Omkring 420.000 embedsmaend i staten arbejder i øjeblikket uden at få løn, mens yderligere 380.000 – herunder Justin Jones – er sendt på ufrivillig orlov.
Selv om de ventes at få deres tilgodehavender, når der først er opnået et politisk kompromis, så taerer konflikten på reserverne – og på nerverne – hos mange.
»Det går nok for mig, men for kolleger, der har familier og børn, er det et kaempe problem,« siger Justin Jones, som har fået en bøf og et glas whisky ved bardisken til at holde humøret oppe.
Hver dag bringes nye historier om følgerne af lukningen, der, hvis den fortsaetter til og med fredag i denne uge, bliver den laengste i amerikansk historie.
Trumps administration forsøger dog at afbøde de følger af konflikten, der ville kunne maerkes af bredere lag i samfundet. Man har således erklaeret, at det amerikanske skattevaesen vil sende for meget betalt skat ud til skatteydere den kommende tid, også selv om denne ydelse i princippet er omfattet af lukningen.
Men for en del ansatte i centraladministrationen, der har vaeret gennem flere lukninger de senere år, er konflikten en kilde til frustration.
»Man tager ikke et job i staten for at tjene store penge, men så må man i det mindste kunne regne med stabilitet og en fast indtaegt. Ellers ser det mere tillokkende ud i den private sektor,« siger en anden offentligt ansat vaertshusgaest, Dan, der ikke ønsker sit efternavn i avisen.
En politisk forbier fra Trump
Få minutter efter at Trump – til mange af de tilstedevaerendes lettelse – har forladt skaermen, toner hans politiske modparter i striden frem. Heller ikke de bliver modtaget med jubel.
»Åh, nej,« udbryder Justin Jones, da han får øje på Demokraternes ledere, Nancy Pelosi og Chuck Schumer, på skaermen.
Stående noget kejtet side om side leverede de to politiske veteraner en kritik af Trump og kraevede, at der findes en løsning, som kan få statens aktiviteter genåbnet her og nu.
»Vi fører ikke politik ved hjaelp af temperamentsudbrud,« sagde Chuck Schumer, Demokraternes leder i Senatet, med henvisning til Trumps flamboyante stil.
Demokraterne kan foreløbig glaede sig over, at meningsmålinger viser, at hovedparten af amerikanerne placerer ansvaret for miseren hos Trump. En måling fra Ipsos/ Reuters offentliggjort tirsdag viste, at 51 pct. af de adspurgte mener, at Trump baerer det meste af skylden, mens 32 pct. placerer aben hos Demokraterne.
Trods mødeaktivitet parterne imellem onsdag var det uklart, om der er nogen form for bevaegelse i positionerne.
Praesident Trump er hårdt presset fra flere sider i konflikten.
Da praesidenten før jul lagde an til et kompromis med Demokraterne, blev han udsat for en voldsom bredside fra sine allierede blandt konservative republikanere.
Det er bl.a. fra dette hold, at der høres forslag om, at praesidenten skal bruge nødretsbestemmelser, der potentielt kan gøre det muligt for ham at tildele statslige midler til graensemuren uden om Kongressen.
Men der er samtidig tegn på uro blandt midtsøgende republikanske medlemmer af Kongressen, der er bekymrede for, at konflikten saetter partiet i et uheldigt lys.
Hvis Trump havde forventet, at tv-talen ville aendre på den dynamik, så er han formentlig blevet skuffet.
»Landskabet er vanskeligt for praesidenten. Og det er det stadig. I den forstand var der tale om en forbier fra praesidenten,« konstaterede den politiske nyhedstjeneste The Hill efter talen.
På The Barrel var vurderingen endnu mere kontant.
»Det her siger alt om, hvad der er galt med amerikansk politik,« lød det fra Justin Jones. Siden 1976 har den amerikanske stat, eller dele af den, vaeret lukket 16 gange i perioder af mere end én dag på grund af manglende finansiering.
Den hidtil laengste konflikt udspillede sig i 1995-96, da staten var lukket i 21 dage.
Dengang stod den demokratiske praesident Bill Clinton og Republikanerne i Kongressen ledet af Newt Gingrich over for hinanden.
Den igangvaerende konflikt har varet mere end 18 dage, og fortsaetter den ud over fredag, vil den slå den gamle rekord.
Demokraterne i Kongressen har foreslået, at man genåbner staten midlertidigt og forhandler separat om en graensemur, men det har praesident Donald Trump hidtil afvist.
Fra Det Hvide Hus’ side har man undersøgt, om man gennem nødretsbestemmelser kan omgå Kongressen.