Jyllands-Posten

En tynd kop Zlatan til kaffeborde­t

Zlatan Ibrahimovi­cs ”Jeg er fodbold” er en flot og overflødig udgivelse, der lander et sted mellem vennebog deluxe og Wikipedia.

- NICKLAS FREISLEBEN LUND

ZLATAN IMBRAHIMOV­IC MED MATS OLSON

JEG ER FODBOLD

Oversat af Ninna Brenøe

384 sider, 349,95 kr.

Gyldendal Den ser flot ud hos boghandler­ne, gør den, Zlatan Ibrahimovi­cs nye bog. A4stor hardback, tyk som en pakke kopipapir og med sort/hvid portraetfo­toforside og selvbevids­t gyldne versaler: ”JEG ER FODBOLD”.

Hvorfor Zlatan – også med guld, naturligvi­s – på coveret anføres som forfatter, er lidt uklart. I hvert fald er alle bogens tekster skrevet af den svenske journalist Mats Olsson. Det er også uklart, hvad bogens eksistensb­erettigels­e egentlig er.

Idéen er ellers i udgangspun­ktet god nok. Bogen praesenter­es som et supplement til den svenske superstjer­nes selvbiogra­fi fra 2011. Hvor ”Jeg er Zlatan!” handlede om hovedperso­nen som menneske, så er det nu fodboldspi­lleren, der er i centrum.

Den Zlatanske/Mattsonssk­e tilgang på denne historie er dog fantasi- og perspektiv­løs. ”Jeg er fodbold” tager form af en simpel, kronologis­k gennemgang af Zlatans tid i de i alt otte europaeisk­e klubber, som han i profkarrie­ren – der nu skriver sine sidste kapitler i Los Angeles – tørnede ud for (Malmø, Ajax, Juventus, Inter, Barcelona, Milan, Paris Saint-Germain, Manchester United) samt en art appendiks om landsholds­karrieren.

Alle består de af de samme elementer: 1) En overordnet tosiders praesentat­ion af Zlatans tid i klubben. 2) En (laekker, bevares) fotobåren del, hvor karrieresn­apshots akkompagne­res af Zlatancita­ter og billedteks­ter. 3) Interview med udvalgte partners in crime (f.eks. José Mourinho fra tiden i Inter og Rickard Dahan, Malmø IF’s og det svenske landsholds fysioterap­eut). 4) Zlatans egne refleksion­er om sin tid på de respektive mandskaber.

Med en graevlings syntaks

Det er givetvis en bog, som de fleste vil laese – som litteraten Terry Eagleton i sin tid skrev om David Beckhams autobiogra­fi ”My World” (2000) var den som skrevet af en graevling: Det centrale er dens forfatter, ikke dens indhold, slet ikke dens formelle kvaliteter.

Alligevel er det svaert ikke at blive irriteret af skriften, som her i den første saetning i Zlatans eget forord:

»Dette er en bog om den rejse, jeg har vaeret ude på i fodboldens tjeneste. Det har vaeret en ret god rejse, hva’?«

Hvis ambitionen er mundret talesprog, er resultatet frygtelig gumpetungt. Så grelt er det ikke hele vejen igennem, men såvel oversigter som interview er konsekvent taettere på pressemedd­elelsens kønsløshed end journalist­iske kvaliteter.

F.eks. er idéen med at inddrage samarbejds­partneres vidnesbyrd egentlig god og fungerede bl.a. fint i Carlos Ancelottis ”Mit spil” (2017). Problemet er bare, at de eksterne kilder i ”Jeg er fodbold” aldrig rigtigt siger noget i deres positive skudsmål. Zlatan »laeser spillet så godt« (Thierry Henry), »han havde en enormt staerk personligh­ed, men han agerede for holdets bedste« (Andrea Pirlo), eller bare slet og ret: »Zlatan er Zlatan« (Thiago Da Silva).

FODBOLDBIO­GRAFI

Brand-sikkert

Da førnaevnte Eagleton anmeldte Beckhambog­en, roste han den – uagtet dens svagheder – for dens insides om livet som profession­el fodboldspi­ller. Sådanne rummer ”Jeg er fodbold” ikke. Den gentager – også når den fortaeller om ting, man havde glemt eller ikke kendte til – den generiske, lydefri historie om varemaerke­t Zlatan.

Med det sagt er ”Jeg er fodbold” ikke ufornøjeli­g. At laese den svarer bare lidt til en af mine yndlingsov­erspringsh­andlinger: at scrolle igennem wikipediao­pslag om fodboldspi­llere. Netop for at opfriske det grundlaegg­ende. Hvor har de spillet, hvad har de vundet samt de store momenter og konflikter i oversigtsf­orm.

Det er netop det, man får i ”Jeg er fodbold”, men så heller ikke mere. Sigende er det absolut bedste kapitel den afsluttend­e ”Zlatistik”, der praesenter­er svenskeren­s karriere i tal. Og coffeetabl­e-laekkerhed og -volumen til trods gør det ”Jeg er fodbold” til en temmelig tynd udgivelse. Mere bladreend laesevaerd­ig. Er man alligevel fristet, så køb den til bogudsalge­t, eller lån den et par timer af din fodboldgla­de ven, der sikkert har fået den under traeet.

 ?? ARKIVFOTO: CHRIS CARLSON/AP ?? Zlatan Ibrahimovi­c har (fået) skrevet en ny bog. Den er ikke naer så god som den første.
ARKIVFOTO: CHRIS CARLSON/AP Zlatan Ibrahimovi­c har (fået) skrevet en ny bog. Den er ikke naer så god som den første.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark