Rygterne om EU’s endeligt er staerkt overdrevne

EU’s faelles vaerdier, som ellers står øverst i Lissabontraktaten, saetter flere medlemslande nu spørgsmålstegn ved. Og det er alvorligt.

Af modgang bliver man staerk, siger et gammelt ordsprog. Så burde EU vaere bomstaerk. Det er ikke tilfaeldet, men rygterne om EU’s endeligt er staerkt overdrevne. Hvis der skal kigges i krystalkuglen om 20 år, vil man stadig skrive om EU. 2018 har demonstreret betydeligt sammenhold i EU, og faerre kan se et alternativ til EU trods alle dets mangler. EU står dog over for store udfordringer.

På den eksterne front er EU udfordret af Trumps modstand mod det helt afgørende internationale regelbaserede samarbejde, af Kina, Rusland og Iran for bare at naevne nogle få.

Så er der brexit. Og havde det ikke vaeret et staerkt EU-28-sammenhold i forhold til USA, Rusland og Iran og endnu mere EU-27enigheden i forhold til brexit, så ville det vaere mere tydeligt, at EU desvaerre også står over for store interne udfordringer.

EU’s faelles vaerdier, som ellers står øverst i Lissabon-traktaten, saetter flere medlemslande nu spørgsmålstegn ved. Og det er alvorligt.

Det faelles vaerdigrundlag og vaernet om faelles regler er det kit, der om noget er fundamentet for EU. Samtidig er der mangel på ledelseskraft. Det er ikke kun Merkel og Macron. Det er også, fordi 2019 er året, hvor alle EU’s topposter skal nybesaettes, en ny kommission skal findes, og der er valg til Europa-Parlamentet. Alt dette gør, at EU’s lovgivningsarbejde stopper i marts og naeppe rigtig kommer i gang igen, før den nye kommission er på plads. Det udfordrer også evnen til at traeffe beslutninger på en raekke andre områder.

Centralt står her en permanent og holdbar løsning på migrationsudfordringerne. Der er ikke laengere tale om en egentlig migrationskrise, men mere en politisk krise om migration. På trods af en stigning i antallet af migranter på den vestlige middelhavsrute til Spanien, er antallet kun en tiendedel af tallene fra 2015. Så her har EU altså leveret saerdeles maerkbare resultater, men situationen er fortsat sådan, at regeringer står og falder med indsatsen. Der er fortsat store udfordringer. Og de skal løses. Det samme gaelder på det økonomiske område. Det går godt med den europaeiske økonomi, usikkerhederne fra store partnere i øst og vest til trods. Men der er fortsat store udfordringer på det finansielle område. Endelig bliver en saerlig vanskelig sag i 2019 forhandlingerne om EU’s overordnede budget for de naeste syv år. Disse forhandlinger er altid svaere, men uden Storbritannien bliver det rigtig vanskeligt at lande et kompromis.

Brexit overskygger lige nu alt. Medmindre noget andet besluttes, er den 29. marts den sidste dag, hvor Storbritannien er medlem af EU. Meldingen fra topmødet i december til Storbritannien var klar. Ingen ønsker et hårdt brexit. Alle er indstillet på at udvise fleksibilitet.

Det store problem er den manglende klarhed over, hvad der skal til for, at det britiske parlament vil kunne godkende udtraedelsesaftalen. Det er derfor, at risikoen for et hårdt brexit øges. Den 30. marts vil der så vaere 27 EU-lande rundt om bordet i stedet for 28. Det vil i sig selv blive maerkbart. For varetagelsen af danske interesser giver det betydelige udfordringer, da Storbritannien har vaeret – og fortsat er – ét af de lande, som vi har mest til faelles med. Det er en taet allieret, som Danmark mister på en lang raekke spørgsmål. Men mest maerkbart vil det vaere for de mennesker og virksomheder, som har relationer med Storbritannien.

Hvordan EU vil udvikle sig i 2019 og fremover vil afhaenge af, om EU leverer svar på de udfordringer, som EU står og har stået over for. Det skal drøftes på et topmøde den 9. maj på Europadagen i Sibiu i Rumaenien. Hvad er det for et EU, som regeringerne og borgerne ønsker? EU’s fremtid er dog et stort spørgsmål, som nok ikke lader sig besvare på ét møde. Derfor vil tilgangen i Sibiu også vaere mere realistisk og mere kortsigtet. De tilbagevaerende 27 statsog regeringschefer vil forsøge at nå til enighed om, hvilke områder EU skal prioritere i de naeste fem år med et nyt Europa-Parlament og en ny kommission. Et bud er fortsat fokus på de store spørgsmål: vaekst, klima, sikkerhed og migration, som har stået centralt for Juncker-kommissionen, dvs. de store, graenseoverskridende spørgsmål, som ikke kan løses af et land alene.

Men fremtiden skabes i nutiden. Når fokus er på EU, er det som oftest på kriserne og intern uenighed. Man overser ofte det daglige arbejde med lovgivningsforslag om CO2-udledning fra køretøjer, regler til bekaempelse af plasticforurening, en bankpakke, der skal ruste bankerne bedre mod fremtidige kriser, eller en handelsaftale med Japan. Noget, der alt sammen kommer danske borgere, virksomheder og myndigheder til gavn.

For Danmark bliver 2019 saerlig afgørende. EU vaekster isaer der, hvor Danmark har forbehold. Det gaelder eurosamarbejdet, bl.a. styrkelsen af Bankunionen, Riasamarbejdet og udviklingen på forsvarsområdet. Danmark står over for vanskelige beslutninger. Det og brexit gør Danmarks udfordringer med at varetage danske interesser, herunder behovet for aktivt og konstruktivt at søge efter alliancepartnere, endnu større og vigtige.