Verdensbanken skyder optimismen for verdensøkonomien i saenk
ØKONOMI: Såvel i industrilandene som udviklingslandene fortsaetter den økonomiske opbremsning, og derfor vil vaeksten fortsaette med at falde frem til i hvert fald 2021.
Hvis nogen måtte have håbet, at årsskiftet ville betyde fornyet optimisme, bliver disse forhåbninger skudt ned.
Det er Verdensbanken, der i årets første prognose saenker forventningerne til den globale økonomiske vaekst og ledsager nedjusteringen med negative bemaerkninger.
»Ved indgangen til 2018 taendte verdensøkonomien på alle cylindre, men den har siden tabt fart, og turen kan meget vel blive endnu mere ukomfortabel i det år, der netop er begyndt,« siger Verdensbankens adm. direktør, Kristalina Georgieva, som den 1. februar tager over som fungerende praesident fra Jim Yong Kim, der uventet har meddelt, at han stopper som praesident for Verdensbanken.
Verdensbanken forventer, at den globale økonomiske vaekst i år og frem til og med 2021 vil ligge omkring 2,8 pct., hvilket er tankevaekkende lavere, end forudsigelserne for et år siden. Forklaringen er enkel: Såvel industrilande som udviklingslande taber momentum.
For industrilandene begrundes de reducerede vaekstforventninger bl.a. med, at Den Europaeiske Centralbank (ECB) nu har indstillet sit program for systematiske opkøb af stats- og erhvervsobligationer, og at den amerikanske centralbank, Federal Reserve Bank, fortsaetter med at haeve renten.
Opbremsning i USA
I USA ventes en kraftig opbremsning i den økonomiske vaekst. Det samme er tilfaeldet i Euroland og Kina.
Netop det forhold, at opbremsningen på samme tid rammer så mange industriog udviklingslande, er den centrale forklaring på Verdensbankens pessimisme.
»Den handelspolitiske usikkerhed dominerer billedet i mange lande, og tvivlen om en normalisering af rammebetingelserne for verdenshandelen har fået mange virksomheder til at saette ellers planlagte investeringer i bero,« påpeger Kristalina Georgieva og fortsaetter:
»Når hertil laegges kurskorrektionen i aktiemarkederne, kapitaludstrømningen fra udviklingslandene, den øgede globale gaeldsaetning, de stigende låneomkostninger og den seneste måneds kraftige energiprisfald, saetter det sig spor overalt.«
Hvad der i saerlig grad bekymrer Verdensbanken, er at opbremsningen vil vanskeliggøre arbejdet med at løfte mennesker ud af fattigdom og herigennem reducere den globale ulighed. I mange udviklingslande er landbruget fremdeles en meget vigtig sektor, og netop usikkerhed omkring den handelspolitiske fremtidige for landbrugsråvarer og fødevarer rammer verdens fattigste bønder.
Risiko for uro
Faelles for Verdensbankens prognose og de tilsvarende, der kom i efteråret 2018 fra bl.a. søsterorganisationen Den Internationale Valutafond (IMF), er at risikobilledet entydigt peger i negativ retning.
»Risiciene for alvorlig uro i de finansielle markeder er stigende, og vil kunne sprede sig til udviklingslandene, der allerede er sårbare. Hvis handelskrigene ikke bringes til ophør med holdbare forhandlingsløsninger, må de forventes at eskalere og forplante sig til hele verdensøkonomien,« fastslår Verdensbanken i sin netop offentliggjorte prognose.
De største risici
Den største risiko er, at den økonomiske opbremsning i USA og Kina bliver simultan, og en sådan situation rummer potentialet til en verdensøkonomisk recession samt en ny finanskrise, som denne gang vil vaere tilsat en global gaeldskrise af et omfang, som verden ikke har oplevet tidligere.