Vås! Arveafgift er hverken dobbelt- eller tripelbeskatning

Debatten om arveafgiften er genopblusset efter den nye konservative skatteplan blev lanceret. Afgiften beskrives fejlagtigt som en dobbelt- eller sågar ”tripel”-beskatning.

En af de mere livlige økonomisk-politiske debatter, som blandt andet ramte det sociale medie Twitter mellem jul og nytår, var en genopblussen af forårets debat om arveafgiften, som retteligt går under det formelle navn boog gaveafgift.

Gnisten til debatten var formentlig, da Det Konservative Folkeparti kort før jul lancerede en opdateret skatteplan, der havde afskaffelse af arveafgiften som et element.

Emnet arveafgift bringer staerke følelser frem. Desvaerre er det også et emne, som får en raekke misforståelser frem. Politikere og polemiske økonomer har gentagne gange kaldt arveafgiften dobbelt- eller sågar tripelbeskatning. Argumentet er, at der allerede er betalt skat af de penge, der går i arv.

Men det argument holder ikke vand.

Formelt taler man om dobbelt- eller tripelbeskatning, når en skatteyder beskattes flere gange for det samme aktiv eller indkomst. F.eks. hvis en dansker, der har tjent penge i udlandet, skal betale indkomstskat heraf både i udlandet og i Danmark. Herhjemme kan det også opstå i helt saerlige situationer, hvor selskabsskattereglerne kolliderer med indkomstskattereglerne.

Så det er formelt forkert at kalde arveafgiften dobbelteller trippelbeskatning: Afdøde har i sin tid betalt indkomstskat, men skal ikke betale arveafgift. Arvingerne skal betale arveafgift, men ikke indkomstskat – den samme person beskattes ikke flere gange.

Det er en helt almindelig del af det økonomiske kredsløb, at penge, der skifter haender, beskattes:

Jensen tjener 100 kr. og betaler omkring 40 kr. i indkomstskat. Køber han dagligvarer hos købmanden for de resterende 60 kr., skal han betale moms. Købmanden skal både betale selskabsskat og indkomstskat, før han selv bruger pengene osv.

Hvis tankeraekken fortsaettes, kan enhver indtaegt i det økonomiske kredsløb siges at vaere beskattet 10, 100 eller 1.000 gange. Det berettiger ikke til betegnelsen 1.000-dobbelt beskatning.

Det er måske effektiv politisk retorik at kalde arveafgiften dobbelt- eller tripelbeskatning, men det er meningsløst.

Set med økonomiske briller er det største problem ved arveafgiftens nuvaerende udformning, at man har lempet den fra 15 pct. til 5 pct. ved familieejede virksomheder. Det giver en skattemaessig tilskyndelse til at overdrage virksomheden til et familiemedlem, selv om den økonomiske forskning klart viser, at virksomheder i gennemsnit klarer sig dårligere ved denne type af overdragelser.

Derudover begunstiges familieejerskabet uden en saglig grund frem for andre ejerformer, f.eks. aktieselskaber. Arveafgiften bør vaere ens på tvaers af selskabstyper.

Arveafgiften skader den økonomiske effektivitet mindre end mange andre skatter og afgifter. Så hvis man kan leve med lavere skatteindtaegter og gerne vil have høj økonomisk velstand, er det mere naerliggende at reducere f.eks. selskabsskatten eller topskatten.

Der er ikke gode økonomiske argumenter for at reducere arveafgiften, og det er meningsløst at kalde den dobbelt- eller tripelbeskatning.

økonom i taenketanken Kraka