Middelklassen bliver vigtigere for vaekst end Tesla, Apple og Facebook
ØKONOMI: En global megatrend med en hurtigtvoksende middelklasse ser ud til at have accelereret gennem 2018. Hastigheden virker til at fastholdes, og det åbner muligheder.
år har jeg blandt mange investorer oplevet det, som jeg kalder ”Teslasyndromet”, hvor der har vaeret en udpraeget appetit på hightech og såkaldt innovative virksomheder. Den intensive søgning efter nye investeringer er naturligvis sund, og det skal der vaere plads til. Men risikoen er, at fokus bliver for centreret på nye produkter, hvor andre basale udviklinger tilsidesaettes, og der har vaeret en tendens til, at investorer har forelsket sig i nogle bestemte smarte produkter.
Forventningen har vaeret, at nye teknologier og koncepter skulle give den globale vaekst et nyt skub opad – eller i det mindste skulle det blive tilfaeldet i USA, men det sker ikke. I stedet har f.eks. Tesla leveret et overskud i blot to kvartaler i virksomhedens levetid, og det er langt fra sikkert, at det bliver Tesla, som kommer med den vindende batteriteknologi. Men bilen er smart, ingen tvivl om det.
stigende forventninger er lig med højere aktiekurser, hvilket er helt normalt, men 2018 var netop året, hvor forventningerne til high tech og innovation ikke blev indfriet, og 2019 bliver nødvendigvis heller ikke husket som det år, hvor forventningerne indfries.
Grafikken nedenfor tv. viser udviklingen i markedsvaerdien for Apple-koncernen gennem de seneste 12 måneder, og det er ikke kun et svagere salg i Kina, der berører selskabets vaerdi. Mange andre selskaber har oplevet samme sving i vaerdien, hvilket jeg blot tager som et udtryk for, at investorerne er blevet mere realistiske om, hvor hurtigt og hvornår ny teknologi kan omsaettes til indtjening og udbytte til aktionaererne. Min forventning er derfor, at investorerne en rum tid fremover vil have mere nuancerede forventninger til afkastene inden for disse sektorer, men i andre sektorer og geografiske områder vokser mulighederne.
Grafikken nedenfor th. viser bl.a., hvorledes OECD tilbage i 2012 forventede, at størrelsen på den globale middelklasse ville udvikle sig frem til 2030. I 2009 tilhørte 1,8 mia. personer på kloden middelklassen målt på indkomst. OECD forudså dengang, at tallet i 2020 ville vaere vokset til 3,2 mia. og 4,9 mia. i år 2030.
bød på en udvikling, som vil fremme de strategiske investeringsmuligheder, der raekker langt ind i 20’erne, altså 2020 til 2030. De fleste opgørelser tyder på, at der sidste år kom så mange nye mennesker i middelklassen rundt om på kloden, at over halvdelen af jordens befolkning nu indtaegtsmaessigt er i middelklassen. I grafikken er det markeret som et gennemsnit af forskellige analyser, hvor de samme analyser peger på, at middelklassen runder 5 mia. mennesker allerede i 2028, og ikke som tidligere forventet i 2030. Når man påtaenker, hvor stort et tandhjul det er, som drejer, så er denne udvikling altså ganske hastig.
Vaeksten i middelklassen sker stort set udelukkende i Asien, hvilket er bemaerkelsesvaerdigt. Den udvikling sker hver eneste dag, og jeg vil argumentere for, at det bliver den vigtigste globale udvikling langt ind i 2020’erne. Men denne udvikling har tabt fokus i finansmarkedet gennem de seneste par år. Tilvaeksten i middelklassen flytter endnu mere økonomisk vaekst til Asien. Man skulle forvente, at den udvikling afstedkommer en efterspørgsel efter produkter af stigende kvalitet, hvilket dog fortsat ikke er mit primaere scenario.
Mit hovedscenarie er, at den globale økonomi vil befinde sig i en evig disruptiv udvikling – eller situation. Årsagen er, at mange mennesker, der opnår at skabe en indtaegtsstigning, så de tilhører middelklassen, ikke oplever samme forøgelse af indkomsten fremadrettet. Dermed forbliver indtaegtsniveauet i den lave del af middelklassen. Konsekvensen er, at der forbliver et vedvarende prispres på mange produkter og services for at tilpasse priserne middelklassens købekraft.
Jeg argumenterer for, at købekraften af denne grund centreres mod de billigste produkter på markedet og altså ikke højteknologiske og/eller innovative produkter. For den enkelte virksomhed vil det vaere innovation at skabe et disruptivt produkt, der skaber en billigere løsning for middelklassen. Den pågaeldende virksomhed kan derfor opleve en staerkt stigende omsaetning, men makroøkonomisk vil det virke disruptivt.
er, at ovenstående udvikling vil omfatte mange produkter som f.eks. også langvarige forbrugsgoder, men der vil samtidig vaere en voksende efterspørgsel, og derfor er historien så interessant. Den virker blot ret kedelig set i forhold til Tesla, Apple etc., men jeg har beskaeftiget mig med udviklingen laenge, og jeg vurderer fortsat, at udviklingen åbner for mange investeringsmuligheder. Specielt efter det store udsalg i emerging marketsaktier gennem det seneste år er det min vurdering, at 2019 til gengaeld byder på gode muligheder for at positionere sig i de ”kedelige” sektorer.
tilhaenger af udvikling, innovation og kreativitet, fordi det er spaendende og åbner muligheder. Derfor har investeringer i innovative virksomheder sin berettigelse, men det er, som naevnt, langt fra den staerkeste kraft i den globale økonomi. Langt den betydeligste kraft er behovet for så billige produkter som muligt, og derfor argumenterer jeg bl.a. for den evigt disruptive udvikling på mange forbrugsgoder. Jeg kan udmaerket forestille mig, at mange flere produkter bliver givet gratis vaek mod en kundebinding, indtaegter fra gebyrer, reklamer eller salg af tilknyttede produkter.
Et fortsat stigende antal tjenesteydelser og salg af produkter til private vil ske på tvaers af landegraenser, og derfor kan globale virksomheder, der i forvejen selv er prispressere, ligefrem få en ekstra fordel af en vedvarende disruption – men vigtigst af alt er, at vores fantasi om de naeste års globale økonomiske udvikling bliver sat på en prøve.
Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind-og udland. Firmaet er repraesenteret i Danmark og Kina. Lundgreen’s Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen’s China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.