Banedanmark: Tidsplan overholdes på trods af forsinkelse
Den generelle forsinkelse af elektrificeringen får ikke betydning for en gruppe grundejere i Skanderborg, lover Banedanmark.
Flere gange dagligt kører toget til og fra Aarhus forbi Michael Harritz’ hus på Banetoften 1 i Skanderborg. Det generer ham ikke. Han og hustruen købte faktisk huset vel vidende, at de ville få det noget støjende bekendtskab som nabo. Kort tid efter købet fandt de dog ud af, at skinnerne ud for huset, ligesom det samlede jernbanenet i Danmark, skal elektrificeres, så de danske tog kan køre hurtigere og mere stabilt, samtidig med at de støjer mindre og koster mindre at drifte og vedligeholde.
Og på et faelles borgermøde i maj 2017 fandt parret ud af, at deres grund bliver noget amputeret og altså eksproprieret, fordi der skal anlaegges en ny bro taettere på deres hus. Siden da er de ikke blevet meget klogere på, praecis hvad der skal ske på deres grund – hvor meget der bliver inddraget, hvad det vil få at konsekvenser, hvor meget de bliver kompenseret, og hvilke forholdsregler de skal tage efterfølgende. Det seneste de, ligesom en gruppe andre grundejere i Skanderborg med bolig ud til skinnerne, har fået at vide, er, igennem pressen, at processen med elektrificering er udsat to år.
»Vi er ved at saette vores grund i stand. Men jeg ved ikke, om det er en fordel at anlaegge en have, eller om det er at skyde mig selv i foden, fordi de kommer med en gravemaskine i naeste uge. Jeg vil ikke leve med min grund, som den er nu, men jeg vil heller ikke laegge 100.000 kr. og en masse arbejde i den, hvis det alligevel bliver sløjfet,« sagde Michael Harritz i et interview med JP Aarhus forleden.
Tidsplanen følges
JP Aarhus har spurgt Banedanmark, hvad planen egentlig er, og projektdirektør Klaus Bergman fra Banedanmarks elektrificeringsprogram svarer JP Aarhus skriftligt, at selv om selve elektrificeringen udskydes to år, er processen med inddragelse af arealer ikke udskudt:
»De forberedende arbejder for Fredericia-Aarhus arbejder efter den hidtidige tidsplan, som vi har fortalt om på de informationsmøder, vi har afholdt, og som står på projektets hjemmeside,« skriver han.
De forberedende arbejder består primaert af om- eller nybygning af 40 broer på den 108 km lange straekning, og ifølge Banedanmark gennemføres besigtigelsen langs straekningen i Skanderborg som hidtil planlagt stadig i løbet af fjerde kvartal 2019, mens grundejerne kan forvente, at ekspropriationsforretningerne gennemføres indtil slutningen af 2020.
Vi er kede af at høre, at nogle af borgerne langs straekningen føler sig frustrerede. Det er også en meget lang proces, hvor man som nabo desvaerre må vente på en endelig afklaring. Klaus Bergman, projektdirektør i Banedanmarks elektrificeringsprogram
Hvorfor har I ikke meldt det ud efter nyheden om forsinkelsen, som har givet endnu større usikkerhed hos grundejerne? »Vi er selvfølgelig kede af, at det har givet anledning til misforståelser. De besigtigelsesforretninger, hvor grundejerne får vished for, om de aendringer, Banedanmark laegger op til, rent faktisk bliver til noget, bliver afholdt som planlagt. Det er et kaempestort projekt og en lang proces for naboerne til banen. Det ved vi godt. Vi må virkelig opfordre grundejere til at henvende sig til os, hvis de har spørgsmål.«
Stort maskineri
Hvornår kan grundejere, som forventes berørt, forvente at vide, praecis hvad der skal ske med deres grund?
»Man kan betragte besigtigelsesforretningen som en godkendelse af projektet. Der vil dog kunne ske mindre justeringer forud for selve ekspropriationsforretningen.«
Hvorfor kan grundejerne ikke endnu få information om, hvad der konkret skal ske med deres grund?
»Det er et meget stort projekt og et stort maskineri, der går i gang, og derfor kan det opleves som en meget lang proces for naboerne. Mange hører første gang om projektet ved den såkaldte VVMundersøgelse, og fra den er afsluttet, til projektet er politisk vedtaget, kan der gå en rum tid. Derefter ligger der i dette tilfaelde en kaempe opgave for Kommissarius i at gennemføre ekspropriationsprocessen, som skal give plads til det nye kørestrømsanlaeg, hele vejen fra Fredericia til Aalborg. Her er virkelig mange husstande, og alt skal gå rigtigt til. Ekspropriationerne er jo en indgriben i husejernes ejendomsret,« skriver Klaus Bergman og henviser til Banedanmarks hjemmeside, hvor naboer til banen på arealkort kan se de forventede påvirkninger på deres ejendom.
»Vi er kede af at høre, at nogle af borgerne langs straekningen føler sig frustrerede. Det er også en meget lang proces, hvor man som nabo desvaerre må vente på en endelig afklaring. Vi prioriterer at holde naboerne til jernbanen orienterede og beklager, at Michael Harritz i Skanderborg er ikke videre imponeret over svarene og bemaerker, at de ikke oplever at få svar på de henvendelser, de opfordres til at sende til Banedanmark.
»Det er også lidt skraemmende, at det kun er de folk, som mister noget af deres grund, som bliver inviteret til møde. Hvad med alle dem, som bliver berørt af de forskellige servitutter? Hvis de ikke laeser avisen, ville de intet vide, før det er for sent.«
Michael Harritz er én af de grundejere i området, som bliver mest berørt, når der skal bygges en bro på hans og hustruens grund.
»De har ingen anelse om, hvor meget selve broen kommer til at fylde. Var det ikke en idé at vide, før man kommer med fire-fem forskellige grundtegninger?« spørger han retorisk.