Danmark går en uvis skaebne i møde, hvis S får magten
Søren Bo Pedersen psykologistuderende og folketingskandidat for Radikale Venstre, Søren Frichsvej 59A, Åbyhøj
Jeg er efterhånden traet af, at Socialdemokratiet og Venstre har så travlt med at spille bold med hinanden op til valget. Det er som om, der er gået praesidentvalgkamp i den, allerede inden valget er blevet udskrevet.
Naesten hver dag kommer der et nyt opslag på Facebook fra ét af partierne, hvor de kritiserer det andet parti for løftebrud eller for ikke at melde nogle klare holdninger ud. De to partier bruger meget tid og energi på at markere, hvor de er forskellige i forhold til hinanden. Og det kan jeg godt forstå, for det er altså efterhånden også svaert at se forskel på de to partier og de to statsministerkandidater.
Begge partier danser uforbeholdent efter Dansk Folkepartis pibe, og begge statsministerkandidater virker aerligt talt til at ville vaere statsminister for enhver pris – i bogstaveligste forstand.
Jeg mener, at danskerne har brug for et reelt valg. Det skal ikke vaere valget mellem farverne rød eller blå eller mellem Mette eller Lars som kransekagefigur. Det skal vaere valget om, hvilken retning Danmark skal i. Og det valg eksisterer heldigvis. Det er nemlig valget mellem en regering, der baserer sig på Dansk Folkepartis politik, og en regering, der netop gør sig fri af Dansk Folkepartis politik.
Efter 14 års regeringsførelse med Dansk Folkeparti som tungtvejende parlamentarisk grundlag er der vist ingen tvivl om, hvilken retning Venstre vaelger. Spørgsmålet er dog, hvilken retning Socialdemokratiet vaelger. Det balancerer i øjeblikket på en knivsaeg, hvor det meget grundigt skal overveje, hvem det er, der skal laegge stemmer til dets politik og mandater til dets regering. Og det er vist ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet gennem den seneste valgperiode har bejlet meget kraftigt til Dansk Folkeparti i håb om at skaffe nogle af de vaelgere tilbage, som det mistede til Dansk Folkeparti ved sidste valg. Efterhånden har det faktisk udviklet sig til lidt af en romance mellem de to partier.
Nu hvor vi naermer os det kommende valg, er Socialdemokratiet dog blevet underligt tavs.
Jeg synes, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet skylder at give et svar på, hvilken retning Danmark skal føres i, og hvem de gerne vil samarbejde med om denne retning. Med andre ord går Danmark en uvis skaebne i møde, hvis Socialdemokratiet kommer til magten. Og det ønsker jeg i hvert fald ikke for det land, som jeg er vokset op i, og som jeg gerne vil have, at mine børn og børnebørn skal vokse op i.
For at kunne traeffe et oplyst valg nede i stemmeboksen, er vi nødt til at vide, hvilke visioner de mennesker og de partier, som vi saetter vores kryds ved, har for det Danmark og den fremtid, som vi alle sammen deler. Og dette gaelder ikke mindst, når man bejler til en statsministerpost.