NØDDEFRIKADELLER A LA CLAUS DALBY

Claus Dalby har lagt grydeskeen i skuffen og har i stedet et fast greb i salatbestikket.

Det har han haft siden marts sidste år, og i de godt 10 måneder er kiloene raslet af den 55-årige forlaegger, havemand og meget mere. Han har tabt omkring 40 kilo – fra 114 kilo til i dag 74-75, og det gode ved den historie er, at han har spist sig til sit vaegttab.

Man får ingen frelste budskaber fra hans side, og han kunne ikke drømme om at foreslå udmattende løbeture.

»Jeg løber kun, hvis der er nogen efter mig,« siger han.

»Jeg går en tur med hunden og laver noget havearbejde. Vaegttabet er kommet, fordi jeg har brugt min sunde fornuft og har lagt min kost om. Jeg spiser stadig kød og fisk, men i langt mindre maengder end før. Det går ikke laengere at bilde sig selv ind, at det ikke batter, når den enkelte holder op med at bruge plasticposer eller spise mindre kød. Vi må gøre noget – og jeg måtte gøre noget helt personligt ved min overvaegt.«

En dag i marts, hvor han var alene hjemme, var tiden inde.

»Jeg følte mig meget traet. Jeg laeste, at den farligste alder for en mand er 50’erne. Det var skraemmende – ikke at jeg var besvaeret af min fysik, jeg kunne overkomme det meste, men alt det sukker og den følelse af traethed. Det gik ikke mere.«

Hvorfor først nu?

Både han og hans mand, Jaume Ferrer, der før var i samme høje vaegtklasse, men også har tabt sig markant, har siden langsomt flyttet sig mentalt.

»Jeg bliver aldrig fuldblodsvegetar eller veganer. Det er stadig dejligt at få et stykke kød eller fisk, men i dag er det tilbehøret, der er det spaendende. Hjemme hos os talte vi før om, hvad vi skulle have at spise i aften, og så var det altid kødet, vi naevnede. I dag taler vi om, hvad vi skal have af grønt,« siger han.

Claus Dalby har spurgt sig selv, hvorfor han ikke har gjort det for mange år siden.

»Hvorfor kom jeg op på 114 kilo? Fordi jeg elskede at lave mad, som min bedstemor gjorde det med fløde, smør og det hele. Jeg lavede så meget som muligt fra bunden, og det gør jeg stadig, men ingredienserne har aendret sig,« forklarer han.

»Jeg har altid brugt en del grøntsager i min madlavning, jeg har så bare brugt alt for meget sovs, pasta, hvidt brød, dessert, slik og kager også. Alt for meget. Det har vaeret en gedigen øjenåbner, hvor blodsukkerstabiliserende den nye, grønne kost er. Jeg har da vaeret sukkerforgiftet før, det er tydeligt. Jeg kan godt maerke sukkertrangen om aftenen, men så tager jeg nogle rosiner – bare otte af dem kan føles som et festmåltid. Det er alt, hvad jeg behøver.«

Han står i sit imponerende køkken i sit 650 kvm store hus i Risskov – hertil kommer kaelderen. Hjemmet gennem 26 år, som han deler med Jaume Ferrer og deres kongepudel Nero, er isaer blevet kendt for sin have, sin haveklub, Claus Dalbys Haveklub, sine bøger og sine tvudsendelser – blandt meget andet. Han har 160.000 følgere på Instagram og 80.000 på Facebook.

»Jeg har jo dem, som jeg lidt kaerligt kalder ”damerne”, som følger mig på disse sociale medier. Hvis jeg er ved at blive fristet at noget, der ikke er så sundt, taenker jeg: Ups, hvad siger damerne – jeg må hellere passe på,« smiler han.

»Du drømmer ikke om, hvad jeg har fået af tilkendegivelser, efter at jeg har tabt mig. Nogle skriver til mig, at jeg ser 10 år yngre ud, men nu har folk altså altid troet, at jeg var 20 år aeldre, end jeg er. Enkelte andre synes, at der var mere livsglaede over mit udseende før. Men jeg vidste, at der skulle ske noget drastisk: Jeg skulle tabe mig, leve sundere og spise noget mere grønt. Jeg kan maerke, at det er let for mig at holde vaegten. Det hjaelper selvfølgelig, at jeg har udbredt det for alverden og har maerket al den kaerlighed og opbakning.«

»Jeg er bare excentriker«

Her i køkkenet har han holdt mange middage, skønt han også kunne have rykket gaesterne ind i sin praetentiøse spisestue, hvor der kan sidde 24 gaester. Det er til at forstå, hvorfor gaesterne bliver haengende i køkkenet. Ilden buldrer i pejsen, det store komfur med to ovne og plads til et hav af gryder, potter og pander på kogepladen, og så er der indretningen med isaer glas- og keramikskåle i alle taenkelige farver, formfuldendt sat sammen.

»Jeg er ikke samler, jeg er bare excentriker,« siger han.

Han sender en tanke til sin husholder, som må bruge en del timer på at støve af, taler om den røde og den gule stue og peger op i loftet, hvor der er stuk med flyvende måger af samme slags som på Marselisborg Slot.

»Da jeg på et tidspunkt besøgte dronning Margrethe på slottet, fortalte jeg hende, at vi har samme stuk. ”Siger De så ligesom os: Man må håbe, at de ikke taber noget”, sagde dronningen så.«

Karriere nummer fire

Det er i det imponerende køkken, at den fjerde karriere i Claus Dalbys liv pludselig tog fart. Den første var, da han som tryllekunstneren Zimba markerede sig landet rundt og på tv – det var også dengang, hans liv med puddelhunde startede.

»Karriere nummer to var, da Jaume og jeg startede forlaget Klematis med hobbybøger. Der ramte vi virkelig noget. Da vil flyttede ind i huset her, blev jeg havemenneske – det var karriere nummer tre,« siger han.

»Måske er det i virkeligheden karriere nummer fire, der er startet med mit vaegttab og min bog, ”Slank – plantemad fra mit grønne køkken”, som netop er udkommet på mit eget forlag. Jeg fik idéen til bogen, da jeg kunne se, hvor nemt det gik, og hvor meget bedre jeg følte mig tilpas. Planen er, at den bliver fulgt op med en ”Hold Vaegten”-bog til efteråret.«

I ”Slank” deler han ud af alle de opskrifter, han selv har kreeret og prøvespist i de seneste 10 måneder. Den rummer isaer det, han kalder måltidssalater.

»Jeg valgte at tale om plantemad – også for at linke til den verden, som de fleste kender mig fra. Jeg bruger ikke ord som diaet eller slankekur, heller ikke veganer eller vegetar, jeg vil blot give inspiration til at spise mere grønt.«

Maettende nøddefrikadeller

Han har haft besøg af inkarnerede kødspisere, som fik serveret nøddefrikadeller og måtte erkende, at de både smagte godt og maettede.

»Grundingrediensen i mine salater er noget proteinrigt. Jeg har hele fryseren fuld af kogte bønner, ris, linser osv. Lige inden vi skal spise, tager jeg en pose op, haelder kogende vand på og bruger dem i salaten. Ris, bønner, linser og quinoa mister intet af at blive frosset. Men grøntsager foretraekker jeg friske.«

En glad amatør

Når han laver mad til fire mennesker, beregner han 250 gram til hver i alt.

»Der er 4-600 gram baelgfrugter, ris, korn eller kartofler, og så bygger jeg en salat op omkring det. I mine opskrifter i bogen har jeg firefem ingredienser. Opskrifterne Disse nøddefrikadeller holder jeg saerlig meget af, og jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke kunne lide dem. Selv ikke inkarnerede kødspisere, skriver Claus Dalby i sin bog, ”Slank”. 200 g hasselnødder 400 g squash 200 g kartofler 50 g skalotteløg 3 fed hvidløg rosmarin, frisk eller tørret 4 spsk. chiafrø 100 g havregryn 1-2 dl plantemaelk olie til stegning salt og peber

Rist hasselnødderne på en tør pande.

Blend squash, kartofler og hasselnødder i en foodprocessor. Alternativt kan squashen og kartoflerne rives og nødderne hakkes med en kniv.

Laeg farsen på et rent viskestykke og knug så meget af vaeden af som muligt.

Hak løg og hvidløg og steg dem i olie.

Hak rosmarinen fint.

Rør løgene i farsen sammen med rosmarin, chiafrø, havregryn og maelk. Farsen skal vaere ret fast. Smag til med salt og peber.

Lad farsen hvile en halv times tid.

Form 10-12 frikadeller med haenderne, pres dem godt sammen, og steg dem på en pande. er enkle – de er ikke fyldt med maerkelige ting. Jo, jeg bruger modne grønne tomater og rød spidskål – ellers er jeg ikke specielt langt fremme i skoene. Jeg bruger ikke fancy krydderier – det mest fancy er vel spidskommen og fennikelfrø,« siger han.

»Denne bog er skrevet af en glad amatør, jeg har arbejdet rent intuitivt. Det er ikke det højere skoleridt at lave en salat. Jeg kan taenke i smag. Jeg ved, at hvis jeg har svampe i salaten, er det godt at have en dressing med citronsaft, der giver noget syre til. Jeg mener, at smagen er nummer et, men på en taet andenplads kommer udseendet. Vi spiser også med øjnene, og så gør jeg meget ud af at bruge nogle fade og skåle, som får maden til at tage sig laekker ud.«

Han slår ud med armene i sit veludstyrede køkken:

»Man skal bruge sin fantasi. Har du ikke mango, så brug et aeble. Jeg er vild med det aeble, der hedder elstar. Det er både et mad- og spiseaeble og er så C-vitaminrigt, at det ikke bliver brunt. Det er gået op for mig, hvor sunde baer er, så dem bruger jeg masser af.«

Et unikt marked

Vin, ja, proppen er ikke sat i, men den bliver ikke trukket op i samme tempo som før.

»Vi drikker ikke vin til hverdag, men et glas rødvin eller to fredag og lørdag, går da sagtens. Har vi gaester eller er i byen, drikker vi vin, for igen, vi er ikke frelste, det er jeg for meget livsnyder til. Hytteost – nej tak, heller ikke tre afmålte bønner på skrå.«

Han kommer med stor ildhu på markedet på Ingerslevs Boulevard hver lørdag.

»Sådan et findes ikke andre steder i Danmark. Hvor ellers har du en Niels fra Samsø, der kommer med alle de lokale grøntsager. Dette marked er unikt, det vil jeg gerne slå et slag for.«

Naeste projekt er at skrue op for en køkkenhave i krukker og ned for forlaget, for forlagsbranchen er ikke, hvad den har vaeret.

»Jeg har altid oplevet, at når jeg har lukket en dør, er der en anden, der står pivåben. Jeg er meget i nuet og glaeder mig over alle de muligheder, der er i det.«