Kedsomhed og ensomhed er lige så farligt som rygning og overvaegt
Eksperter taler om, hvor vigtigt det er, vi keder os. Jeg er uenig. Og vi taler så meget om, hvor farligt det er at vaere stresset, og meget lidt om, hvor farligt det er at kede sig. Du kan lave al den sport, du vil, undgå overvaegt, lade vaere at ryge og tage stoffer. Men ensomhed eller kedsomhed kan kan vaere lige så farligt og skadeligt som inaktivitet, rygning, stoffer og sågar overvaegt.
Er du både ensom og keder dig, er det dobbelt så farligt! Det er to store tabuer. Vi taler ikke så meget om det. Det er nok lidt flovt, vil nogen mene, fordi livet er fuld af invitationer, muligheder og events, men man kan godt vaere ensom, selv om man er omgivet af mange mennesker. Ensomhed er ikke forbeholdt gamle enker. Det rammer alle aldre og i alle samfundslag. Derfor kan ensomhed og kedsomhed vaere til stede i mange danskeres hverdag.
Alle ved, hvordan det er at kede sig. Det er ok i et par dage. Men nogen keder sig så meget, at de kan risikere at dø af det. Vi vokser op i et samfund, hvor vi bliver fortalt, hvor farligt det er at have for travlt, og hvor man med passende mellemrum bliver bedt om at tage den lidt med ro. Ja, vi må ikke have for travlt men hvad er modpolen? Understress! Her i
USA, hvor jeg bor, kender man det som bore out, og det påvirker dig, så du bliver demotiveret, traet og pessimistisk.
Passende maengde kedsomhed og ensomhed er godt, det kan fordre din kreativitet etc. Men nok er nok. Og hvad er nok? Og hvem har skylden? Du kan jo altid forsøge at sagsøge din arbejdsgiver.
Det var ifølge Washington Post det, Frédéric Desnard, en 44-årig mand i Frankrig, gjorde. Han indgav simpelthen et sagsanlaeg mod sin arbejdsgiver, og kraevede mere end 400.000 dollar i kompensation for at vaere ”ked af det”. Manden sad i et job til 90.000 dollar om året. Men hvor mange keder sig ikke på jobbet? Og hvad gør det ved din livskvalitet?
Undersøgelser viser, at kedsomhed ikke er godt for os - en undersøgelse fra 2010, som blev refereret i International Journal of Epidemiology, viser en sammenhaeng mellem øget kedsomhed og risiko for at dø tidligere. Keder du dig?
Det samme gør sig gaeldende for det andet tabu, ensomheden. Ifølge en undersøgelse, som Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har udarbejdet for Mary Fonden, føler ca. 350.000 voksne danskere sig ensomme. Venskab er meget ligesom mad. Vi lever simpelthen laengere, hvis vi har gode relationer omkring os. Vi har brug for relationer for at overleve.
Hvis du nogensinde har spekuleret på, hvad nøglen er til at leve et langt, vellykket og godt liv, har Harvard-forskere svaret. Det er de gode, positive og naere relationer, der holder os lykkelige, sunde og raske.
Psykologer finder, at mennesker har et grundlaeggende behov for integration i gruppeliv og taette relationer. Resultatet er, at vi fungerer bedst, når dette sociale behov er opfyldt. Det er lettere at vaere motiveret for at imødekomme livets varierede udfordringer, hvis relationskontoen er fyldt op.
Forskerne påpeger, at når vores behov for sociale forhold ikke er opfyldt, falder vi mentalt og fysisk fra hinanden. Vi bliver syge, dør tidligere etc. Det påvirker hjernen, og stresshormoner etc. skaber højt blodtryk og kan endog undergrave laering og hukommelse.
Manglen på taette relationer kan skabe følelsesmaessigt ubehag og lidelser, der er relateret til ensomheden. Det begynder med en bevidsthed om mangel på relationer. Det gør os triste. Vi kan føle en tomhed. Vi kan blive fyldt med en laengsel efter kontakt. Vi føler os isoleret, distanceret fra andre og berøvet. Er du ensom?