Nato gør klar til opgør med Rusland om nye atommissiler

Halvdelen af Natos ultimatum til Rusland om at skrotte et nyt atommissil er udløbet.

Det kan ikke laengere udelukkes, at Nato står over for en helt ny debat om at skulle opstille nye atommissiler i Europa, som svar på at Rusland har brudt en 30 år gammel nedrustningsaftale og udviklet en ny mellemdistanceraket. Det var meldingen fra Natos generalsekretaer, Jens Stoltenberg, i et interview med nyhedsbureauet DPA forleden.

Hvis Rusland holder fast ved et nyudviklet krydsermissil, kaldet SSC-8, har Nato ikke andre muligheder end at reagere, sagde Nato-chefen.

Halvdelen af den frist på 60 dage, som Natos udenrigsministre gav Moskva på deres møde i december, er allerede udløbet. Ultimatummet indebaerer, at Rusland har to måneder til at skrotte det nye mellemdistancemissil, der har en raekkevidde på 2.500 km og kan nå mål overalt i Europa.

Jens Stoltenberg vil ikke spekulere i, hvordan en Nato-reaktion konkret kunne se ud.

»Det vil bare gøre en vanskelig situation endnu vanskeligere. Der mange måder for Nato at reagere på,« nøjedes han med at sige.

Nato mener, at Rusland med opstillingen af det nye missil klokkeklart overtraeder den såkaldte INF-aftale fra 1987, der skrottede alle kort- og mellemdistanceraketter i Europa på mellem 500 og 5.500 km. Aftalen blev indgået mellem praesident Ronald Reagan og den sovjetiske praesident, Mikhail Gorbatjov, kort før afslutningen på Den Kolde Krig.

Et stort problem

Jens Stoltenberg vil fortsaette dialogen med Moskva, men Natos frist udløber om en måned. Det er op til Rusland at rette ind.

»Det kan flyttes rundt og udstyres med flere atomare spraenghoveder. Det kan nå byer overalt i Europa. Hvis Rusland ikke overholder (INF-)traktaten, står vi med et stort problem,« sagde han.

Praesident Trump opsagde i efteråret INF-traktaten, men lod sin davaerende forsvarsminister, Jim Mattis, gå med til at give Rusland en ekstra frist til at reagere på Natos kritik.

I mellemtiden har Mattis trukket sig tilbage, mens Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, der er kendt for sin foragt for internationale aftaler, som begraenser USA’s handlemuligheder, har befaestet sin interne position.

Rusland har ikke hidtil vist tegn på bløde op. På sin store nytårspressekonference fastholdt praesident Putin, at Rusland ikke overtraeder INFtraktaten. Han beskylder USA for at søge en anledning til at kunne udvikle nye mellemdistanceraketter.

Viceudenrigsminister Sergej Rjabkov udtalte sig dog onsdag i Moskva mere imødekommende:

»Vi er åben for en dialog, hvis USA også er. Vi er klar i morgen, men det må vaere en dialog på lige vilkår.«

Amerikanske militaerstrateger har flere gange klaget

Rusland henviser også til, at det er Nato selv, der med sit nye missilskjold med anlaeg i Polen forcerer et våbenkapløb.

Missilskjoldet er ifølge Nato ikke rettet mod Rusland, men isaer Iran. Alligevel mener Moskva, at missilskjoldet også påvirker balancen mellem Nato og Rusland.

Håber på diplomatiet

Nato-chef Stoltenberg håber til det sidste, at diplomatiet vil sejre:

»Det har nu topprioritet, at Rusland finder tilbage til at overholde traktaten. Vi må nu forsøge at vende alle muligheder, store eller små,« siger han i DPA-interviewet.

SSC-8 har en raekkevidde på ca. 2.500 km og kan flyve i meget lav højde. Det kan nå mål overalt i Europa på meget kort tid. Det kan udstyres med et spraenghoved på ca. 450 kilo, konventionelt eller atomart.

Hvis USA beslutter sig for at udvikle nye mellemdistancemissiler som svar på SSC-8, vil det automatisk føre til en ny debat om opstillingen af dem i Europa, forudser militaere analytikere.