Han­dels­sam­ar­bej­det i ver­den er endt i slags­mål på det op­rør­te hav

I 2019 vil der va­e­re fo­kus på han­delspo­li­tik­ken og kli­maa­en­drin­ger­ne. Trum­pad­mi­ni­stra­tio­nen øn­sker at gå ene­gang i de mul­ti­la­te­ra­le or­ga­ni­sa­tio­ner. Men vi kan fort­sat me­re sam­men end hver for sig – bå­de i FN og WTO.

Jyllands-Posten - - DEBAT - CAR­STEN STAUR

Få da­ge før jul dum­pe­de to tids­skrif­ter ind ad dø­ren. ”Er USA fa­er­dig som su­per­magt?” spurg­te Ra­e­son. ”Eu­ro­pa i op­løs­ning” var for­si­den på Po­li­ti­kens nye hi­sto­ri­e­ma­ga­sin.

Det in­ter­na­tio­na­le sy­stem er i kri­se, in­gen tvivl om det. Ud­løst ik­ke mindst af Trump-ad­mi­ni­stra­tio­nens op­gør med det sy­stem af mul­ti­la­te­ra­le sam­ar­bejds­or­ga­ni­sa­tio­ner, som USA i år­ti­er har va­e­ret driv­kraf­ten bag.

Frem for at ta­ge dis­kus­sio­nen med Ki­na in­den for det­te systems ram­mer og sø­ge sam­ar­bej­de med bl.a. EU om vej­en frem har USA valgt at sø­ge kon­fron­ta­tio­nen ale­ne. Og i ste­det for at fast­hol­de den va­er­di­ma­es­si­ge over­hånd, som men­ne­ske­ret­tig­he­der og li­be­ra­le fri­heds­va­er­di­er al­tid har gi­vet USA, sy­nes man nu på vej til at sa­et­te og­så det­te over styr.

Det ame­ri­kan­ske kurs­skif­te har be­ty­det, at ef­ter­krig­sti­dens mul­ti­la­te­ra­le in­sti­tu­tio­ner i dag er un­der sta­er­kt pres, og­så va­er­dipo­li­tisk: FN, Na­to, WTO – og EU har som be­kendt og­så sit at slås med.

Etab­le­re­de spil­le­reg­ler til­si­desa­et­tes. Vel­fun­ge­ren­de sam­ar­bejds­for­mer for­ka­stes. Na­tio­na­lis­me og al­les kamp mod al­le sy­nes på vej til at er­stat­te det re­gel­ba­se­re­de in­ter­na­tio­na­le sam­ar­bej­de, der er byg­get op si­den 1945.

Bli­ver det bed­re i 2019? Kan ud­vik­lin­gen ven­des?

Et af de grund­la­eg­gen­de pro­ble­mer er, at en del ser glo­ba­li­se­ring og in­ter­na­tio­nal øko­no­misk in­te­gra­tion som en ud­vik­ling, der tru­er na­tio­nal su­ve­ra­e­ni­tet og lan­de­nes de­mo­kra­ti­ske sty­re­for­mer. Det er et grund­ar­gu­ment i man­ge po­puli­sti­ske og na­tio­na­li­sti­ske forta­el­lin­ger.

Men det hol­der ik­ke. Su­ve­ra­e­ni­tet er ik­ke lig med mu­re og luk­ke­de gra­en­ser. Mu­lig­he­den for over­ho­ve­det at udø­ve na­tio­nal su­ve­ra­e­ni­tet er tva­er­ti­mod af­ha­en­gig af, at det sker i sam­ar­bej­de med an­dre.

In­tet land er i stand til ale­ne at hånd­te­re de gra­en­se­over­skri­den­de pro­ble­mer, ver­den står midt i: glo­bal op­varm­ning og kli­maa­en­drin­ger, ter­r­o­ris­me, in­ter­na­tio­nal kri­mi­na­li­tet, ri­si­ko­en for nye far­li­ge epi­de­mi­er, spred­ning af nu­k­lea­re vå­ben, hvid­vask og in­ter­far­li­ge sam­spil mel­lem fat­tig­dom, be­folk­nings­tilva­ekst og mi­gra­tions­pres, som vi ser i Afri­ka – for ba­re at na­ev­ne nog­le.

Ver­den har over de se­ne­ste man­ge år­ti­er op­le­vet en mar­kant øko­no­misk va­ekst, dre­vet af en ra­ek­ke om­fat­ten­de tek­no­lo­gi­ske ny­brud, mar­kan­te for­ø­gel­ser af den in­ter­na­tio­na­le sam­han­del og styr­ket glo­bal ar­bejds­de­ling.

En mo­der­ne smartp­ho­ne be­står af hund­red­vis af en­kelt­de­le frem­stil­let i du­sin­vis af lan­de. Et godt bil­le­de af en ver­den, hvor vi al­le, og­så po­li­tisk, får me­re ud af at sam­ar­bej­de med hin­an­den end af at for­sø­ge at gø­re tin­ge­ne hver for sig.

In­ter­na­tio­nalt sam­ar­bej­de er ik­ke et zero sum ga­me, hvor vi ka­em­per mod hin­an­den om at for­de­le ka­gen. In­ter­na­tio­nalt sam­ar­bej­de hand­ler om i fa­el­les­skab at gø­re ka­gen stør­re. Om at ska­be flere mu­lig­he­der for at hånd­te­re de glo­ba­le pro­ble­mer ef­fek­tivt – og for at ska­be me­re va­er­di og bed­re re­sul­ta­ter for al­le.

Men det for­ud­sa­et­ter sam­ti­dig, at lan­de­ne er no­gen­lun­de eni­ge om det helt grund­la­eg­gen­de. Om, at vi i fa­el­les­skab kan nå la­en­ge­re end hver for sig. Og om, hvad de af­gø­ren­de pro­ble­mer er, og hvil­ke hand­le­mu­lig­he­der der fin­des.

Det er her, det kni­ber.

i hvert fald to af­gø­ren­de valg af ret­ning.

I 2019 står vi over for

Det ene er på han­delspo­li­tik­ken. Vi må und­gå, at den be­gyn­den­de glo­ba­le han­delskrig ud­vik­ler sig yder­li­ge­re. Der er be­hov for sam­ar­bej­de om re­for­mer in­den for ram­mer­ne af WTO. Trump-ad­mi­ni­stra­tio­nens pres på Ki­na har gi­vet haft ef­fekt, og det er vig­tigt, at det mo­men­tum, der er skabt, nu fø­res i den rig­ti­ge ret­ning.

Erkla­e­rin­gen fra G20-top­mø­det i Bu­enos Ai­res gi­ver lidt grund til op­ti­mis­me i for­hold til re­for­mer af WTO-sy­ste­met. Men det kra­e­ver, at de uomt­vi­ste­li­ge for­de­le ved fri­han­del kom­mer sta­er­ke­re frem i de po­li­ti­ske drøf­tel­ser, så pro­tek­tio­ni­sti­ske kra­ef­ter ik­ke do­mi­ne­rer. Det an­det ved­rø­rer kli­maa­en­drin­ger­ne og op­følg­nin­gen på Pa­ris-af­ta­len. Der er sta­er­kt vi­den­ska­be­ligt be­la­eg for, at vi skal hol­de den glo­ba­le tem­pe­ra­turstig­ning på un­der 1,5 gra­der cel­si­us.

Et al­min­de­ligt for­sig­tig­heds­prin­cip til­si­ger, at vi sik­rer, at vo­res børn og bør­ne­børn ik­ke om få år­ti­er skal stå uden mu­lig­hed for at ven­de ud­vik­lin­gen. Det er uansvar­ligt ba­re at af­vi­se, at pro­ble­met fin­des – el­ler sat­se he­le bu­tik­ken på, at der vil kom­me en magisk løs­ning, som vi ik­ke kan se i dag. FN’s kli­ma­top­mø­de til sep­tem­ber bli­ver et vig­tigt hjør­ne i det kom­men­de år.

I beg­ge sam­men­ha­en­ge må vi fort­sat for­sø­ge at få USA med. Der er man­ge ame­ri­kan­ske in­ter­es­ser i spil, og en stor del af dem vil ger­ne sam­ar­bej­det.

Det er og­så vig­tigt, at vi byg­ger på evi­dens – på vi­den og på fakta. En or­ga­ni­sa­tion som OECD kan her spil­le en af­gø­ren­de rol­le ved at ska­be et tro­va­er­digt og sag­ligt grund­lag for for­hand­lin­ger i WTO og i FN.

Der er sto­re glo­ba­le ud­for­drin­ger på vej: Tek­no­lo­gi og di­gi­ta­li­se­ring ska­ber nye or­ga­ni­sa­tions­for­mer og nye mu­lig­he­der, men og­så nye ri­si­ci.

De mul­ti­la­te­ra­le or­ga­ni­sa­tio­ner er den ram­me, vi har skabt for at hånd­te­re dis­se ud­for­drin­ger i fa­el­les­skab.

Der er me­re brug for det­te sam­ar­bej­de end no­gen­sin­de før.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.