Kan et brev på fem sider redde Macrons tre naeste år?
Den franske praesident åbner for kvoter på indvandrere og reformer af velfaerdssamfundet i en to måneder lang folkedebat, der skal forvandle vrede til løsninger.
At dømme på kritikken svarer øvelsen omtrent til at forvandle vand til vin, når Frankrigs praesident i de naeste to måneder vil forsøge at »forvandle vrede til løsninger«.
Midt i et folkeligt oprør opfordrer Emmanuel Macron i et fem sider langt brev alle borgere i Frankrig til at kaste sig ud i en folkelig debat om alle de presserende emner. Fra skattepolitik og indvandring til reformer af velfaerdssystemet og det politiske system.
Missionen går selvfølgelig også ud på at redde praesidentens eget skind og de tre sidste år af hans praesidentembede. Det er gået stejlt ned ad bakke for Macron, siden han efter sin valgsejr i maj 2017 som blot 39-årig praesident blev hyldet som en redningsmand, der ville reformere Frankrig og beskytte Europa mod højrepopulismen.
20 måneder senere er Macron fjendebillede nummer et for oprørere, der klaedt i gule sikkerhedsveste ni lørdage i traek har forvandlet dele af Paris til en kampscene og gennemført protestaktioner tvaers over landet.
»Vi er ikke enige om alt. Det er normalt, for sådan er demokratiet. Men ingen spørgsmål er forbudte,« skriver Macron i sit brev, hvori han under fire overskrifter stiller 32 spørgsmål, der skal diskuteres frem til midten af marts på rådhuse og markeder.
Macron står fast
Tirsdag skyder praesidenten debatten i gang på et møde med borgmestre i Grand Bourgtheroulde i Nordfrankrig.
Herefter giver Macron sig selv en måned til at konkludere og formulere løsninger. Det kan f.eks. vaere en folkeafstemning med en raekke spørgsmål, der er designet til at tage brodden af den utilfredshed, der har vist sig at vaere langt mere massiv og langtidsholdbar, end praesidenten bryder sig om.
Dog praeciserer Macron, at debatten ikke er en folkeafstemning om hans egen fremtid, og han afviser at afvige alvorligt fra det program, han blev valgt på.
Derfor udelukker han også på forhånd et af demonstranternes vaesentligste krav; en genindførelse af den formueskat, der sidste år blev delvis lempet i et forsøg på at øge investeringerne.
Er det hele varm luft?
Det er synd at sige, at brevet har overbevist modstanderne. Kritikken regnede mandag ned over praesidenten for at spilde folks tid med en omgang terapi, der ikke vil føre til aendringer.
For talsmanden for Marine Le Pens Rassemblement National, Sébastian Chenu, er der tale om løgnagtigt hykleri og varm luft.
»Praesidenten og hans tilhaengere opfører sig som kyllinger foran kniven og ved ikke laengere, hvordan de skal lede Frankrig«, siger han til radiostationen France Info.
Både han og socialisten Olivier Faure beklager, at formueskatten på forhånd er taget af dagsordenen. Andre oppositionspolitikere beskylder Macron for at gå efter at vinde ekstra tid. Eller de kritiserer den valgte fremgangsmåde, hvor det i sidste ende er praesidenten alene, der beslutter, hvilke konsekvenser der skal drages.
De fire overskrifter for diskussionen er skattepolitik og offentlige udgifter, organiseringen af den offentlige sektor, den grønne omstilling af Frankrig og til sidst et bredt emne om demokrati, der også skal rumme diskussionen om indvandring.
Skat og service
Macron gør det klart, at man ikke kan give skattelettelser uden at skaere ned på de offentlige udgifter, og han beder bl.a. aktivisterne i de gule veste om at udpege offentlige serviceydelser, som de vil afskaffe.
Som i andre europaeiske lande er indvandring også i Frankrig et brandvarmt emne, og Macron åbner for at begraense antallet af indvandrere med et kvotesystem:
Frankrig har en forpligtelse til at modtage flygtninge, skriver han, men spørger så, om det er en god idé at lade parlamentet indføre kvoter for almindelige indvandrere.
Men kvoter er ikke nok på højre flanke, hvor Le Pens spidskandidat til EU-valget, Jordan Barella, siger til tvstationen BFM: »Franskmaendene vil ikke have kvoter, de kraever et stop for indvandring.«