Fra et kvart lod til en hel stiftelse
I dag er ejendomsvaerdierne i Hustømrernes Stiftelse 194 mio. kr. – men det startede med 500 kr. fra et kvart lod i Klasselotteriet.
På fredag holdes en reception for Hustømrernes Stiftelse. Og for en ejendom i Aarhus midtby – naermere bestemt hjørneejendommen J.M. Mørks Gade/Christiansgade. Den fine rødstensejendom er besmykket med indmurede stenfriser over indgangsdørene. Den ene oplyser, at ejendommen er opført af Hustømrernes Stiftelse og Enkekasse, mens en anden mod Christiansgade fortaeller, at »Den organisation, som har omsorg for de gamle og enkerne aldrig kan gå til grunde«. På toppen af bygningen er et relief med byvåbnet og to arbejdende tømrer, og hjørnet prydes af Tømrernes Fagforenings logo.
Til receptionen er blandt andet inviteret Klasselotteriet – der skal have en stor tak. Og hospitalsklovnene – der skal have 50.000 kr. Anledningen til receptionen er, at organisationen bag ejendommen, Hustømrernes Stiftelse, fylder 100 år.
Og som alt andet har både ejendom og stiftelsen en historie, som kommer her:
Gevinsten blev glemt
Hustømrernes Fagforening i Aarhus daterer sig tilbage til efteråret 1871.
Grundlagt i tiden med industrialisering, Pio og starten på arbejderbevaegelsen. Det blev hurtigt et ønske blandt tømrerne, at fagforeningen foruden at sikre anstaendige løn-, arbejds- og ansaettelsesforhold også skulle hjaelpe tømrernes enker og efterladte. Gerne i form af adgang til ordentlige bolig.
Tilløbet til en sådan stiftelse blev dog langt, for økonomien i fagforeningen hvilede alene på kontingenter indbetalt af medlemmerne, og det daekkede kun til dagen og vejen. På et tidspunkt var der dog alligevel oparbejdet et mindre overskud i fagforeningskassen.
I oktober 1888 blev der afholdt et såkaldt månedsmøde i fagforeningen. Her foreslog et medlem, at foreningen skulle bruge overskuddet til købe et lod i Klasselotteriet.
»Ifølge de gamle referater blev forslaget dog aldrig vedtaget. Alligevel må den davaerende kasserer af egen drift have valgt at købe et kvart lod i Klasselotteriet,« siger formanden for stiftelsen, Hans Rasmussen.
Man ved, loddet blev købt, for i oktober 1891 kom det ud med en gevinst på 500 kr. Dengang et så stort beløb, at det svarede til et års kontingent for samtlige medlemmer Rejsegilde i 1921 på hjørnet af Christiansgade og J.M. Mørks Gade. Ejendommen har stadig et fint udsyn til åen, da genboen er den lave kunstbygning.
af fagforeningen. Kasseren var glad – og pengene blev sat ind på en bankbog i Arbejder Spare- og Laanekassen
for Aarhus og Omegn på en konto med navnet Grundfond til en påtaenkt Enkekasse.
Her er så som om, at kontoen med lotterigevinsten blev glemt, for der skulle gå mange år, før spørgsmålet om etablering I 1921 formulerede man formålsparagraffen: »Stiftelsens og Enkekassens formål er at støtte gamle, haederlige og invalide tømrersvende, der er medlem af Hustømrerforeningens faglige afdeling i Aarhus, og disses enker ved at yde dem billige lejligheder i foreningens ejendom.« Det formål gaelder stadig i en mere moderen formulering.
Der blev herefter købt en ejendom, og snart efter voksede ambitionerne: Man ville bygge selv, og resultatet blev ejendommen på hjørnet af Christiansgade og j.M. Mørks Gade. Opført på bare syv måneder i 1921, fordi indvielsen skulle falde sammen med fagforeningens 50års jubilaeum.
»Da vi for cirka 15 år siden renoverede ejendommen, tog det til sammenligning to år,« fortaeller Hans Rasmussen.
Herefter gik det staerkt for stiftelsen. Der blev bygget igen sidst i 1920’erne, igen i 1930’erne med ganske store rødstensbyggerier på Trøjborg og i byens sydlige udkant ved Marselis Boulevard. Senere blev det til køb af opgange i aeldre boligblokke, da kravet blev rejst om større lejligheder.
Heldige jordspekulationer gav betydelige gevinster, og i nyere tid er det blevet til byggeri af en raekke raekkehuse i Skaering.
Konstant er boligmassen blevet vedligeholdt og moderniseret. Her op til 100-års jubilaeet er der lavet gårdvendte altaner til alle lejlighederne i jubilaeumsejendommen.
Vil ikke vokse
I alt administrer Tømrernes Stiftelse i dag 215 lejemål, større som mindre, i Aarhus Kommune. I regnskabet er de bogført til en vaerdi af 194 mio. kr.
»Og vi har besluttet, at vi ikke vil vaere større. For vi vil kunne administrere vores ejendomme og boliger på det niveau, vi gør det i dag,« siger Hans Rasmussen, der glaeder sig over, at huslejen i stiftelsens lejligheder er under gennemsnitsprisen for boliger i Aarhus. En velholdt trevaerelses på 83 kvm i Christiansgade koster således 6.000 kr./mdr.
Så billigt har det ikke altid vaeret. Da hjørneejendommen stod faerdig i 1921, var det med huslejer, der var på mere, end en tømrer kunne betale, hvorfor det i de første par årtier var beboere fra andre erhverv, der boede i stiftelsen. Det er det ikke laengere. Nu er det primaert tømrer, enker, børn og børnebørn efter tømrer, der er beboerne.
I anledning af jubilaeet har Hustømrernes Stiftelse udgivet en bog, der fortaeller historien tilbage til dannelsen af Hustømrernes Fagforening og etablering af stiftelsen m.m. Det er samtidig en historie om sammenhold i fagbevaegelsen og ikke mindst i den kooperative del, for da økonomien blev vanskelig efter Første Verdenskrig, stiftede man Arbejdernes Andelsboligforening og Hustømrernes A/S, det hele i et forsøg på at sikre hustømrernes beskaeftigelse i en meget svaer tid. Bogen om Hustømrernes Stiftelse er skrevet af byhistoriker Henrik Fode.
Fra de staerke til de syge
Og hvor kommer hospitalsklovnene så ind i billedet?
Jo, i anledningen af jubilaeet har Hustømrernes Stiftelse, og dermed sunde og staerke håndvaerkere, besluttet at uddele 50.000 kr. til hospitalsklovnene:
»De gør et stort arbejde for syge børn. Det vil byens håndvaerkere gerne støtte op om,« siger stiftelsens formand, Hans Rasmussen.
Beboerne og medlemmerne er ikke inviteret med til receptionen på fredag. For dem er der stor fest på lørdag.