EKSEMPLER MED MAEND OG KVINDER
udtryk for »strømninger i tiden«, hvor der er »en generel stor følsomhed blandt studerende«.
Jyllands-Posten har nu mødt Dean Jacobsen på arbejdspladsen i København. Han serverer økologisk maelk til kaffen, inden han fortaeller om fokusgruppemødet, som nu har fået ham til at spekulere over, hvordan han kan tilrettelaegge sin undervisning anderledes, så ingen studerende føler sig stødt eller kraenket.
Dean Jacobsen understreger, at han ikke har bedt nogen studerende om at identificere sig som enten en mand eller kvinde, men blot berettet om data, hvor man har kunnet identificere to grupper og derefter sammenligne dem. At der er nogen studerende, der har følt sig kraenket over hans eksempler, kobler han sammen med en overdreven selvoptagethed og selvmanifestering, som ligger i tiden. Han spørger retorisk:
»Må jeg så heller ikke fremover omtale mennesker med ”han” og ”hun”? Så skal sproget jo fundamentalt aendres. Jeg vil i øvrigt heller ikke føle mig kraenket af, at man f.eks. beretter om asiatere og afrikanere i en undersøgelse, blot fordi europaeere ikke indgår,« siger Dean Jacobsen.
Han har inden for de seneste fem år oplevet et skifte, hvor studerende pludselig er begyndt at finde små ting i hans undervisning upassende. Det handler ikke bare om det aktuelle eksempel, men eksempelvis også en episode fra sidste år, hvor en studerende beklagede sig over et af de billeder, som han jaevnligt bruger som en morsomhed, når der er pause i forelaesningen:
»Det kan f.eks. vaere en chimpanse, der sover. Sidste år havde jeg et billede af praesident Donald Trump, som gør nar af en af sine modkandidater. Der fik jeg at vide af en studerende, at det var upassende, at jeg brugte et billede af Trump,« siger han og uddyber, at der har vaeret fem-seks lignende eksempler:
»Det kan jeg ikke huske fra de første 20-25 år. Det er klart en tiltagende tendens.«
Han er sikker på, at mange af hans kolleger i dag taenker mere over, hvordan de formulerer sig, end for år tilbage.
»Det er godt og nyttigt at vaere opmaerksom på ikke at kraenke nogen. Dog synes jeg, det er synd, hvis det fører til, at gnisten fjernes fra en undervisningssituation ved selvcensur på grund af en frygt fra laererens side for at komme til at sige noget, som en person vil føle sig generet over. Saerligt i forbindelse med humor tror jeg, de fleste af mine kolleger er blevet meget påpasselige. Det er jeg i hvert fald selv,« siger Dean Jacobsen.
Begraenset ytringsfrihed
Han sidder på sit kontor og peger mod sit skrivebord. Han forklarer, at han har gennemgået sine forelaesninger og fundet tre tilfaelde, hvor han har brugt maend og kvinder i statistiktimerne.
Det ene handler om, hvorvidt antallet af venstrehåndede er forskelligt hos maend og kvinder. I et andet skal de studerende ud fra et givent antal af mandlige og kvindelige chefer samt kvalifikationer hos maend og kvinder regne sig frem til, hvorvidt der er et tale om kønsdiskrimination. I et tredje eksempel drejede det sig om højden hos maend og kvinder.
Egentligt mener han slet ikke, at de studerende er berettiget til at føle sig kraenket, og kritikken af hans undervisning er aldrig blevet en officiel klage. Men hvorfor så egentligt tage sagen seriøst?
Dean Jacobsen forklarer, at det dels handet Lektor på Biologisk Institut, Dean Jacobsen, fortaeller, at han har gennemgået sine forelaesninger og fundet tre tilfaelde, hvor han har brugt maend og kvinder i statistiktimerne.
1. Handler om, hvorvidt antallet af venstrehåndede er forskelligt hos maend og kvinder.
2. Handler om, at de studerende ud fra et givent antal af mandlige og kvindelige chefer samt kvalifikationer hos maend og kvinder regner sig frem til, hvorvidt der er tale om kønsdiskrimination.
3. Handler om højden hos maend og kvinder, hvor de studerende bl.a. skal svare på, om holdet er repraesentativt for samfundet. ler om, at han ikke ønsker at gøre nogen studerende fornaermede eller kede af det. Det vil vaere »vanvittigt« og »kontraproduktivt«, som han siger og forklarer, at elever, der er fornaermede eller kede af det, ikke får noget ud af undervisningen.
Men det handler også om, at man som laerer helst vil undgå konflikter med de studerende; at man ikke vil blive udråbt som »den gamle sure laerer«, når de studerende anonymt kan evaluere undervisningen i slutningen af kurset.
En af de kritiserede saetninger i KU’s nye retningslinjer for kraenkende adfaerd, som aktuelt står foran at skulle behandles i KU’s Hovedsamarbejdsudvalg, er, at der skal tages udgangspunkt i medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have vaeret udsat for kraenkende adfaerd. Dean Jacobsen mener, at en sådan formulering er med til at at understøtte, at der kan klages over hvad som helst.
Men er det ikke også en god udvikling, at man forsøger at tage hensyn til elever, der lettere føler sig kraenket?
»Jo, det er det selvfølgelig. Vi skal alle sammen lade vaere med at kraenke hinanden. Men jeg oplever kraenkelser på den måde, at man ikke respekterer nogen eller taler ned til saerlige grupper. Det har jeg ikke gjort. Jeg har bare brugt eksempler på befolkningsgrupper, der eksisterer.«
Føler du, at dette er med til at begraense din ytringsfrihed?
»Ja, det føler jeg faktisk, det er. Det besvaerliggør min undervisning. Hvis jeg skal undgå at få samme kommentar naeste år, så må jeg taenke nogle nye eksempler op,« siger Dean Jacobsen.