Djøfokratiet i landets bestyrelser spaender ben for innovationen

Vi skal have langt flere dataloger og fysikere med i landets bestyrelser, hvis vi for alvor skal saette skub i den teknologiske udvikling. Lige nu svømmer vi i jurister og økonomer.

ANDERS KOFOD-PETERSEN, Vi kalder os det mest digitaliserede land i verden. Alligevel viser nøgletal fra Danmarks Statistik, at det kun er 5 pct. af de danske virksomheder, der anvender avancerede teknologier som kunstig intelligens, maskinlaering og brug af big data.

Vi ved også, at mere end 50 pct. af virksomhederne eksperimenterer med kunstig intelligens og maskinlaering, men kun få saetter det i produktion. Vi har altså majoriteten, som prøver, men minoriteten, som gør det.

Min hypotese er, at det skyldes manglende kompetencer hos direktion og bestyrelser. Det er naesten unfair at kraeve, at den administrerende direktør skal vaere innovativ, da vedkommende naesten er ansat til drift og til at sørge for, at regnskaberne er i orden.

Bestyrelserne ved typisk for lidt om ny teknologi, da de er sammensat med gamle kompetencer som jurister og økonomer. Der er for langt mellem dataloger og fysikere, som kan se potentialet i ny teknologi. Langt de fleste bestyrelser bør bestå af folk, der ved noget om teknologi. Også selv om de ikke saelger teknologi.

Tag bankerne, der er en gammel sektor. Men som klassisk industri eksisterer den ikke laengere. Det er mig en gåde, at de store finansinstitutioner ikke kun har techfolk i bestyrelserne.

Hvis man ser på, hvor langsomt de rykker teknologisk, så bliver de udkonkurreret snart. De burde vaere techvirksomheder. Selv om de taler om ny teknologi, så eksekverer de ikke nok på det.

Advokatbranchen er måske et endnu bedre eksempel, fordi mange af de ting, som jurister gør i dag, som at se klausuler og arbejdskontrakter igennem, kan man automatisere. Hvis man vil sagsøge sin nabo, eller hvis man vil starte en virksomhed, kan man i virkeligheden tilbyde det som en webservice. Det er en helt anden forretningsmodel, end man har dag. Enten må man ryste posen, eller også må man vente på, at der kommer en techvirksomhed og gør det.

Det er ikke it-projekter

En anden hypotese er, at man ofte betragter projekter med kunstig intelligens som it-projekter.

Problemet er bare, at det ikke er it-projekter. Det handler i hovedsagen om organisations- og forretningsudvikling.

Tag et eksempel som chatbots. Indtil for nylig ansatte vi en masse mennesker til kundesupport. Dem har vi udskiftet med chatbots. Virksomhederne opfatter det som et it-projekt, men det er det ikke. Det er en automatisering af din kundekontakt, og derfor er det mere et spørgsmål om at skrue organisationen sammen på en ny måde.

Kogt ned handler det i dag om, at du saetter eksperimenter i gang, fordi du så kan gøre, som du har fået besked på af din chef: Vaere innovativ. Man har lavet et it-eksperiment, men man har ikke taenkt over, at det måske aendrer ens forretningsmodel, og hvordan organisationen er involveret.

Det er derfor, jeg tror, at der er et miskmask mellem, hvor mange virksomheder der eksperimenterer, og hvor få der eksekverer. Man vil gerne have et projekt med kunstig intelligens, men man får ikke taenkt over, hvad det gør ved virksomhedens organisation. Og hvis vi skal have de tanker i gang, så kraever det, at man helt oppe fra topledelsen forstår – og ønsker – den nødvendige, teknologiske transformation.

professor i kunstig intelligens og vicedirektør på Alexandra Instituttet