Hun split­ter ven­stre­fløj­en 100 år ef­ter sin død

I Berlin min­de­des kom­mu­ni­ster­ne søn­dag et af de­res helt sto­re iko­ner: par­ti­stif­te­ren Rosa Luxem­burg.

Jyllands-Posten - - INTERNATIONAL - SOLVEIG GRAM JEN­SEN

Segl, DDR-fa­ner og for­skel­li­ge ud­ga­ver af san­gen ”In­ter­na­tio­na­le” fyl­der den bre­de Frank­fur­ter Al­lée, der lø­ber gen­nem det øst­li­ge Berlin og i DDR-ti­den i en år­ra­ek­ke hed Sta­li­nal­lee.

Søn­dag er sov­jet­dik­ta­to­rens an­sigt da og­så at fin­de på et par af de man­ge pla­ka­ter, som el­lers me­sten­dels by­der på kom­mu­ni­sti­ske sla­gord, idet de ha­en­ger over fol­ke­ma­eng­den og lang­somt be­va­e­ger sig i ret­ning af kir­ke­går­den Ge­denkstät­te der Sozi­a­li­sten, alt­så so­ci­a­li­ster­nes min­de­sted.

Her lig­ger og­så stif­ter­ne af det kom­mu­ni­sti­ske par­ti, Rosa Luxem­burg og Karl Liebk­ne­cht, be­gra­vet. De blev dra­ebt af fri­kor­p­strop­per, pri­ma­ert ve­te­ra­ner fra Før­ste Ver­denskrig, for 100 år si­den.

Det er der flere tu­sin­de, som er duk­ket op for at min­des trods en ke­de­lig grå regn­him­mel.

I na­e­sten for­re­ste ra­ek­ke går den 68-åri­ge Ur­su­la, der ik­ke vil ha­ve sit ef­ter­navn i avi­sen:

»Jeg er her for at min­des Rosa Luxem­burg, og for­di ar­bej­det ik­ke blev gjort fa­er­digt,« forta­el­ler hun og ud­dy­ber: »Ulig­he­den i det ty­ske sam­fund i dag er for stor.«

»I det gam­le DDR fand­tes fryg­ten for at mi­ste sit job el­ler ik­ke kun­ne be­ta­le sin hus­le­je ik­ke. Jeg hav­de en ve­nin­de, der blev ar­bejds­løs ef­ter gen­for­e­nin­gen. Hun fik først et ar­bej­de 10 år se­ne­re og kun­ne ik­ke rej­se no­gen ste­der hen, og det var jo mu­lig­he­den for at rej­se, som drev man­ge af DDR-mod­stan­der­ne den­gang,« hu­sker hun, mens reg­nen gen­nem­tra­en­ger de fle­ste vind­jak­ker i mar­chen.

Stivnak­ker­ne

Flere pla­ka­ter i ma­eng­den ci­te­rer et af Rosa Luxem­burgs be­røm­te ci­ta­ter: »Fri­hed vil al­tid si­ge fri­hed for an­der­le­des ta­en­ken­de.« Og det er ik­ke i mod­strid med, hvor­dan det var i DDR for Ur­su­las ved­kom­men­de, for­kla­rer hun, der selv flyt­te­de til Øst­tys­kland som 18-årig og og­så var med­lem af par­ti­et SED, der hav­de mag­ten i DDR:

»Jeg kun­ne si­ge det, jeg vil­le. Må­ske har an­dre lidt, men flere gan­ge kri­ti­se­re­de vi ting åbent,« forta­el­ler hun og be­ret­ter om en strid i bør­ne­ha­ven, hvor de an­sat­te gik imod or­drer­ne op­pe­fra, så en kol­le­ga ik­ke blev fy­ret oven på et ska­en­de­ri om at la­de bør­ne­ne le­ge med le­ge­tøjs­sol­da­ter.

Når hun al­li­ge­vel ik­ke me­ner, at DDR kun­ne ha­ve fort­sat i sin da­va­e­ren­de form, ha­en­ger det sam­men med, at po­li­ti­ker­ne var nog­le »stivnak­ker«, der ik­ke vil­le føl­ge med ti­den og lyt­te til fol­ket, vur­de­rer hun.

»Hvad er fri­hed?«

An­dre del­ta­ge­re er min­dre kri­ti­ske over for DDR og ae­r­grer sig kun over, at det ik­ke fin­des la­en­ge­re. Spørgs­mål som fri­he­den til at rej­se og ud­tryk­ke sig frit, f.eks. kri­ti­se­re re­gi­met, er ik­ke ab­so­lut­te her i mar­chen:

»Hvad er fri­hed?« spør­ger en 70-årig mand, der har ta­get tu­ren fra Ham­borg for at va­e­re med.

Antje Pa­tratz, 55, der er med­lem af Tys­klands kom­mu­ni­sti­ske par­ti, er­ken­der, at DDR’s ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste, Sta­si, var be­rømt for sin sa­er­li­ge bruta­li­tet, men, spør­ger hun:

»Kan man si­ge, hvad man vil i dag? Vi har jo og­så Bun­de­samt für Ver­fas­sungs­schutz,« si­ger hun med hen­vis­ning til Tys­klands in­den­rigs­po­li­ti­ske ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste, der da og­så flere gan­ge har le­ve­ret po­li­ti­ske skan­da­ler de se­ne­ste år­ti­er, bl.a. for en vis na­er­hed med den yder­ligt­gå­en­de høj­re­fløj.

Gu­le ve­ste

Flere mar­ch­del­ta­ge­re er truk­ket i en gul tra­fik­vest i so­li­da­ri­tet med de ti­tu­sin­der af fransk­ma­end, som i øje­blik­ket de­mon­stre­rer imod re­ge­rin­gen. Den op­rin­de­li­ge år­sag til de­res vre­de var en stig­ning i ben­zin­pri­ser­ne, men selv om der er ta­le om en pro­test over pris­stig­nin­ger, har be­va­e­gel­sen po­li­ti­ske støt­ter bå­de til høj­re og ven­stre for mid­ten. Men, me­ner Antje Pa­tratz:

»De er ik­ke på høj­re­fløj­en. Det er godt, de går på ga­den. De skal ba­re sør­ge for at or­ga­ni­se­re sig, så be­va­e­gel­sen ik­ke bli­ver over­ta­get af høj­re­fløj­en,« si­ger hun.

Li­ge­som i Frank­rig spra­et­tes sår­et på den po­li­ti­ske ven­stre­fløj lø­ben­de op i Tys­kland. Ik­ke mindst når kom­mu­ni­ster­ne min­des Luxem­burg og Liebk­ne­cht, som på man­ge må­der inkar­ne­rer kon­flik­ten mel­lem so­ci­a­li­ster og kom­mu­ni­ster på den ene side og so­ci­al­de­mo­kra­ti­et på den an­den.

Iføl­ge nog­le ty­ske hi­sto­ri­ke­re blev de to sta­er­kt ta­lent­ful­de po­li­ti­ke­re nem­lig slå­et ihjel af fri­kor­p­strop­per, for­di den da­va­e­ren­de so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske re­ge­ring gav dem or­dre her­til. Bå­de Liebk­ne­cht og Luxem­burg be­gynd­te i So­ci­al­de­mo­kra­ti­et, men blev smidt ud, for­di de var imod Tys­klands del­ta­gel­se i Før­ste Ver­denskrig. Si­den var de med til at ind­le­de Novem­ber­re­vo­lu­tio­nen, der løb fra 1918-1919 og før­te til, at Tys­kland gik fra at va­e­re et kej­ser­va­el­de til en re­pu­blik.

Un­der­vejs gjor­de kom­mu­ni­ster­ne og­så op­rør i Berlin for, at re­vo­lu­tio­nen skul­le fø­re til et kom­mu­ni­stisk Tys­kland. Men so­ci­al­de­mo­kra­ter­ne hav­de fler­tal og gav fri­kor­p­set or­dre til at slå op­rø­ret ned. At spørgs­må­let om dra­be­ne sta­dig na­ger so­ci­al­de­mo­kra­ter­ne, ses ik­ke mindst af, at de­res for­mand, An­drea Na­h­les, for ny­lig iføl­ge nyheds­ma­ga­si­net Der Spie­gel rej­ste tvivl om, hvor­vidt det nu og­så var hen­des par­ti, som den­gang gav or­dre til at slå de to kom­mu­ni­sti­ske ildsja­e­le ihjel.

Fa­sci­na­tion af Rosa

Men og­så ude på den po­li­ti­ske ven­stre­fløj er de ue­ni­ge om Rosa Luxem­burg. Helt frem­me ved kir­ke­går­den står Ba­sti­an Bux­baum, 28, der ar­bej­der som pa­e­da­gog og stu­de­rer sam­ti­digt. Han har en rød lil­je i hån­den, som han – li­ge­som man­ge af de an­dre mar­che­ren­de – skal hen og la­eg­ge på gra­ven. Han er her ude­luk­ken­de pga. sin sto­re fa­sci­na­tion af Luxem­burg:

»Hun hav­de så me­get imod sig: Hun var kvin­de, jø­de, hun hal­te­de, og al­li­ge­vel var hun så sta­erk og gik i fa­engsel for si­ne over­be­vis­nin­ger,« ly­der det fra den un­ge mand, der har be­søgt Kø­ben­havn en en­kelt gang – i 2006 – og kun har la­ert or­det Ung­doms­hu­set.

I mod­sa­et­ning til man­ge af mar­chens del­ta­ge­re be­gra­e­der Ba­sti­an Bux­baum ik­ke, at DDR ik­ke la­en­ge­re fin­des.

»Det var spa­en­den­de eks­pe­ri­ment,« men han »har det dår­ligt med me­get af det, der sker her i dag«, for­kla­rer han og pe­ger f.eks. på pla­ka­ter­ne af Sta­lin og DDR-fa­ner­ne.

»Rosa vil­le hel­ler ik­ke ha­ve brudt sig om det.«

FO­TO: JO­HN MACDOUGALL/AFP

Søn­dag delt­og kom­mu­ni­ster og so­ci­a­li­ster i en march Berlin for at min­des kom­mu­ni­st­par­tiets medstif­ter, Rosa Luxem­burg, som blev dra­ebt for 100 år si­den. På pla­ka­ten ses et fo­to­gra­fi af Luxem­burg.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.