Kvindelige praester har skabt røre i folkekirken i årevis

Teologiske tolkninger af, om kvinder bør baere praestekjole, har flere gange ført til debat. Bl.a. om håndtryk.

Kan kvinder passe embedet som praest? Det spørgsmål har gennem årene vaeret et tilbagevendende diskussionsemne i den danske folkekirke, og det er det fortsat.

Det vidner sagen om den kristne friskole Jakobskolen i Aarhus om, efter at et SFO-kor fra skolen meldte afbud til en julegudstjeneste, da det viste sig, at den deltagende praest var kvinde.

Brian Arly Jacobsen, lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet, forklarer, at spørgsmålet om køn går langt tilbage.

»Modstanden mod kvindelige praester er ikke så udbredt laengere, men ses stadig i Indre Mission og Luthersk Mission. Man ved i både det frikirkelige og folkekirkelige miljø, at der er grupper, som har den holdning, at kun maend kan vaere praester ud fra nogle teologiske forklaringer. Og de forklaringer tager de alvorligt,« siger han.

I 2017 gennemførte TV 2 en rundspørge blandt mandlige folkekirkepraester i Danmark. Den gang svarede 8 pct. af ca. 800 respondenter, at de er imod, at kvinder bedriver praestegerning. I august 2018 adresserede religionssociolog Jes Heise Rasmussen, lektor ved Københavns Professionshøjskole, temaet i en analyse på religion.dk.

»Teologisk set handler det om fortolkningen af et brev i Det Nye Testamente, hvor der står, at en kvinde ikke kan optraede som laerer (Første Timotheusbrev kapitel 2 vers 12). En mandlig praest kan altså naegte at give hånd til en ny kollega, fordi han egentlig ikke mener, at hun er berettiget til sin stilling,« skrev han.

Omdiskuteret håndtryk

Anledningen var et politisk bestemt krav om håndtryk fra modtagere af dansk statsborgerskab – også selv om nogle muslimer af religiøse hensyn ikke trykker hånd med personer af det modsatte køn.

Men håndtrykket har også vaeret til debat i folkekirken i forbindelse med udnaevnelsen af nye praester - såkaldt ordination. Ved den ceremoni besejles praesteløftet ved, at nyuddannede praester trykker hånd med biskoppen, fire laesende praester og typisk også andre kollegaer, der er til stede.

Kønskampen i kristendommen var bl.a. på dagsordenen i 2007, efter at den davaerende biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, fortalte, at han ved sådanne ordinationer havde taget hensyn til de mandlige praester og undladt at benytte kvindelige praester ved ceremonien.

»Et par gange har jeg ordineret en praest, som tilhører den yderste højrefløj. Her mener man ud fra samvittighed og en laesning af Det Ny Testamente, at praesteembedet er forbeholdt maend,« udtalte han.

Hensynet blev den gang taget til praester med baggrund i Indre Mission og Luthersk Mission, forklarede Karsten Nissen. Efterfølgende, i 2007, indførte han et krav om, at praester i Viborg Stift skal give hånd til alle ved ordination.

Missionsk standhaftighed

Siden da har både Indre Mission og Luthersk Mission gentaget deres syn på kvindelige praester.

I 2014 udtalte Indre Missions formand, Hans-Ole Baekgaard, til Folkebladet Lemvig, at »vi mener ikke, at ordningen med kvindelige praester er rigtig. Det har vaeret Indre Missions holdning, så laenge vi har eksisteret«.

Og da Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift, i 2015 kritiserede Plejehjemmet Bakkely, ejet af Luthersk Missions vestjyske afdeling, for at naegte at lade kvindelige praester forestå julegudstjenester på plejehjemmet, mødte beslutningen opbakning fra Luthersk Missions generalsekretaer Jens Ole Christensen.

»De fleste i den kristne verden har et syn på kvindelige praester som vores. Og vi praktiserer i overensstemmelse med den frihedsordning, vi har i folkekirken,« sagde Jens Ole Christensen til Dagbladet Ringkøbing Skjern.