Sidste udkald for demokratiet: Regering støtter gadens parlament
Mens Frankrigs praesident kaempede med skiftevis at please og slå tilbage mod de gule veste i Paris’ gader, opstod der et usaedvanligt opslag på Facebook. Italiens vicepremierminister og Femstjernebevaegelsens formelle leder, Luigi Di Maio, heppede på vestene. »I Frankrig som i Italien er politikerne blevet døve over for borgernes behov, råbet fra Frankrigs pladser er afgjort et råb om at ville deltage,« mente Di Maio, som opmuntrede de gule veste til at fortsaette kampen. Bevaegelsen i Frankrig sammenlignede han med sin egen Femstjernebevaegelse, som dog opstod på internettet. Den blev født i 2009, og siden da har intet kunnet standse den, mener Luigi Di Maio, som hev hver tredje italienske stemme hjem ved parlamentsvalget for et lille års tid siden.
Et centralt punkt i Femstjernebevaegelsens program er kravet om direkte demokrati. Femstjernerne afskyr repraesentativt demokrati og har kaldt til store demonstrationer under paroler som ”rend mig i røven”. De gule veste er måske det bedste, som er sket for dem, siden de selv kom i regering og har set sig overhalet af regeringspartneren Lega, som øger tilhaengerskaren med mere traditionelle nationalkonservative budskaber om stop for indvandring og modstand mod EU. To dage efter, at Luigi Di Maio havde talt på Facebook, tog han til Bruxelles for at samle en koalition for ”det direkte demokrati”.
Samme dag var hans regeringspartner, Legas leder Matteo Salvini, i Polen for at bygge sin koalition op. Her mødtes han med Jaroslaw Kaczynski, den egentlige leder af Lov- og Retfaerdighedspartiet, som har den absolutte magt i Polen. Salvini, som efter valget af Trump kaldte til patriotisk forår i Europa, taler nu om et nyt europaeisk forår, som skal aendre EU fra at vaere styret af “røde lejesvende” til, at EU står solidt på den kristne kulturarv, vogter graenserne og holder migranter ude. Salvini svang sig op til at mene, at en staerk polskitaliensk akse kan erstatte den tysk-franske motor, som historisk har drevet EU fremad.
Ungarns Viktor Orban nåede at lovprise det nye initiativ, før polakkerne begyndte at bakke. Dagen efter mødet fik Lov- og Retfaerdighedspartiet travlt med at traekke i land. På Salvinis generalieblad står nemlig også en dyb beundring for Putin, og den deles bestemt ikke af Jaroslaw Kaczynski, hvis tvillingebror Lech Kaczynski, døde i et flystyrt i Smolensk. Den overlevende bror kan ikke laegge tanken om eventuel russisk indblanding fra sig. Polens historie taler for sig selv. Her er man bestemt ikke interesseret i at please Putin.
Den kommende tid skal vise, hvad der forener, og hvad der skiller de EU-kritiske partier og bevaegelser, som gør krav på at tale folkets sag mod eliten i Bruxelles. Ud over bevaegelser som de gule veste, Femstjernebevaegelsen og på en god dag også spanske Podemos og danske Alternativet, som tidligere har netvaerket med dem, tegner der sig også konturerne af en grøn, klimabevidst bevaegelse før valget til EU-Parlamentet i slutningen af maj. Faelles for dem er, at de udfordrer de traditionelle partier, som har vaeret med til at skabe EU og som historisk set er skiftedes til at deles om magten. Og i hvert fald for de første to bevaegelsers vedkommende gør de krav på at vaere repraesentanter for det virkelige og oversete folk. Det er helt legitimt at kaempe for sin politiske sag, også mod EU, men når en regeringsleder ligefrem hylder gadens parlament og går til valg på at indføre direkte demokrati, så er der grund til at vaere på vagt. Det, som har taget år at bygge op, kan brydes ned på kortere tid, end vi bryder os om.