Befri dankortet
Der skal sjaeldent meget til at fremkalde
et ramaskrig i Danmark, hvilket direktionen i Jyske Bank er sig fuldt bevidst om. Følgelig er det med velberådet hu, at banken med hovedkvarter i Silkeborg har meldt ud, at kunderne vil få et dankort og et Visa-kort, når deres nuvaerende Visa-dankort udløber.
Lovgivningen lader i dag forbrugerne bestemme selv, om de i forretningen vil betale med dankort-delen eller Visadelen af deres i dag dobbeltvirkende betalingskort, men kendsgerningen er, at praktisk talt alle forretninger og erhvervsdrivende har programmeret kortautomaterne til automatisk at vaelge dankort-delen.
»Det er jo planøkonomi. Ren statskapitalisme eller kommunisme i gammeldags forstand,« siger Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam, og heri har han så ganske ret.
Jyske Bank, der har ca. 10 pct.
af landets bankkunder, står ikke alene. Fastfoodkaederne McDonald’s og Sunset Boulevard har begge meddelt, at de ikke laengere accepterer det rene dankort som betalingsmiddel, da det er for dyrt. Begge kaeder fremfører det argument, at dankort isaer favoriserer store detailhandelskoncerner som Coop og Salling Group.
Prisstrukturen bag dankort er reguleret politisk, hvilket er et levn fra dengang, da kortet og den bagvedliggende infrastruktur var ejet af danske pengeinstitutter. I dag ejes det via koncernen Nets af den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman, hvilket mildt sagt gør det svaert at finde saglige argumenter for, at dankort skal bevare sin saerstatus, når den nugaeldende kortaftale udløber med udgangen af i år.
Kritikere af Jyske Banks beslutning, herunder Forbrugerrådet Taenk og Dansk Erhverv, peger på, at bankerne kan tjene mere i gebyrer, når kunderne bruger internationale kort som Visa og MasterCard, end når de anvender dankort.
Kan haende, men siden hvornår er Dansk Erhverv begyndt at finde det illegitimt at tjene penge?
En kritisk gennemgang af udbuddet hos medlemmer af Dansk Erhverv vil sikkert kunne finde varer, der forsøges solgt med en fortjeneste på flere hundrede pct. af indkøbsprisen, men vi hører ikke lobbyorganisationen bede sine medlemmer om at vise mådehold eller indrette prissaetningen efter samme socialistiske doktrin som den, der dikterer vilkårene for dankort.
EU-regler betyder, at forbrugerne ikke skal betale gebyrer, når de betaler med f.eks. Visa og MasterCard i forretninger eller på internet. Det betyder, at dankort ikke laengere har samme konkurrencefordel som tidligere, og det er da også mildt sagt svaert at se, hvorfor et kapitalfondsejet betalingskort fortsat skal favoriseres på bekostning af andre udbydere.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov har udtalt,
at »dankortet sparer de danske butikker for store summer og holder dermed priserne lidt nede i Danmark«. Danmark har ifølge Eurostat de suveraent højeste forbrugerpriser på varer og tjenesteydelser i EU. Virkeligheden er, at dankort for forretninger med mange og mindre betalinger er et dyrt bekendtskab, hvorfor det er svaert at se, hvis interesser Rasmus Jarlov mener at varetage, da det forhåbentlig ikke er hans meningsfaelle og forgaenger på ministerposten, Brian Mikkelsens, der i dag er adm. dir. for Dansk Erhverv.
Mange nye betalingsløsninger synes på vej, og det skal i fri konkurrence vaere helt op til forbrugerne og erhvervslivet at finde ud af, hvilke der måtte vaere bedst. Den politiske beskyttelse af dankort skal bringes til ophør. Jo før, des bedre.