Vaeksten skrider, og markederne skaelver, men brikkerne begynder at falde på plads
MARKEDERNE: En elendig oktober for aktierne blev fulgt af den vaerste december siden 1930’ernes depression. Usikkerheden er stadig enorm, men nylige politiske signaler giver forhåbning.
4. kvartal blev den foreløbige kulmination på investorernes bekymringer for fremtiden. Frygten for handelskrig, brexit, Kina, renteforhøjelser i USA mv., der kan svaekke vaeksten og virksomheders indtjeningsmuligheder, fik naering, mens en raekke nøgletal viste, at global økonomi allerede er ramt.
Oktober som december kostede på den baggrund fald i omegnen af 10 pct. i de brede aktieindeks, så selv om november bragte lettelse, aendrede det ikke ved, at det blev et elendigt år.
Her stoppede hovedpinen ikke for investorerne, som også blev ramt af, at alt fra virksomhedsobligationer til råvarer – og gaeld i udviklingslande også viste ringe afkast. Men selv om starten på 2019 har budt på yderligere forvaerring i nøgletal, er der afgørende tegn på, at tingene snart kan blive bedre – det vigtigste er et skifte i signalerne fra den amerikanske centralbank.
I de seneste kvartaler har stigende politiske risici og vaekstafdaempning gået hånd i hånd og bekraeftet investorerne i, at ikke alene går tingene den gale vej i dag, men fremtiden risikerer at blive endnu vaerre. Saerligt Europa og Kina har skuffet fra efteråret og ind i vinteren.
kan forklares med et kollaps i den afgørende bilproduktion pga. nye emissionstest, men den kan ikke isoleres hertil. Europa er også ramt af en raekke politiske chok: Budgetkonflikten mellem Italien og EU, omsiggribende demonstrationer fra de gule veste i Frankrig og ikke mindst den enorme usikkerhed, der op til deadline omslutter brexit.
Alt sammen traekker det ned i vaeksten, så den efterhånden ikke er langt fra at gå i stå. Kina viser også svaghedstegn. Vaekstafdaempningen her er kun i beskedent omforlaengelse fang et resultat af handelskrigen og er snarere drevet af myndighedernes opstramning i skyggebanksystemet ultimo 2017/primo 2018. Og de økonomiske lempelser, som blev annonceret i sensommeren som følge af myndighedernes frygt for, at sammenfald af kreditopstramning og handelskrig ville vaere for stor en mundfuld for økonomien, lader til enten ikke at vaere effektfulde nok – eller til endnu ikke at vaere slået igennem.
Mens vaeksttegnene uden for USA har vaeret vigende, så har USA vist en stor grad af økonomisk styrke. Men selv her ses revner i fundamentet, da det toneangivende erhvervstillidsindeks, ISM, få dage inde i januar viste et brat fald – godt nok et fra højt niveau. Skal USA nu også bremse op? Og så er risici forbundet med hverken brexit eller handelskrigen endnu forsvundet, mens markedsuroen via stress i kreditmarkederne kan ramme aktiviteten i mindre robuste amerikanske selskaber.
som en farlig cocktail, der sagtens kan begrunde nervøsitet i markedet. Det har vi som sagt også set masser af. Men midt i elendigheden begynder vi faktisk at få nogle af de rette signaler. Alene de seneste to-tre uger har bragt en raekke positive politiske signaler, der kan medvirke til at bryde den negative dynamik, der er ved at få overtaget, hvor markedets bekymringer for vaeksten og aengstelse for markedsuroens effekt på vaeksten giver en selvforstaerkende negativ vekselvirkning.
De gule vestes protester over Macrons politik er ikke forbi, men efter praesidentens håndsraekning til demonstranterne er omfanget i dag kun en brøkdel af tidligere målt på f.eks. deltagerantal. Mere afgørende er det, at budgetkonflikten mellem EU-Kommissionen og Italiens regering er løst, efter Di Maio og Salvini droppede fjendtlig retorik og slog ind på kompromisets vej op til jul.
Og i årets første uge har Kinas centralbank, som resultat af at vaeksten endnu ikke er stabiliseret og helt i tråd med myndighedernes vaekstløfte til befolkningen, lanceret nye tiltag for at hjaelpe økonomien. Reservekravene til bankerne er lempet for at frigøre likviditet i det finansielle system, der kan stimulere kreditvaekst og økonomien. I af sommerens løfter om infrastrukturinvesteringer er det også netop annonceret, at der i december blev godkendt nye jernbaneprojekter for et beløb svarende til 125 mia. dollars (ca. 1 pct. af Kinas bnp).
mellem USA og Kina er nu også kommet undervejs – det i sig selv er mere, end mange havde vovet at håbe for få måneder siden. Men alt det blegner i forhold til det, der er kommet fra verdens Frederik Engholm maegtigste centralbank. Federal Reserve og formand Powell har siden renteforhøjelsen i december, der genskabte markedspanikken op til jul, stadig tydeligere forsøgt at berolige markederne.
Det ved bl.a. at forsikre om, at den vil vaere mere varsom med fremtidige forhøjelser og endda overvejer en pause, og at den vil have et skarpt øje på markedsstemningen, før den beslutter igen at stramme pengepolitikken. Det sidste budskab er blevet gentaget adskillige gange i det nye år og har skabt udtalt lettelse.
Langsomt falder der brikker på plads, som kan vende stemningen i markedet – og ikke mindst vaekstretningen. Uden det sidste kommer der intet laengerevarende stemningsskifte. Der er stadig masser af usikkerhed. Og praesident Trump har fundet sig en ny manege at klovne rundt i under hans populistiske (medie)stunt, hvor krav om milliarder til muren mod Mexico har ført til et government shutdown, som erstatter naesten 1 mio. amerikaneres løncheck med uvished.
Men det er i det store billede trods alt en detalje.