Ørsted om salg af hovedstadens elnet: Der er ingen kapitalfonde på banen
ELSALG: Politikerne behøver ikke frygte en ny ejer af elselskabet Radius, siger Ørsted-koncernens topchef. Søndag opstod der ballade i den såkaldte Dong-forligskreds, hvor Socialdemokratiet og SF frygter for tab af »demokratisk kontrol« og stritter imod e
Der er ingen kapitalfonde i køberfeltet til hovedstadens elnet, Radius. Sådan lyder det i et interview med Ørsted-topchef Henrik Poulsen, som nu for første gang tager bladet fra munden og kommenterer salgsprocessen, efter at den er gået ind i sin slutfase.
Poulsen føler sig nødsaget til at kommentere en raekke af de spekulationer og bekymringer, der har vaeret rejst i debatten, og som ifølge topchefen godt kunne traenge til et skud fakta.
»Der har vaeret fremsat en raekke kommentarer fra forskellig side, som ikke stemmer overens med de faktuelle forhold,« siger Henrik Poulsen til Jyllands-Posten.
»Selv i de seneste par uger har der vaeret fremsat en raekke bekymringer ift. køberfeltet, hvor jeg bare må konstatere, at der ikke er grund til en raekke af de bekymringer. Der er ikke kapitalfonde i køberfeltet til naeste fase.«
Ørsted er i gang med at saelge elnettet i hovedstaden, der i dag udgør mindre end 10 pct. af koncernens indtjening, fordi selskabet satser hele butikken på vindmøller både til vands og til lands og senest også solceller og energilagring. Beslutningen blev godkendt af forligspartierne bag børsnoteringen af Ørsted – herunder Socialdemokratiet og SF – sidste sommer.
Kolde fødder
Her kort inden målstregen – hvor et bredt køberfelt ifølge Jyllands-Postens oplysninger nu er skåret ned til fire bydere – lyder det imidlertid fra SF’s Lisbeth Bech Poulsen på Facebook, at SF har fået kolde fødder.
Det samme skulle Socialdemokratiet havde gjort klart i et brev til Finansministeriet.
»Vi har besluttet os at sige nej til den proces, regeringen har fremlagt for salget af Radius,« skriver Bech Poulsen og fortsaetter:
»Da vi gik i gang med processen, sagde vi, at det var afgørende for os, hvem der ejer kritisk infrastruktur. Desvaerre er regeringen åbenbart ligeglad med, om der kommer udenlandsk ejerskab eller nogle, der vil eje infrastruktur med profit for øje.«
Søndag eftermiddag meddelte Finansministeriet derfor Ørsted, at der »ikke laengere er politisk opbakning« til salget af Radius, lød det fra Ørsted i en fondsbørsmeddelelse.
Jyllands-Posten talte med Henrik Poulsen, før Socialdemokratiets brev til Finansministeriet blev kendt og inden Bech Poulsens opsigtsvaekkende udmelding, som altså risikerer at saette en stopper for salget af Radius.
Politikerne behøver imidlertid ikke at frygte de tilbagevaerende købere, siger Henrik Poulsen.
»Der er ikke lovgrundlag for at selektere købere på basis af nationalitet, men jeg er meget opmaerksom på de bekymringer, der har vaeret fremsat, og jeg kan sige, at køberfeltet, som er videre til naeste fase, kun består af danske eller vestlige aktører fra OECD-lande,« siger han.
Jyllands-Posten kunne fredag afsløre, at der er fire konsortier tilbage, som ønsker at købe Radius:
N Danske Seas-NVE sammen med ATP.
N Den canadiske pensionskasse Omers sammen med PKA.
N Det italienske energiselskab Enel.
N Den canadiske pensionskasse Caisse de dépôt et placement du Québec (CDPQ).
De oplysninger ønsker Henrik Poulsen ikke at kommentere, men de flugter fint med hans beskrivelse af køberfeltet.
»Der er kun forsyningsselskaber og pensionskasser tilbage i feltet,« siger Henrik Poulsen.
Han fortaeller, at samtlige Henrik Poulsen, adm. direktør, Ørsted interesserede købere er såkaldte buy and hold-investorer, der investerer med en lang investeringshorisont. Desuden afslører han, at Ørsted har sikret sig, at køberen ikke må saelge selskabet videre de første fire år. Det giver EU og Danmark mulighed for at implementere lovgivning, som forhindrer salg af kritisk infrastruktur til købere, som vurderes at kunne true den nationale sikkerhed.
Det, som bl.a. SF og Socialdemokratiet frygter, er tilsyneladende, at en udenlandsk ejer vil forsøge at flå elkunderne, og at kritisk infrastruktur saelges til udlandet.
Henrik Poulsen påpeger, at danske pensionskasser i dag nyder godt af at kunne investere i andre landes infrastruktur. Dermed siger han indirekte, at politikerne risikerer at skyde sig selv i foden.
»Danske pensionsopsparere nyder godt af, at danske pensionskasser investerer milliarder og atter milliarder i infrastruktur rundt omkring i verden. Hvad ville det betyde, hvis udenlandske pensionsselskaber fra vestlige OECD-lande ikke må eje infrastruktur i Danmark? Hvis de lande tilsvarende lukkede ned for udenlandske investorer, ville man bevaege sig ind i en verden, hvor de danske pensionsselskabers afkast ville falde,« siger Henrik Poulsen.
Gennemreguleret marked
Han påpeger, at elnettet Radius er et »gennemreguleret aktiv«, hvor man »ikke bare kan saette priserne, som man vil«.
»Der er samtidig et meget staerkt incitament til løbende at investere, hvilket også er hele formålet ved at købe det. Det med, at en udenlandsk køber ikke vil investere, går fuldstaendig imod al logik ved at købe, og man skal vaere opmaerksom på, at køberkonsortierne er vant til at eje infrastruktur af den her art og har sat sig umådelig godt ind i den danske regulering,« siger Henrik Poulsen.
Forsyningstilsynet regulerer, hvor meget de danske energiselskaber må tjene på elnettene, fordi der er tale om monopoler. Reguleringen er sat i verden for at tilskynde dem til at investere, saenke omkostningerne og bevare en høj forsyningssikkerhed.
»Den adfaerd, der portraetteres, forhindrer reguleringen. Jeg er fuldstaendig med på, at selv med et reguleret aktiv er det vaesentligt med en ejer, som man kan have tillid til opfører sig ansvarligt, og det er det, vi også har lagt vaegt på i vores screening,« siger Henrik Poulsen.
Selv om forretningen er reguleret, vil en ny køber – som kommer til at betale en høj pris – selvfølgelig arbejde på at påvirke myndighederne og reguleringen for at haeve indtjening? »Tro mig – de selskaber, som ejer netaktiver i dag, gør også deres yderste for at sikre den bedst taenkelige regulering. Der har vaeret aendringer i de senere år, og det er en intens proces, hvor alle interessenter forfølger deres saerinteresser. Det er helt forkert at antage, at det i øjeblikket er en meget stille og fredelig situation, hvor Forsyningstilsynet ikke oplever noget pres,« siger Ørsteds topchef.