Fup og fakta om Trumps forkaetrede mur

Hvad er op og ned i debatten om Donald Trumps mur, der har ført til en lukning af dele af den amerikanske stat?

Hvad er det egentlig, Donald Trump vil bygge på graensen mod Mexico – og hvorfor? Under valgkampen i 2016 var kravet om en graensemur ved USA’s 3.144 km lange graense til Mexico et af Trumps slagnumre. Han lovede på dette tidspunkt, at den sydlige nabo ville betale for projektet – et løfte, som de fleste allerede dengang tog med et gran salt. Nu ønsker Trump, at Kongressen skal bevillige 5,7 mia. dollars (ca. 37 mia. kr.) til første etape af muren, som snarere skal have form af et stakit af stål med en højde på ca. ni meter, end den betonvaeg praesidenten oprindelig forestillede sig.

Den samlede pris for projektet er anslået til 23 mia. dollars (ca. 150 mia. kr.) Bygningsvaerket, der skal straekke sig over ca. 1.600 km, er ifølge Trump afgørende for at få stoppet en strøm af illegale migranter fra saerligt Mellemamerika. Det skal samtidig agere bolvaerk mod kriminalitet, narkotika og terrorister, der også finder vej ind i USA ad denne rute. Modstandere mener, at Trump overdriver og forvraenger problemets karakter, og at den foreslåede løsning er mindre effektiv end en kombination af fysiske barrierer og teknologisk overvågning.

Praesidenten siger, at projektet er aktualiseret af en »national nødsituation« ved graensen. Hvad taler han om?

Allerede op mod midtvejsvalget i november sidste år talte Trump om den fare, som såkaldte karavaner af migranter fra Mellemamerika udgør, og siden har han gang på gang taget emnet op. Hvis der er tale om en egentlig nødsituation, kan Trump eventuelt benytte sig af et saet saerlige beføjelser muliggjort i en lov fra 1976 og dermed omgå den almindelige politiske beslutningsproces. En sådan model vil med sikkerhed blive indbragt for retten, og det er usikkert, om den er juridisk gangbar.

Men har Trump ret i, at USA bliver oversvømmet af migranter sydfra?

USA har ubetvivleligt et problem med illegal indvandring. Der befinder sig anslået 10,7 mio. illegale migranter i USA – et tal, der er faldet fra 12,2 mio. i 2007.

Antallet af familier med børn, der søger indrejse via USA’s sydgraense, er vokset voldsomt de seneste måneder, og det skaber problemer for det amerikanske asylsystem.

Med til historien hører dog, at strømmen set i et laengere perspektiv er faldet: Frem til begyndelsen af 00’erne var der ofte mellem 1 og 1,5 mio. anholdelser ved sydgraensen, det foreløbige tal for 2018 ligger på ca. 400.000.

Fra demokratisk side påpeger man, at hovedparten af de illegale indvandrere i USA ikke kommer ind ved at krydse sydgraensen på ulovlig facon, men ankommer på gyldigt visum og så forbliver i landet, efter at deres visum er udløbet. Praecis hvor udsat graensen er i forhold til narkosmugling, er også omdiskuteret.

Hvorfor har andre praesidenter ikke gjort noget ved problemet? Det har de også forsøgt at gøre med skiftende held.

Der er allerede over 1.000 km afspaerring af forskellig art ved graensen. De første hegn blev rejst i 1990’erne, og George W. Bush fik i 2006 vedtaget et program for omfattende afspaerringer langs udsatte dele af graensen mod Mexico.

Det synes at have haft en effekt, for efterfølgende er antallet af anholdelser på graensen faldet markant.

Hvor sandsynligt er det, at praesidenten får sin vilje?

Det ser lige nu vanskeligt ud for Trump.

I de forløbne to år har praesidentens parti haft flertallet i begge Kongressens kamre, uden at der er kommet fart i projektet. Nu kan Demokraterne, der blankt afviser at finansiere muren, i praksis blokere for forslaget. Praesidentens direkte tv-tale til nationen og et meget omtalt besøg, han ventes at aflaegge ved graensen torsdag, er et forsøg på at aendre dynamikken i debatten, men det er usikkert, om det lader sig gøre, for fronterne er trukket skarpt op.

Flertal ønsker bred aftale

Meningsmålinger viser, at et stort flertal af vaelgerne ønsker en bred aftale om spørgsmålet, og flere republikanske politikere i Kongressen har de seneste dage signaleret, at de er åbne over for et kompromis.

Iagttagere blandt både demokrater og republikanere vurderer da også, at Trumps bedste chance for en politisk løsning på problemet er at indgå et bredere forlig om indvandringspolitikken, herunder graensesikkerhed. Demokraterne er ivrige efter at få en aftale, der sikrer ophold for børn af illegale indvandrere, og det kunne måske bilaegge striden.