Må man nu heller ikke omtale mennesker med ”han” og ”hun”?
Isit stille sind taenkte han ”ej, nu må de holde op”, men klagen over hans undervisning kan alligevel meget vel ende med at saette spor i hans undervisning. »Jeg har jo ingen interesse i at kraenke nogen. Selvfølgelig har jeg ikke det. Jeg kommer til at taenke mere over den måde, jeg underviser på, men jeg taenker også, det er absurd,« siger Dean Jacobsen og slår fast:
»De laeser jo biologi, og i biologiens verden bliver man fysisk set født som enten et han- eller hunkøn.«
Den 56-årige Dean Jacobsen har snart undervist i biologi i 30 år på Københavns Universitet (KU). Forskningsmaessigt arbejder han under sektionen for ferskvandsbiologi, men han er også ansvarlig for statistikkurset for de studerende ved Biologisk Institut. Det var her, den – med Dean Jacobsens eget udtryk – »absurde« sag begyndte under et såkaldt fokusgruppemøde med en raekke fagansvarlige laerere og fem repraesentanter for de studerende den 4. december sidste år.
Målet med møderne, der løbende bliver holdt, er at skabe en dialog om, hvordan tingene kan gøres bedre i fremtiden.
Dean Jacobsen fortaeller, at en kvindelig studerende, der talte på vegne af sit hold, fortalte, at »nogle studerende« fandt hans eksempler med maend og kvinder i statistiktimerne upassende. Årsagen var, at eksemplerne ekskluderede studerende, der ikke identificerer sig som enten mand eller kvinde, og som dermed kan føle sig stødt.
»Jeg taenkte for mig selv, at det jo var bizart. Jeg kunne have svaret mange ting, men så kunne jeg hurtigt have rodet mig ud i en diskussion,« fortaeller Dean Jacobsen, der beskriver en efterfølgende stemning, der var praeget af en stilhed, der blev brudt, da han til sidst sagde »okay, jeg hører, hvad du siger, så må jeg bruge farver i stedet«.
»Det var for at glatte stemningen ud, men jeg fortrød det bagefter,« siger Dean Jacobsen.
Følsomme studerende
Identitetspolitik og kraenkelseskultur er lige nu højaktuelle temaer på flere af landets universiteter, hvor forsøg på at imødekomme kraenkelser blandt studerende og undervisere har rejst en diskussion om ytringsfrihed og forskningsfrihed. Skåret ind til benet handler diskussionen om, hvordan man på den ene side tager hensyn og forsøger at undgå flest mulige kraenkelser og på den anden side sikrer, at undervisere ikke tvinges til at begraense deres ordvalg og forskning for ikke at støde andre.
I bakspejlet er der sagen, som beskrevet i Kristeligt Dagblad, om en kvindelig underviser med anden etnisk baggrund, der på CBS følte sig kraenket over sangen ”Den danske sang er en ung blond pige” fra Højskolesangbogen. Der er sagen om en raekke studerende på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet (KU), der måtte droppe planlagte udklaedningstemaer som mexicanere og indianere forud for en introtur, fordi enkelte studerende havde følt sig kraenket over dem.
Og endelig beskrev Weekendavisen, hvordan en lektor fra KU blev fritaget for at undervise resten af semestret og skulle gennemgå et forløb med råd og vejledning til at håndtere saerlige problemstillinger, som kan opstå med internationale studerende, efter at han havde fået en anonym klage fra 10 studerende.
Dean Jacobsen har undervist i biologi i 30 år, men studerende finder hans statistikeksempler om maend og kvinder for upassende. Derfor retter han nu ind for ikke at kraenke nogen.
Selvoptagethed
Debatten om kraenkelser fik ledelsen på KU til at indkalde til et debatmøde kort før jul, hvor universitetets retningslinjer for kraenkende adfaerd fra i sommer blev diskuteret. Dean Jacobsen var selv forhindret i at komme, men eksemplet om de upassende statistikker blev gengivet af hans kollega lektor Jes Søe Pedersen, som dengang forklarede Jyllands-Posten, at han anså episoden som