DET SIGER FRISKOLELOVEN
Og i december 2017 tiltrak Gribskolen i Gribskov Kommune sig opmaerksomhed, da skoleleder Marianne Vedersø Schmidt skrev ud til foraeldre på skolen, at man ville lade julegudstjenesten »glide ud«, fordi den er »forkyndende«, og der på skolen er »børn med anden tro end den protestantiske«.
Udlaendinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) betragtede på Facebook sagen fra Gribskolen som »et billede på den ”behagesyge” og misforstået hensyntagen til de omkring 300.000 muslimer, der lever i Danmark«. Hun tilføjede, at »vi ser det igen og igen; kønsopdelt svømning, svinekød, der forsvinder fra kantinen, og undladelse af at vise Muhammed-tegningerne, for blot at naevne nogle få eksempler«.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kaldte det »en ommer«, og undervisningsminister Merete Riisager (LA) sagde til TV 2 News, at »det er helt skaevt. Man skal ikke aflyse sine traditioner i en misforstået hensyntagen til nogle elever«.
I sagen fra Jakobskolen maner undervisningsministeren imidlertid til besindighed:
»Det gaelder naturligvis for alle frie grundskoler, at de skal overholde loven. Når det er sagt, er det vigtigt at holde sig proportionerne for øje,« udtaler Merete Riisager (LA) i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten og mener, at »det er ikke og må ikke blive sådan, at man ikke kan drive en fri grundskole, hvis man har konservative holdninger eller andre holdninger, flertallet er uenigt i«.
»De sager, der har ført til tilbagebetaling af tilskud eller helt bortfald af tilskud, er alvorlige sager med ofte mange faktorer. Der har vaeret tale om jihad-materiale, opbakning til terrororganisationer, alvorlig rod i økonomien, stridende bestyrelser og så videre,« tilføjer undervisningsministeren.
Politisk harme
Undervisningsordfører Annette Lind (S) mener, at Jakobskolens afbud til julegudstjenesten i december vidner om »et maerkeligt syn på kvinder«.
»Skolen skal afspejle det samfund, vi lever i i dag. Man kan ikke vaelge en praest fra, fordi vedkommende er kvinde. Det kvindesyn burde ikke kunne forekomme i 2019. Det gaelder i hele samfundet, at maend og kvinder er lige,« siger hun.
Alternativets undervisningsordfører, Carolina Magdalene Maier, kalder sagen »dybt problematisk«.
»Man skal helt klokkeklart ikke lade sådanne hensyn komme i vejen for, at man deltager i sådan et arrangement. Vi skal tage religiøse hensyn, men vores demokratiske rettigheder, ligestillings- og menneskerettigheder kommer altid først,« siger hun.
For Anni Matthiesen, undervisningsordfører i Venstre, er det forløb, den kvindelige praest fra Aarhus beskriver, »ikke i harmoni med, hvad der står i friskoleloven«. Hun påpeger dog, at der også er religionsfrihed i Danmark og kalder det »betryggende«, at Jakobskolen beklager sagen.
Jakobskolen modtog i 2017 8,36 mio. kr. i statsstøtte. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som fører tilsyn med de danske friskoler, har ikke ønsket at kommentere sagen. Jyllands-Posten kender den kvindelige praests navn, som hun ikke ønsker bragt i avisen. § 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelaegge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. (...)
Stk. 2. Frie grundskoler (...) skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlaeggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. (..)