EU-Domstolen: Storbritannien kan ensidigt fortryde brexit
EU-RET: EU-Domstolen har fastslået, at Storbritannien kan beslutte at tilbagekalde meddelelsen om at udtraede af EU. Domstolen fastslår, at da ingen stat kan tvinges ind, kan den heller ikke tvinges ud.
EU-Domstolen fastslog i december 2018, at det er muligt for Storbritannien at tilbagekalde sin meddelelse til Rådet om at udtraede af EU i forbindelse med brexit.
Ved folkeafstemningen den 23. juni 2016 stemte et flertal af Storbritanniens vaelgere for, at Storbritannien skulle udtraede af Den Europaeiske Union. Dette optager naturligvis virksomheder overalt i EU. Den 29. marts 2017 meddelte Storbritannien Rådet sin meddelelse om, at Storbritannien ville traekke sig tilbage fra EU i henhold til Traktatens artikel 50.
Ifølge artikel 50 skal der mellem EU og den udtraedende medlemsstat indgås en udtraedelsesaftale. Aftalen indgås som led i en slags skilsmisseforhandling, hvor EU og den udtraedende medlemsstat forhandler rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og den udtraedende medlemsstat.
Såfremt aftalen ikke foreligger inden to år efter meddelelsen om at udtraede, ophører traktaterne med at finde anvendelse på den pågaeldende medlemsstat, medmindre Rådet med enstemmighed beslutter af forlaenge toårsfristen. Udtraedelsesaftalen mellem EU og Storbritannien blev godkendt af Rådet den 25. november 2018, men aftalen er endnu ikke godkendt af det britiske parlament.
Søgsmål indgivet
Den 19. december 2017 – forinden udtraedelsesaftalen blev godkendt af Rådet – indledte en raekke medlemmer af Storbritanniens parlament, det skotske parlament og Europa-Parlamentet et søgsmål ved Court of session, Outer House (Skotlands øverste domstol i civile sager, førsteinstanskammer, Det Forenede Kongerige), med henblik på at opnå en afklaring af, om meddelelsen om beslutning om at udtraede kan tilbagekaldes ensidigt inden udløbet af toårsfristen med den virkning, at Storbritannien forbliver i EU.
Søgsmålet blev afvist af Lord Ordinary (enedommer i første instans) med den begrundelse, at det udgjorde et indgreb i Storbritanniens parlaments suveraenitet, ligesom der var tale om et hypotetisk spørgsmål. Der blev efterfølgende ivaerksat appel ved Court of Session, Inner House (Skotlands øverste domstol i civile sager, appelkammer), som valgte at tage appellen til følge og hjemvise sagen til Lord Ordinary.
Endnu engang valgte Lord Ordinary at forkaste søgsmålet. Sagen blev herefter appelleret til Court of Session, Inner House, First Division (Skotlands øverste domstol i civile sager, appelkammer, første afdeling), som valgte at forelaegge EUDomstolen spørgsmålet om, hvorvidt EU-retten tillader, at en medlemsstat tilbagekalder sin beslutning om at udtraede af EU, når først den er tilsendt Rådet.
Undersøges naermere
Indledningsvis fastlog EUDomstolen, at det forelagte spørgsmål skal undersøges i lyset af Traktaterne som helhed under henvisning til, at Traktaterne binder EU og medlemsstaterne sammen, ligesom Traktaterne binder medlemsstaterne til hinanden. EU-Domstolen bemaerkede i den forbindelse, at ifølge EU-Domstolens faste praksis kraever fortolkning af en bestemmelse i EU-lovgivningen, at der ikke alene tages hensyn til ordlyden og de mål, den forfølger, men også om dens sammenhaeng og bestemmelserne i EU-lovgivningen som helhed. Yderligere kan oprindelsen til en bestemmelse i EU-lovgivningen indgå som fortolkningsmoment.
Vedrørende ordlyden af Traktatens artikel 50 bemaerkede EU-Domstolen, at traktatbestemmelsen ikke indeholder nogen udtrykkelig regel om tilbagekaldelse. Derimod henviser traktatbestemmelsen til medlemsstatens meddelelse om ”hensigten” om at udtraede og ikke selve udtraedelsen, eftersom udtraedelsen alene kan finde sted efter, at der er indgået en udtraedelsesaftale, eller efter udløbet af et tidsrum på to år. EUDomstolen bemaerkede herefter, at en sådan hensigt hverken er endelig eller uigenkaldelig.
EU-Domstolen henviste herefter til udtraedelsesproceduren i Traktatens artikel 50 og de to målsaetninger, som traktatbestemmelsen forfølger; først og fremmest en medlemsstats suveraene ret til at traekke sig tilbage fra EU, og for det andet at indføre en procedure, der gør det muligt at etablere en sådan tilbagetraekning på en ordnet måde. Herefter udtalte EU-Domstolen, at netop medlemsstatens suveraenitet støtter konklusionen om, at en medlemsstat kan tilbagekalde meddelelsen om, at den har hensigt til at traekke sig fra EU, såfremt udtraedelsesaftalen mellem EU og den pågaeldende medlemsstat ikke er trådt i kraft, eller såfremt en sådan udtraedelsesaftale endnu ikke er vedtaget inden for den toårige-periode.
EU-Domstolen fastslog herefter, at – i mangel af en udtrykkelig traktatbestemmelse om tilbagekaldelse – finder Traktatens artikel 50 anvendelse på Storbritanniens tilbagekaldelse med det resultat, at tilbagekaldelsen ensidigt kan besluttes i overensstemmelse med de forfatningsmaessige krav, som gaelder i medlemsstaten.
Statslig afgørelse
Resultatet støttes ifølge EUDomstolen af, at en medlemsstats tilbagekaldelse af en meddelelse om, at den har til hensigt at traekke sig tilbage fra EU, skal betragtes som en statslig afgørelse om at opretholde sin status som medlemsstat i EU. Således afviste EU-Domstolen Rådets og EU-Kommissionens argument om, at enhver tilbagetraekning af en meddelelse om at udtraede skal betragtes som en omgåelse af udtraedelsesproceduren.
Yderligere bemaerkede EUDomstolen, at det udtrykkeligt fremgår af Traktatens bemaerkninger, at Traktatens formål netop er at skabe en stadig taettere union, ligesom Traktaten bestemmer, at det står en medlemsstat frit for at indtraede i EU og dermed forpligte sig til EU’s vaerdier. Når en stat ikke kan tvinges til at indtraede i EU mod sin vilje, kan en medlemsstat Denne artikel om aktuel EU-ret er udarbejdet af advokaterne Hans Sønderby Christensen (H), Sønderby Legal, samt advokat Patrick Goergen, begge specialiserede indenfor området. ifølge EU-Domstolen heller ikke tvinges til at traekke sig tilbage fra EU mod sin vilje. Et sådant resultat vil vaere uforeneligt med de mål og vaerdier, som danner grundlag for EU. Dermed afviste EU-Domstolen Rådets og Kommissionens forslag om, at en medlemsstats ret til tilbagekaldelse af meddelelsen om at udtraede, bør godkendes af Rådet.
På baggrund af fortolkningen af Traktaten konkluderede EU-Domstolen, at så laenge tilbagetraekningsaftalen mellem EU og den pågaeldende medlemsstat endnu ikke er trådt i kraft, eller såfremt en sådan tilbagetraekningsaftale endnu ikke er indgået inden for en periode på to år, har den pågaeldende medlemsstat bevaret evnen til ensidigt at tilbagekalde meddelelsen om, at den agter at traekke sig tilbage fra EU.
Eftersom udtraedelsesaftalen endnu ikke endeligt er godkendt af det britiske parlament, kan Storbritannien – såfremt der er politisk vilje hertil – forblive i EU. Såfremt det sker, forbliver de også en del af det indre marked, som sikrer den frie bevaegelighed for varer, kapital, tjenesteydelser samt arbejdskraft på tvaers af landegraenserne.
Theresa May står i dag tirsdag over for en afgørende afstemning i Underhuset. Her skal de britiske parlamentarikere stemme om skilsmisseaftalen.