Livsstilsekspert Flemming Møldrup: Håndbold samler os på en måde, som statsministeren ikke kan
ikke mange underholdningstilbud i tv – heller ikke, hvad angår sport. Dengang havde DR en kaempe rolle i at forme os som nation. Jeg husker tydeligt følelsen af at komme i skole mandag morgen og vide, at alle havde set den samme fodboldkamp eller det samme tvprogram lørdag aften. Jeg tror, at vi har glemt, hvor uvurderlig den faktor var.
mistede monopol på at sende landsdaekkende tv, har vi vaeret gennem en rutsjebanetur af mindre ting at samles om. De ting bliver svaerere og svaerere at finde. Det er også en af grundene til, at juleaften igen er begyndt at fylde meget i vores bevidsthed. Danskerne går igen rigtig meget op i julen. En af forklaringerne er, at vi simpelthen mangler noget at samles om.
Siden DR i 1988
Jeg forstår godt, at vi indimellem kan føle os i tvivl om, hvem og hvad vi egentlig er som nation. Ingen kan samle os – heller ikke vores statsminister. Vi kan se i de seneste af dronningens nytårstaler, at de igen handler om at samle os og uddanne os som nation.
Nogle vil gerne tage patent på, hvad det vil sige at vaere dansk, men langt de fleste af os oplever, at hele verden blander sig i det med at vaere dansk, og derfor bliver vi mere og mere forvirrede. Derfor er det meget befriende og belejligt, at landsholdet på alle planer giver os noget konkret at forholde os til. Vi har behov at placere nationalfølelsen et sted, for der ikke mange pladser mere.
VM-håndbold samler os som nation, og det er vigtigt i en tid, hvor politikerne har travlt med at tale os fra hinanden, skriver livsstilsekspert Flemming Møldrup.
Sammen med fodbold må håndbold siges at vaere noget af det, vi holder allermest af. Håndbold blev jo også praktisk talt opfundet herhjemme for over 100 år siden. Sporten har en samlende faktor, som vi leder efter i disse tider. Vi kan både snakke og mødes om håndbold. Selv om landsholdet forleden var foran med hele 14-2 over Tunesien og tidligt havde afgjort kampen, var der stadig gang i en kaempe fest på tribunerne.
Håndbold er også en fest. Så snart, der er den mindste mulighed for det, bliver der spillet en type musik, der svarer til at stå på et dårligt diskotek i Slagelse. Der er noget udpraeget provinssport over håndbold, og mit gaet er, at hovedparten af tilskuerne er bosat uden for de store byer. Jeg tvivler i hvert fald på, at der var mange fra Charlottenlund til premierekampen i Royal Arena.
Kulturen er meget stiv, og det kan måske skyldes, at de mange frivillige, der fylder meget i håndbold, har mange år på bagen. Det skal gerne vaere, som det plejer. Det kunne dog vaere interessant at se, hvad der ville ske, hvis man moderniserede udtrykket og bevaegede sig i retning af amerikansk sport.
Men hvorfor gør man så ikke noget? Fordi det virker, og fordi håndbold i sin nuvaerende form formår at samle os.