Fundet af en død raev har pustet fornyet liv i en årelang debat
Det helt store detektivarbejde er i gang på Bornholm . Er raeven blevet draebt på findestedet, eller er den blevet placeret der efter døden?
Raeven blev fundet den 3. januar. Dyret, som bar tydelige praeg af sammenstødet med et køretøj, lå på en rasteplads i den bornholmske skov Almindingen.
Og der gik ikke laenge, før nyheden havde ramt de bornholmske medier. For en håndgribelig raev på bornholmsk jord svarer groft sagt til, at Loch Ness-uhyret havde efterladt en tand eller andre fysiske beviser på sin mytiske eksistens. Raeven er nemlig officielt uddød på øen.
Derfor gik det helt store detektivarbejde i gang. Var den blevet draebt på findestedet, eller var den blevet placeret der efter døden?
»Den kunne ikke vaere kommet med morgenfaergen. Dødsstivheden var der ikke. Jeg troede, at vi havde fundet den, før dødsstivheden havde sat ind, for der var flydende tyndt blod ved bughulen, men der var tre, som havde set den ligge der aftenen før. Den var lige så kold på ydersiden som på indersiden. Hvis den var taget med fra fastlandet i frossen tilstand og havde ligget og tøet op, burde den vaere koldere i centrum end på ydersiden,« fortaeller ledende naturvejleder ved Naturbornholm René Larsen, som konstaterede, at rastepladsen ikke var gerningsstedet.
Ikke første gang
Det vil i givet fald ikke vaere første gang, at døde raeve bliver plantet på Bornholm. I 2000 oplyste skovfoged John Orbitt til TV 2 Bornholm, at den døde raev, som blev fundet året før, var blevet placeret af en jaegerven. Og i 2001 viste det sig, at en dødfunden raev var blevet skudt et andet sted, før den blev lagt på den bornholmske landevej.
»Det er meget kompliceret. Det er slemt, når der går politik i et spørgsmål, og det er endnu vaerre, når der går religion i det. Selv for mig som bornholmer er det svaert at forstå, men der er meget staerke følelser i det, det er meget betaendt.«
Sådan siger Jens Kofoed, som er tidligere ledende naturvejleder på Naturbornholm og har brugt de seneste 20-25 år på at skaffe beviser på raevens bornholmske eksistens.
De kilder, som JyllandsPosten har talt med, fortaeller, at de plantede raeve skriver sig ind i en debat, som har stået på siden 1990’erne, da man begyndte at kalde det røde dyr for uddødt. Rovdyret kan således både vaere placeret af dem, som ønsker raev, og dem, som gerne ser den hen, hvor peberet gror, lyder det.
Jaegere er delte
»En fraktion af jaegerne ville gerne have den erklaeret uddød, så de kunne få raeven genindført og dermed få raevejagt tilbage. En anden fraktion mente, at raeven hører til i naturen som en skraldemand, og så var der andre, som sagde: ”Hvis den er er uddød, så lad endelig vaere med at genindføre den, fordi den spiser vores fasaner”,« forklarer Jens Kofoed, som kalder raeven for »tiet ihjel«.
I 2016 blev øens jaegere tilsyneladende enige. I hvert fald søgte de om tilladelse til at genudsaette raev på Bornholm, hvilket dog blev afvist af Miljøstyrelsen.
»Man kan ikke afvise, at jaegerne vil ansøge igen, så nogle kunne måske finde på at laegge en raev ud for at drille dem, der gerne vil have den genudsat, fordi man så kan sige, at raeven allerede er her,« siger skovrider for Naturstyrelsen på Bornholm Søren Friese.
Det var en af hans ansatte, som allerede dagen før det officielle fund af raeven spottede den uden for arbejdstiden og kort inspicerede den.
»Han kunne konstatere, at den efter hans udsagn havde vaeret dybfrossen, for den var koldere, end vejret var til. Og da det er noget, vi har vaeret udsat for før, raesonnerede han, at det var nytårsløjer,« fortaeller Søren Friese.
Men, anfører René Larsen, dyret kan jo have mødt sit endelige et andet sted på Bornholm af en, som ikke ønsker beviser for, at der er raev.
»Hvis man siger, at man har set raev på Bornholm, bliver man hånet. Jeg kender flere, der har set en raev, men det er ikke alle, der vil stå frem. Det er ligesom med ulven i Jylland. Da det endelig blev bevist, var der også nogle, som sagde: ”Den så jeg også sidste år, men jeg var ikke så stor en idiot, at jeg sagde det til nogen, for jeg havde ingen beviser”,« siger René Larsen, der ikke selv har set dyret.
Det har Jens Kofoed - for 18 år siden - og han går så vidt som til at kalde det »haram« at sige, at man har spottet en raev på Bornholm, for det sker hele tiden, siger han.
Måske er der raeve?
I 2006 betød endnu et fund af et dødt rødpelset rovdyr langt fra veje og stier, at davaerende skovfoged på øen Tommy N. Hansen udsendte en pressemeddelelse, hvor han åbnede op for muligheden for, at raeven måske alligevel huserede på Bornholm. Og på Miljøstyrelsens hjemmeside kunne man indtil for få dage siden laese, at fundet »tyder på, at raeven ikke er uddød, hvilket man ellers havde troet i 25 år«.
Spørger man biolog i styrelsen, Hans Erik Svart, er der dog ingen grund til at tro, at der lever raeve på Bornholm.
»Ud over den netop fundne raev og den fra 2006 er der ikke fundet andre raeve eller fotograferet raeve på Bornholm. Og det er lidt besynderligt, at ingen skulle have set nogen raeve,« siger han.
Miljøstyrelsen har til visse bornholmeres store aergrelse afvist at dna-teste det døde dyr, da det først og fremmest vil kraeve et sammenligningsgrundlag, der kan vaere svaert at finde. Dernaest skal man også konstatere, om der overhovedet er forskel på eksempelvis sjaellandske, sydsvenske og bornholmske raeve.
Ikke desto mindre har konservator Peter Kildenfeldt sat sig for at opklare raevens geografiske ophav. Han har derfor efterlyst skind eller andet dna-materiale fra raeve, som med sikkerhed er bornholmske.
»Det kan godt vaere, at vi ikke får bevis for, om den er bornholmsk eller ikke er bornholmsk. Men så kan man bruge den til at skabe en debat om, at man ikke skal lave den slags fupnumre,« siger han til TV 2 Bornholm.