VEJEN TIL MARS
Han er bindegal,« vrisser den aeldre ingeniørprofessor til spørgsmålet. Det er backstage på en robotmesse i Tokyos Miraikan, lige dele forskningscenter og museum for alt fra robotter til supercomputere.
Udenfor i messesalen tumler maengden rundt mellem udstillingerne, hvor flere af Japans mest bizarre fremtidsskabninger gør deres entré. Inde bagved på et kontor tales der SpaceX. Eller naermere betegnet Elon Musks mentale helbred.
Den aeldre professor er blevet spurgt, hvad han mener om Musks planer for en Mars-koloni. Det er under en pause i programmet.
»Bindegal,« vrisser han igen, både om Mars-drømmen og manden bag samme.
En robotforsker ved siden af professoren laegger hovedet på skrå og spiser lidt sushi fra en bakke. Han er, som professoren, lige kommet tilbage fra et møde med pressen og sine fans og har netop stillet spørgsmålet. Forskeren tygger på både sushi og udtalelsen.
»Men det går jo egentligt meget godt for SpaceX,« siger han så udglattende. »Måske er det med Mars bare et prstunt?«
Det er det ikke, fastholder professoren med samme tone som en irriteret eksamenscensor. »Musk mener det jo. Det er derfor, jeg siger, at han er bindegal.«
2019:
SpaceX vil udføre de første opsendelsestest af sit Marsrumskib. Skibet hed først BFR for Big Falcon Rocket, men er nu omdøbt Starship.
2020:
Går alt godt, følger en raekke navigationstests af Starship i kredsløb om Jorden.
2022:
To Starships, hver lastet med 100 kilo forsyninger, skal sendes af sted til Mars. Forsyningerne skal bane vejen for bemandede missioner.
2023:
Den japanske milliardaer Yukazu Maezawa skal sendes en tur rundt om månen i et Starship sammen med en håndfuld kunstnere. Flyveturen vil også teste muligheden for fremtidige, bemandede Mars-missioner.
2024:
Fire Starships sendes til Mars. To af dem skal vaere bemandede. De vil have nok materialer til at bygge en lille fabrik, der kan omdanne Mars’ is og kuldioxid til raketbraendstof.
2025:
Nye Starships skal bygge den første, omend beskedne Mars-koloni.
Det var i februar 2018. SpaceX havde, efter et par gode år, besluttet sig for at gøre det endnu bedre. I 2016 havde rumfirmaet otte raketaffyringer enten i form af satellitopsendelser eller forsyningsture til Den Internationale Rumstation (ISS). Året efter steg dette til 18 affyringer ifølge firmaets site.
I 2018, lød det, skulle der sendes 30 raketter afsted.
Masser af problemer
Imens tumlede Tesla, Musks andet hjertebarn, rundt som en fuld bilist eller selvkørende bil, der havde fået sine algoritmer galt i halsen: Problemerne hobede sig op omkring produktionen af dens lovede Model 3, der endelig skulle gøre elbiler så mainstream som en Toyota Corolla.
Tesla braendte den ene milliard af efter den anden i et forsøg på at løse den gordiske fabriksknude. Musk sov, ifølge eget udsagn, på en madras ved samlebåndet for personligt at arbejde med sagen.
Madrassen blev, i hvert fald i overført betydning, hurtigt gennemvaedet af sved. For samlebåndet ville ikke det samme som Musk.
Det førte flere måneder efter diskussionen i Miraikan til Musks nu berømte sammenbrud. En nedtur, der endte med, at han i september røg hash, skød med flammekaster og drak whisky under et interview, alt imens Tesla fortsat blev ramt af den ene aktie- og mediemeteor efter den anden.
Måneden før naevnte han – ud af det blå – muligheden for at afnotere Tesla fra børsen. For derefter at traekke Elon Musk havde et hårdt 2018. Efter en årraekke, hvor super-entrepernøren naermest kunne gå på vandet, bød de seneste 12 måneder på investorskepsis og mediesammenbrud.
Andre episoder var lige så bizarre. I juli kom Musk i kaempeskaenderi i både retten og på Twitter med en dykker, der havde bedt Musk om at forlade scenen under en redningsoperation i Thailand.
En gruppe drenge var fanget i en undersøisk hule. Musk var troppet op med en ubåd.
Den bad de professionelle